Jeg har lyst til at tage tråden op fra forleden, hvor vi også havde livlig dialog i kommentarfeltet, og skrive lidt mere om det sanseliges indflydelse på vores hud, altså hvordan duft, lyd, følelse/berøring kan øge effekten af hudpleje ved at stimulere hjernen til at udskille hormoner, der giver os øget velvære. I den almindelige oprydning stødte jeg nemlig på et interview med dermatolog Anna Cohen-Letessier, som Helena Rubinstein har været i samarbejde med under udvikling af formlen til Prodigy Reversis, som jeg skrev om HER. Hun bliver spurgt:
Er der forbindelse mellem huden og hjernen?
Huden og hjernen har den samme embryologiske oprindelse og deler det samme bakterielag – en gruppe celler, som dannes under embryogenese. Denne fysiologiske forbindelse forklarer lighederne mellem huden og hjernen.
De er forbundet med de samme neuromediatorer, som sender information fra huden til hjernen og omvendt. Neuromediatorerne spiller en vigtig rolle for hudens beskyttelse, fornemmelser og immunitet.
Er det muligt at måle virkningen af en konsistens på hjernen?
Billeder og hjerne-MR viser, at berøringer og behagelige dufte stimulerer dele af den somatosensoriske cortex, som er ansvarlig for emotionelle reaktioner og for fantasien.
Følelsen af velvære, som en konsistens giver, afhænger af duften, selve konsistensen og udseendet. Det er den positive effekt, som afledes fra den generelle brug af et produkt.
Derimod fører stress til en stigning i stresshormonet kortisol. Huden giver udtryk for oxidativ stress, som frigør de frie radikaler. Dermed udløses der en betændelsestilstand, som fremskynder aldersprocessen. Derfor bør stress holdes på et minimum, så virkningerne af aldring modvirkes.
Kan en konsistens være aktiv?
En konsistens kan have en fysiologisk effekt og skabe positive fysiologiske virkninger som stimulation, afslapning, positiv sindstilstand osv. Vores hjertefrekvens kan ændre sig, og vi frigiver endorfiner, som udløser glade følelser.
I Østen har afslapning og massage altid været integreret i både terapeutiske behandlinger og skønhedsbehandlinger. Nu er det blevet bevist, at psykisk velvære har stor betydning for vores fysiske udseende, idet udskillelsen af positive lysthormoner gør ansigtstrækkene mere attraktive. De bliver glattere og mere afslappede.
Prodigy Reversis kommer i butikkerne netop nu og der er både creme (til flere hudtyper), øjencreme og en absolut eksklusive serum til 1.995 kr. Det koster at sinke hudaldring med stamceller fra Edelweis.
Og hvis du har lyst til at få lidt uddybning og forklaring på det med embryologisk oprindelse, så følg linket nederst til teksten, jeg skrev, “Den tredje behovs-pyramide” (denne tekst kommer med, så du skal scrolle ned).
23/06-2015
Den tredje behovs-pyramide
Vi oversvømmes i øjeblikket af velmenende påmindelser om at spise og tænke – ja endog male – mindfuldt. Vi skal huske det, vi har glemt, vi skal genlære at være til stede i nuet. På samme måde oversvømmes facebook af videoer af dyr, der endog på tværs af race bliver gode venner og viser hinanden omsorg ikke mindst ved berøring. Dyr er ikke hæmmet af hverken Iphones eller ikke-erkendte behov. Vi derimod tænker for meget og gør for lidt af det, vi engang ikke tænkte over.
Hænder og hud kan noget med os. Både vores egne hænder og de hænder, vi køber os til hos ’professionelle berørere’ som massører og kosmetologer (som dygtige Heidi Maltby), frisører og fodterapeuter og alle de andre, vi frekventerer på berøringens marked. Men intet kan heale som hænderne hos dem, vi elsker. På et bliksekund kan en berøring fremkalde alt fra ophidselse til tårer. Jeg vover den påstand, at nærhed og berøring er lige så vigtigt for vores sunde udvikling som vand og mad. Og Joe Lewis’ Skin Health pyramide.
Jeg læste for flere år siden om et videnskabeligt forsøg, hvor man gav en abeunge mulighed for at vælge mellem mad eller et stykke skind, der skulle gøre det ud for den kontakt, den normalt ville have til sin mor. Den valgte at kramme skindet. Nu er vi ikke aber, men forskellen er ikke så stor, som vi måske ønsker. Det er anerkendt, at børn har dette behov, og det kan som bekendt gå gruelig galt, hvis de ikke får opfyldt det.
Jeg har en teori, som sikkert er videnskabeligt underbygget, for i den proces, hvor ægget efter befrugtning deler sig og danner et trelaget embryo, da skabes hud (epidermis) og nervesystem (neural tube) af samme lag (ectoderm), som det ses markeret med blåt i illustrationen nederst. Der er direkte forbindelse fra vores udvendige side til det, vi føler og tænker. Du må hellere huske at kramme dem du elsker og ikke glemme dig selv.
I det hele taget er vores sanser en livslang – og ganske gratis – ledsager til det begærede mindfulde liv. Lad os huske at nyde den sommer det trods alt er med alle dens dufte, farver og sindsberoligende lyde af fugle, der har travlt med det, livet i virkeligheden handler om.
Jeg håber, at I alle får en skøn Skt.Hans Aften.
Illustration: studyblue.com
Anneka skriver
Det satte tanker i gang!
Jeg er født 6 uger for tidligt, såkaldt kuvøsebarn, på Sct. Joseph i Kbhn. Dengang for 50 år siden, blev man (stadigvæk) netop fjernet. Min mor har fortalt at jeg ikke engang kom op og ligge ved hendes bryst, lige efter.
De måtte i over 1 mnd. ikke engang komme ind på den stue jeg lå på. Blot betragte mig gennem et glasvindue pga fare for evt smitte (!)
Den eneste berøring var når jeg skulle skiftes osv af sygeplejerske, med gymmihandsker!
Men tænk at man var så autoritetstro dengang!
Men så blev jeg da heldigvis krammet en masse senere! ?
Og intelligensen har heller ikke taget skade ; ) 😉 men tror uden tvivl det har sat spor.
Håber ikke det blev for sørgeligt.
Solen skinner. Jeg vil gå en lang tur og suge D-vitamin ?
Kh Anneka
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg kan godt forstå, at du røg dine 50 år tilbage, det har været forfærdeligt for dine forældre, men hvad man ikke vidste dengang var nok, at det også var forfærdeligt for dig….det savn af kontakt. Men hvis du er krammet meget bagefter, som du skriver, så er der nok kompenseret for det på alle niveauer.
Og nej, det var ikke sørgeligt, det var en naturlig betragtning af gøre sig og en god indsigt at dele. Nu er solen forsvundet på mine kanter, men jeg går ud alligevel med hundebamsen. God aften om ikke så længe, kh lise
Lisbeth M. skriver
Jeg er helt sikker på at prodigy reversis er en sanseoplevelse ud over det sædvanlige og jeg er også helt sikker på, at jeg ville nyde hver en dråbe og også godt kunne trænge til noget, der kan reducere stress, for mit helbred er mildt sagt under hårdt pres for tiden, men prisen…ojojojoj 🙂 men det er da utroligt hvor raffineret og klogt vores kroppe egentlig er sat sammen. Og du har så evigt ret Lise. Vi skal huske at nyde og værdsætte de gaver, som vi fra naturens hånd er beriget med.
Lise Grosmann skriver
Lisbeth M: Ja, Lisbeth, når man sådan gradvist får indsigt og bliver klogere, så er vi ret selvkørende. I hvert fald er muligheden for at udnytte sine sanser for at opnå bedre ligevægt og større glæde i livet da en billig og altid tilstedeværende løsning.
HeLene skriver
Fantastisk interessant, Lise!
Jeg associerer til babyer og båndet mellem mor/far og barn og hvor stor forskel hudkontakt gør der i de første uger efter fødsel. Det ved man fx fra neonatal care med kangaroo metoden, hvor barnet udvikles bedre med konstant kropskontakt med sin caregiver. Nu har jeg ingen babyer mere men min hud ville elske at krammes op (strammes op) lidt med HR Edelweiss hvilken dag som helst 😉 Dejlig aften!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Ja, tænk, at man engang fjernede barnet straks efter fødslen, vaskede og viklede den lille, der kun havde et behov, og det var igen at komme tæt på den lugt, som havde været der i ni måneder. Jeg har jo ingen børn, men når jeg ser netop det, en nyfødt på mors bryst, så kan jeg mærke i mig, at det ville jeg gerne have oplevet. Det er jo helt ind til kernen det, der er meningen med livet….at spise, sove og få børn.
PS: Det er ikke en sørgesang (; det var selvvalgt ikke at få børn, men gid flere ville tænke sig bedre om, for behovet kan komme efter en, når man er blevet for gammel.