Jeg tror, Dior’s chefstylist Tyen har tænkt askepot-tanker, da han lagde fotoshoot af julelooket ind i Versailles-rammer og gjorde alle de fantastiske produkter til noget, der kun varer kort tid.
De der buttede Diorific lakker rammer lige ned i mit memory-gen. Ikke at de eksisterede dengang, men i min kosmetolog-ungdom hos Maison Vinholt gav jeg Dior-manicure en masse, så på neglesiden vil Dior altid være stjernen i mit hjerte. Bortset fra det, så er både Diorific lak (200 kr.) og læbestift (280 kr.) samleobjekter, så føler du dig fristet, skal du handle hurtigt, alt er “one-shot”..
Den sande stjerne i looket er Diorific Perfumed Illuminating Powder (545 kr.). Jeg synes især, at den rosagyldne Rose d’Or er perfekt til at give tidens trendy shimmer touch. Læg den, hvor julelysene vil fange dens guldglimt – øverst på kindbenet, under brynet, på siderne af panden….
5-Couleur øjenskyggerne fås i to harmonier – Golden Flower og Golden Snow (445 kr.)!
Skriv et svar