Foto: Garden of Wisdom for Victoria Health
TEKST: @leafysmoothie
Jeg var nok ikke alene om at begynde at kikke mig lidt omkring efter alternativer till the Ordinary, nu hvor stormen rundt mærket var som størst, og man blev lidt bange at favoritterne var ved at forsvinde hvis det hele lukkede ned. Der er nemlig en del mærker derude som bygger på varianter af samme koncept; enkelte ingredienser, lave priser og simple emballager. Det er jo en god ide, og det er vel meget menneskeligt at den spreder sig som ringe på vandet. Det paradigmeskift kan vi nok takke Brandon Truaxe og Deciem for, alt andet usagt.
For mig betyder denne slags ’single ingredient’ mærker at jeg kan skræddersy min rutine og booste med værdifulde ingredienser, samtidig med at jeg kan få råd til mine dyre favoritprodukter. Det fordi jeg kan stille min nysgerrighed efter nyheder for mindre penge. Men det kræver naturligvis lidt disciplin og planering. Jeg anbefaler at lave lidt hjemmearbejde med at designe rutiner omkring produkterne, så man ikke falder i fælden og køber for meget bare fordi det er billigt.
Jeg har undersøgt produkter fra The Inkey List som forhandles hos Cult Beauty, og Garden of Wisdom (GoW) som forhandles af Victoria Health i England. Begge mærker har produkter i prisklassen 50-150 DKK ligesom The Ordinary. Victoria Health var samarbejdspartner med The Ordinary/Deciem når de startede ud, men der var ikke overraskende samarbejdsproblemer og de stoppede senere at sælge The Ordinary. GoW er egentlig et fritstående amerikansk mærke med mange år på bagen, og de har sine helt egne produkter på den amerikanske hjemmeside og dertil en loyal following, inklusive et eget hudplejeforum hvor de udvikler sine mange produkter i tæt dialog med konsumenterne. Men Victoria Health har, sammen med sin egen farmaceut og hudplejeeksperterne fra GoW, fremtaget en helt egen serie GoW produkter som kun forhandles hos dem. De er de senere, GoW for Victoria Health, produkter jeg har testet, og bestilt fra England. De blev hurtigt leverede, med rimelig fragt, og de har været venlige og hurtige med at svare på spørgsmål. Produkterne kommer også med en udførlig brugsvejledning på to sider, med forslag til forskellige rutiner.
Jeg har endnu ikke testet The Inkey List som forhandles på britiske Cult Beauty, og i modsætning til GoW så indeholder flere af dem silikone og mange har flere ingredienser end GoW og The Ordinary. Men de tilbyder prisbillige og smukt sort-hvide produkter der lokker med bland andet et koffein serum til øjne, et AHA-serum, et a-vitamin serum og en solfaktor baseret på zinkoxide, som efter sigende ikke skulle hvidte huden som den fra The Ordinary gør. De har også en moisturizer med gurkemeje (turmeric) og et serum med Q10 som ser meget interessante ud, også fordi det er lidt specielle ingredienser som er ’up and coming’ men lidt svære at finde i billige produkter. De har også en AHA toner og et basic hyaluron serum. Alt til små penge. The Inkey list minder mere om billige varianter af Paulas Choice produkter, mens GoW har et mere naturligt fokus og er opbygget omkring meget få ingredienser, ingen silikone. Mange af deres produkter har kun omkring 5 ingredienser, eller færre og har ofte kildevand og fermenterede stoffer og andre natur-helte i formularen. GoW for Victoria Health kommer i helt sorte lystætte plastikemballager (PET-plast) med en velfungerende pumpe, yderligere et plus. Her er nogle af de jeg testet og blev glad for:
GoW Niacinamide serum
Det er indtil videre mit favoritprodukt med Niacinamide. Det er et helt tyndt og vandigt serum som lynhurtigt trænger ind. Ikke lidt klistret og gele som den fra The Ordinary og ikke let cremet og elegant som Pudderdåsernes. GOW indeholder dog kun 5% niacinamid, mens de andre nævnte er på 10%. Derudover indeholder The Ordinary også Zink som er godt mod fedtet hud, men kan udtørre sensitiv eller tør hud. Fordelen med GOWs serum er at den ikke udtørrer min hud, og den fungerer som underlag til min a-vitamin, uden at de fnuldrer og uden at jeg bliver rød eller stram. Totalt et hit for mig, desuden er den meget drøj og et enkelt pump er nok til både ansigt og hals. Med dette serum har det blevet nemt for mig at bruge niacinamide hver dag, og det er vigtigere for mig end selve procenten, eller at serummet er avanceret formuleret. Jeg køber to næste gang, fordi den er en keeper.
GoW Lactic Acid 5%
Samme type af helt vandigt, let serum som trænger hurtigt ind, korrekt pH værdi for at syren fungerer og den fungerer udmærket til en hud som er plaget at keratosis pilaris. Også for andre er den interessant som en mildere syre, især god for nybegyndere i syre-djunglen. Den har en større molekyle end AHA og derfor ikke trænger lige så dybt i huden og virker mildere. Herhjemme bruger vi den mest som punkt behandling mod de trælse knopper, men jeg har læst flere steder at lactic acid er godt ved Rosacea, eller som syre alternativ til sart hud. Her får man den billigt, hvis man vil prøve den af. Funker den ikke kan den altid bruges på kroppen, fx dagen efter barbering for at forbygge knopper. Eller under en god creme/lotion på tørre pletter, knæ, albuer, den slags.
GoW Azelaic Azid 10%
Igen et helt let, vandigt serum som suser lynhurtigt ind uden nogle spor. Indeholder den seneste ’hype’ ingrediens Azelainsyre som er god mod akne, Rosacea og pigmentering blandt andet. Lover også at lysne (ikke blege) huden og modvirke inflammation. Let at lægge under andre produkter og fungerer uden at fnuldre med det jeg lagt ovenpå. Fungerer anderledes end de andre aha-syrer, og kan derfor bruges samtidig med andre syrer (hvis man tåler det naturligvis). Har ikke brugt den længe nok for at observere effekten. Men normalt får man den på recept i 15-20% mod akne, og der har den veldokumenteret effekt. Vil fortsætte at bruge den og se hvis det gør en forskel på mine pigmentpletter og tendens til hormonelle udbrud.
GoW Daily Hydrator
Yderligere et meget let og lækkert produkt, kommer i modsætning til serummerne på 30 ml, i en 60 ml flaske og den er også meget drøj. En let fugtgiver som passer en normal til fedtet hud perfekt, eller som underlag til et mere cremet produkt, eller en god olie som holder fugten inde. Daily Hydrator indeholder vindruekerne olie og ceramider, så den er let men ikke helt fedtfri. Holder huden fint fugtet i mange timer og er et godt underlag til makeup eller en cremet solfaktor. Giver overraskende meget fugt, med tanke på at den er helt tynd og let i konsistensen. Perfekt under solcreme for at give ekstra fugt og uden at efterlade en hinde. Jeg bedømmer ikke at den passer vintertid til den tørre hud uden noget andet ovenpå. Men virkelig brugbar, og plus for størrelsen og en praktisk emballage.
Ligesom The Ordinary har Garden of Wisdom også en samling helt rene olier, i samme fine, sorte pumpe-emballage. Jeg har testet Prickly Pear Seed Oil (kaktusfigenkerne-olie) og deres variant af Squalene olie som begge er lækre, lette og lyse olier som fungerer fint som sidste trin i min rutine, men også til kroppen og til hårspidsene. De har også et hyaluronic serum med kun tre ingredienser (vand, hyaluronsyre og lactobacillus ferment) som jeg lige bestilt.
Der findes også en Rosehip Seed oil (hybenkerne olie) og en Argan olie som jeg ikke testet men som er gode i pris. Derudover har de en micellar cleanser, et c-vitamin serum 23% (i helt lufttæt emballage) og en Salicylic acid 2% serum.
Lige den sidste har jeg valgt ikke at teste, da den er baseret på Propanediol, som jeg har erfaring med fra nogle af The Ordinarys produkter. Det er et vandfrit, fedtfrit stof, men som alligevel føles lidt tungt og olieret på huden, når det er første/bærende ingrediens. Da man ofte vil bruge salicylsyre for at opklare en fedtet eller bumse-plaget hud, foretrækker jeg at den er vandbaseret og let, og her vælger jeg hellere Pudderdåsernes T-zone peeling eller Salicylic Acid 2% fra the Ordinary, da de begge er lette og hurtige om at trænge ind. Pudderdåsernes er tynd og let og The Ordinary mere flydende gele-agtig. Med GoW Azelaic Acid er det modsat forhold; her er The Ordinarys baseret på propanediol og mere olieret/klistret mens GoW er baseret på vand og helt let og tynd. Hvis I kender The Ordinarys Resveratol så er den også baseret på Propandiol*.
Er det nogen som har testet de her nye, Deciem-inspirerede mærker? Eller fundet nogle andre? Jeg har også lige opdaget QRxLabs som også forhandles hos Victoria Health, og de har blandt andet et 1% Retinol + Niacinamide serum til kun 10 GBP som jeg må teste snart.
Hvad med jer andre? Har I favoritter fra Deciem eller The Ordinary som I stadig køber? Nogle I ikke kan leve uden?
*HER kan man læse mere om ingrediensen
Annie R skriver
Tak for den flotte gennemgang. Det vil jeg helt sikkert kigge på næste gang jeg skal til at fylde op på hylderne. God weekend
@leafysmoothie skriver
Hej Annie, tak for det og super at de kan bruges, det er gode produkter at supplere rutinen med, og få testet nogle nye ting af uden at sprænge budgetten. Ønsker dig en god weekend, KH, Helene
Anna skriver
Kære @leafysmoothie, 1000 tak for dit grundige testarbejde!! Umiddelbart er jeg fristet af GoW Niacinamide serum – under a-vitamincreme som du gør. For tiden står jeg på hovedet i alt om overgangsalder, hormoner mm., da de første tegn på at overgangsalderen er i vente har meldt sig, så jeg får ikke undersøgt eller afprøvet så meget andet;) Kh Anna
@leafysmoothie skriver
Selv tak Anna, hvor godt at du kunne bruge det. Jeg tror du bliver glad for niacinamiden hvis du tester den. Den har fungeret super uden zink som der er i TO, og så er den let så det føles ikke som den blokerer for a-vitaminen efterfølgende. Rigtig god weekend, KH Helene