Som den magre person, jeg er, så frygter jeg ikke, at påskens overflødighedshorn af mad skal sætte sig på sidebenene, det er der desværre ikke noget, der har lyst til (og Helle Rick, jeg har ikke glemt mit løfte om at behandlet DET emne). Jeg frygter bakterier i mad, som bliver båret ind og ud og tilbringer alt for lang tid uden for køleskabet. Man kan blive så ganske grueligt og ubehageligt syg af det. Her kommer Fernet Branca ind. Den er fantastisk, så er det sagt. Så mærker du murren og har mistanke, så ned med en liten dram. Det smager forfærdeligt, så man bliver ikke afhængig.
Men forebyggelse er altid bedst, det lærer man med tiden, så derfor har jeg i nogen tid snuppet mig en dram Valleforce Berry med aroniabær og granatæble, den nye smagfulde udgave af Valleforce Alpedrik, som tidligere hed Molkosan, som jeg ofte har taget i perioder. Den gør godt i maven. Læs HER, hvad den mere er god for (du vil blive overrasket). I øvrigt er probiotika, mælkesyrebakterier og all that stort også i hudplejen p.t. Sådan vender bøtten heldigvis og hyper gode gamle kendinge med talenter, der har stået deres prøve.
Avivir Aloe Vera kapslerne giver også balance i tarmsystemet og forbedrer immunforsvaret, som i den grad er afhængigt af en sund og velfungerende tarm. Huden også i øvrigt, hvis der skal prikkes til forfængeligheden (; Jeg har taget kapslerne ad flere omgange.
Og så er der jo naturens medicinskab indbygget i et lille stærktsmagende og –duftende løg. Hvidløg er bl.a. meget antibakterielt og menes at beskytte mod kræft i tarmen. Det får man så nok ikke lige af en påskefrokost, men uønskede bakterier er bestemt en risiko.
Kirsten V skriver
Hvis man går efter den der gør mest for huden er det så Valleforce eller Aloe Vera ?
Rigtig god Påske 🙂
Lise skriver
Kirsten: Et sundt tarmsystem og dermed et velfungerende immunforsvar er i det hele taget vigtigt, og det kan de jo begge, men alligevel vil jeg sige Aloe vera, fordi gelen’s sukkerstoffer tillægges særlige cellesignal-egenskaber. God påske også til dig ((:
Lise skriver
Det er du i sandhed Helle, og min samvittighed har været sort som din tålmodighed har været lang. Men jeg har en lang snak liggende fra Anne Ravn, som kan det med ernæring på et mere uddannet plan end jeg, jeg skal bare lige have det tilpasset blogformatet. SKØN påske og mange hilsener ((:
Helle Rick skriver
Du skal ikke have sort samvittighed….. 🙂 Indlægget kommer når det er klar og jeg glæder mig til at læse det. Rigtig god påske herfra 🙂
Helle Rick skriver
Hæ hæ…..jeg er et meget tålmodigt væsen og glæder mig 🙂
De der drikke er slet ikke mig, men du har ret i at er maven i uorden er en Fernet Branca god, men så skal jeg også virkelig være skidt før jeg drikker en 🙂
Rigtig god påske til dig 🙂
lise skriver
Ja, urterne er skruet godt – men afskyeligt – sammen i den gamle dram Christina. De andre dramme (Avivir fås jo også som drikke-udgave), som jeg trods alt har drukket flere af (og måske derfor), ville være nyttige for rigtig mange at lade deres mave møde. Mht. hvidløg, så er det min erfaring, at det ikke har den der grimme lugt, jeg husker fra min ungdom, mere. Og jeg tror, at det var fordi, besøg på italienske restauranter gerne var kombineret med rigeligt rødvin og (!) smøger. DE tømmermænd var fæle – også for omgivelserne. Godt, det er fortid – lige som lugten er det.
Christina Hansen skriver
Haha- gode gamle Fernet Branca.
Den var fast morgemmads-menu, da min veninde og jeg i starten af 90’erne adskillige gange var på campingferie i Amsterdam: Strække sig – vælte ud af teltet – op og tisse og så en ordentlig Fernet-dram.
Den dag idag lyder Valleforce noget mere tiltalende, altså den i bærudgaven. Jeg har mærkeligt nok ikke hørt om den før og det er endda selvom, den lyder totalt uundværlig. Lidt af et wondermiddel, hvis den holder, hvad den lover. Jeg tror nu også, det er den frem for hvidløget, som vores bordmand/dame til de forestående påskefrokster vil foreslå.
🙂