Det er dagen før dagen, der er kalenderens sidste for i år. Men det er jo kun en kalender! Måske skal vi ikke tælle så meget men nyde mere. Gå fuldt ind i livet med det engagement, der udvikler os til det sidste. Være tro mod vores værdier, gøre os nyttige, tænke aktivistisk og ændre, hvad vi kan, mens vi kan. Det er aldrig for sent at ændre holdning og vaner og stræbe efter lykkelig forbedring.
Foto: Jeg ved det, jeg bruger det her foto ofte, for jeg holder vældig meget af det. Jeg tog det i sin tid i Klint, hvor mange bygger de her varder eller landmærker som et markering af deres tur til stedet. Og jeg var heldig, at nogens varde dannede forgrund til smuk solnedgang. Selv laver jeg små varder på mit plantebord i haven ♥
Tanker om fremtiden har jeg masser af, men jeg må indrømme, at jeg ikke fremsiger dem og eventuelle fortsætter nytårsaften. Så jeg hopper ikke fra hverken borde eller stole ind i det nye år. Det er i øvrigt en forholdsvis ny tradition, faktisk yngre end mig, og så må man godt lade være. Men alle skal jo gøre også denne aften, som de holder af det.
Fyrværkeri er mildt sagt ikke noget, jeg går ind for. Dertil holder jeg for meget af de dyr og fugle, der er prisgivet derude i mørket. Men skulle det endelig være, så skulle det være i Tivoli i morgen aften, hvor det er af den professionelle imponerende slags. Jeg håber, at alle fugle og dyr har fået besked og er fortrukket til stille steder.
Ikke flere ord fra mig i det år, vi kalder 2024, men jeg har i sinde at fortsætte med at forfølge min passion med ambition. Og stadig med blik for den store sammenhæng i os og omkring os.
Godt nyt år til jer med et kærligt tak for at læse med her, det er mig på nu 13. år en daglig glæde ♥
Anneka skriver
✨️ Velsignet nytår ✨️ kære Lise
(kan man vist godt tillade sig at ønske lidt endnu.. ☺️)
“Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Skovene eller dalene. Engene eller stjernerne. Ingen af os har magt til at sætte selv det mindste blad på en nælde. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag” (citeret fra Kongens nytårstale) Ren poesi og synes de passer herinde
Rigtig god dag 🕯🌟🌞
Nneka skriver
✨️ Velsignet nytår ✨️ kære Lise
(kan man vist godt tillade sig at ønske lidt endnu.. ☺️)
“Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Skovene eller dalene. Engene eller stjernerne. Ingen af os har magt til at sætte selv det mindste blad på en nælde. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag” (citeret fra Kongens nytårstale) Ren poesi og synes de passer herinde
Rigtig god dag 🕯🌟🌞
Lise Grosmann skriver
Nneka: Du skulle lige godkendes under nyt navn <3
Og jo, man kan da ønske velsignet nytår og velsignet år længe endnu <3 Jeg ved faktisk ikke, hvornår et nyt år bliver gammelt (;
Tak for at ønske med smukke og rigtige ord sagt at vores dejlige lille lands konge <3
Jeg sad og tænkte, at den lærte man udenad, da jeg var barn - Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde, de mægtede ej det mindste blad at sætte på en nælde. Desværre er vores verden forurenet med nogle 'konger', der tror, at de må og kan. Men heldigvis er vi også mange, der vil arbejde med den natur, som vi er skabt af og er afhængige af.
GOD dag kære og tak <3
Anneka skriver
Tastefejl ikke nyt navn. (Så ska jeg nok godkendes igen.. 🙈)
Det er da rigtigt det er derfra den sætning stammer 🌱
GOD dag ja kære Lise ❤️
Lise Grosmann skriver
Anneka: Nej, du blev genkendt <3 Ellers var jeg da også blevet flov, du som har delt så gavmildt tanker og gode råd her i mange år <3
Karin Winther skriver
Tak for skriv og klogskab i 2024 Lise ❤️ Og jeg ønsker alt godt for verden, for dig og for mig, i det nye år.
🎉🎊 nejjj hvor jeg dog glæder mig til hverdag igen ! 😅
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: Tak for de ord, som jeg kan returnere med et tak for kloge kommentarer og i det hele taget engagement i det her kvindeklog blogforum <3 Jeg er så enig i det hele og i den grad at glæde mig til hverdag igen <3
Karin Winther skriver
❤️🙏🏼
Pernille S skriver
Godt Nytår Lise! Af hjertet tak for din utrættelige indsats som hele Danmarks blog- og Helse mamma! Du får dine læsere (mig) til at undres, blive eftertænksomme. Blive så meget klogere på een selv, ens nærmeste og ens omverden. Tak for alle ordene, longskrivene og kærligheden til folk og fæ du viderebringer. Må 2025 blive starten på bedre tider for os alle. Kh Pernille 🙏🏻❤️💫
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Pernille, jeg bliver jo rørt nu og meget, meget taknemlig for ord fra en kvinde, som jeg har stor respekt og affektion for uden at vi nogensinde har set hinanden, men snakket har vi. Her i dette forum, hvor venlighed og respekt og omsorg trives alle imellem. Det er fantastisk at opleve. Enig tror jeg, at alle er i ønsket om, at 2025 må bliver starten på bedre tider for folk og fæ og alle <3 Kh lise
Helle skriver
Godt nytår, du vise og vidunderlige kvinde 🌷
Lise Grosmann skriver
Helle: Tak for vidunderlige ord du helt sikkert vidunderlige kvinde <3
YB skriver
Kære Lise
Rigtig godt nytår til dig…både selve aftenen og 2025.
Jeg har heller aldrig nytårsforsætter …men må indrømme,at jeg netop i år har nogle nytårsønsker – og de er ikke af den materielle slags🙏🙏🙏
Lise Grosmann skriver
YB: Tak kære, og mon ikke, at vi er mange, der på verdens vegne har nogle ønsker for året, vi står foran. Gode ønsker også til dig <3
Hanne G skriver
Tak kære Lise for din blog;
også et godt nytår til dig!
Lise Grosmann skriver
Hanne G: Og tak Hanne for dine ord <3
Jette Korsgaard Brinkmann skriver
Kære Lise,
Tak for alle dine skriv 🥰 Rigtig godt nytår til dig 🥂
Lise Grosmann skriver
Jette Korsgaard Brinkmann: Tak kære Jette, dine ord modtages med taknemlighed <3 og ønsker om en dejlig fejring af det nye år