Og de er gode til at forenkle og sætte ting på plads!
Da jeg scrollede Instagram i går stødte jeg på et fint opslag fra Pudderdåserne, som de indleder med et logisk og fornuftigt læserspørgsmål: Hvorfor kan man ikke købe produkter, der både er til rynker og til uren hud? Og som Katja svarer, så er årsagen til tvivl og forvirring, traditionel tænkning og deraf følgende mærkning af produkter.
Foto: Pudderdåserne A-Serum med henholdsvis 2% og 5% Granactive Retinoid
Det, der måske er tænkt som en hjælp, simplificeres, så det ender i hudplejebåse, hvor man enten har ung, fedtet og bumset hud eller gammel, rynket og tør hud, som Katja skriver. Og ingen tænker på at A-vitamin er den gyldne ingrediens i begge tilfælde. Vitaminet, som vores biologi har sat til at forvalte vækst og fornyelse og givet huden mange receptorer for. Hvilket indlysende gør det til ingrediensen for al hud med speciale i meget mere end bumser og rynker.
Det samme gælder for et par andre vitamin-superstjerner som B3/niacinamid og C-vitamin. Det, man skal være opmærksom på, hvis man har forvist A-vitamin fra sin hudpleje og ligeså C-vitamin i henholdsvis retinol og ascorbic acid udgaverne, det er, at der kommer nye former, som er både mere kemisk stabile og mere tålsomme for huden.
Hvis man for eksempel har hud, der har det svært med retinol, så se eksempler på nogle af de nye HER, hvor overskriften jo meget passende er ‘Ingrediensen, der slår det meste for de fleste’, for det er jo sådan det er med vækstvitaminet. Fælles for alle former er, at de omdannes i huden til A-vitaminsyre/tretionin.
Så hvis du har både rynker og ‘voksenakne’, så er der altså én ingrediens, der er specialist i begge dele. Og så er A-vitamin formentlig den mest videnskabeligt underbyggede ingrediens i hudpleje.
I realiteten er hudtype en dårlig navigator, for om du nu er til den fedtede eller tørre side, så undergår al hud forandringer over tid. Vind og vejr, indre balance, hormoner og i den grad, hvad vi selv udsætter vores hud for. Somme tider hører man, at hud er doven. I min optik noget vås, men i så fald vil det være, fordi vi selv har sat den ud af spil. Al hudpleje går ud på at gøre huden bedre til det den er bedst til.
Og man skal ikke misforstå en ældre hud som doven, for ingen kradserier for at fjerne ‘døde celler’ og skubbe til ‘sløve celler’ udretter andet end at skade en hud, vores biologi har sat under afvikling. Selve hudens basale opbygning ændrer sig fra omkring 60-års alderen.
Man kan sige, at der er to tidspunkter i livet, hvor vi har en hudtype, og det er, når vi er under udvikling (baby og barn) og når vi kommer under afvikling (ældre/gammel). I begge tilfælde hud med en ufuldstændig barriere, men der foregår mildt sagt noget forskelligt nede under den.
Og der er longlæsningsfri fra mig i morgen ♥
Men husk, at søgefeltet altid er åbent med 10 års lager af skønskriverier ganske gratis! Og spørg endelig, hvis jeg kan være behjælpelig eller der er emner, du til foreslå, at jeg tager op. Det vil glæde mig!
Kis skriver
Meget spændende læsning om A-vitaminer. Jeg har i flere år være superglad for – Elizabeth Ardens Retinol,ceramide kapsler – bruger dem hver aften – lækre og dyre. Jeg er nu meget nysgerrig på tretinoin- er det serum eller creme – produkter I der ved noget om det vil anbefale at starte op med.
Kære Lise du skriver at “selve hudens basale opbygning ændrer sig fra omkring 60-års alderen” – det skræmmer mig lidt. Er der særlig gode tip til os i målgruppen 60 ? Jeg er 63 og er lige tør og sensitive som altid. Jeg følger din og Anettes skønne blogs og råd om hudpleje.
Bedste hilsner fra Kis
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
Du skriver så rigtigt: ‘Fælles for alle former er, at de omdannes i huden til A-vitaminsyre/tretionin’, og ja det er rigtigt, men Lise jeg har lidt svært ved at finde en formel eller tabel over hvor lang tid de forskellige former er om at blive til A-vitaminsyre i huden.
Som du ved bruger jeg udelukkende Tretinoin på huden, men det ville være rart hvis jeg, når nogle siger at det er ligegyldigt om man bruger det ene eller andet, kunne sige at det ikke er helt ligegyldigt fordi det tager længere tid at opnå resultatet man drømmer om når man bruger andet end det rene A-vitaminsyre produkt 😊
Jeg var faktisk ude for en kosmetolog der sagde hun syntes det var helt skørt at jeg bruger Tretinoin “når det nu er så nemt at bruge retinol produkter”. Jeg er selvfølgelig ikke enig, men kunne ikke lige sige hvor meget det reelt betyder. Hun måtte så også indrømme min hud var fin, men det samme resultat kunne jeg opnå med retinol og lign. Så jeg ville være glad hvis du kan hjælpe mig 😊❤️
Knus Karin
Liv Davids skriver
Kære Karin
Jeg har forstået det sådan, at den seriøse forskning der er lavet med a-vitamin i hudprodukter er udført med Tretinoin.
Jeg er ikke så sikker på at der er lavet uafhængig forskning med “håndkøbs” retinol produkter.
Det betyder selvfølgelig ikke at der ikke kan være en effekt, men
jeg tror at Tretinoin er det mest effektive, hvis man tåler det.
Jeg kan anbefale dig at læse med hos @drnatakaliaspierings på Instagram.
Hilsner fra en glad amatør, som har nørdet med det her i årevis 😊
Liv
Liv Davids skriver
Ups, det er @drnataliaspierings
Hilsen Liv
Lise Grosmann skriver
Liv Davids: Undskyld, jeg blander mig, for det er jo Karin, du skriver til (;
Da man i sin tid opdagede effekten, var studierne formentlig udelukkende på tretinoin – uden at jeg har undersøgt det. Men nu googlede jeg lige for at se, om der var noget seriøs study på retinol. Der var flere – bl.a. dette https://jddonline.com/articles/a-double-blind-comparative-clinical-study-of-newly-formulated-retinol-serums-vs-tretinoin-cream-in-e-S1545961620P0625X
Men som jeg skriver i blogindlægget, jeg linker til i dag, så er tretinoin uden sammenligning mest effektivt, og det er det, de øvrige A-udgaver omdannes til, og her skal retinol altså gennem få trin i forhold til visse andre men er stadig langt fra effekten.
Jer, der tåler tretinoin, er jo i den forstand heldige, men hvis man har problemer med retinol, så er det nok ikke vejen at gå.
Kh lise
Liv Davids skriver
Tak for linket, Lise, det vil jeg læse. Jeg har ikke selv prøvet Tretinoin, tør ikke helt, da jeg er noget sarthudet, men det er bare sjovt at nørde lidt 😊
Lise Grosmann skriver
Liv Davids: Jeg har heller ikke selv udfordret min hud med superA, jeg nørder også bare <3
Karin VS skriver
Tak Liv 🤗😃
Ja jeg bruger Tretinoin og har gjort i flere år.
Jeg vil nu mene de fleste kan bruge den skønne creme hvis de starter op laaaangsomt!
Jeg gjorde det at jeg den første måned kun brugte Tretinoin søndag aften, næste måned søndag og onsdag aften. Hvis det gik uden min hud brokkede sig i form af rødme eller afskalning, så brugte jeg Tretinoin mandag, onsdag og fredag tredje måned, og så fremdeles, indtil jeg kunne bruge det hver aften, og holdt nøje øje med hvordan min hud havde det.
Af alle dem jeg kender er der ingen, som i INGEN 😅, der ikke har kunnet bruge Tretinoin. Jeg kender endda et par stykker der kunne gå meget hurtigere frem end det ovenfor beskrevne, men det er altid vigtigt at holde øje med sin hud.
Og det er bare meget meget bedre end noget andet jeg har prøvet! 😃
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Kære Karin, hvis jeg har ledt rigtigt, da jeg skrev teksten, jeg linker til, så er et retinoid mindst 10 gange mindre potent end tretinoin og altså ikke direkte tilgængeligt for cellerne, da det skal omvejen af retinoidsyre. Og ikke alles hud er lige effektiv til at foretage den proces.
Jeg ved ikke, om der er nogen pålidelig tabel for de forskellige nye A-former, men du kan blankt afvise at nogen af dem – herunder retinol, der trods alt er tættest på – er bare i nærheden af tretinoin i effektivitet. Det er i den grad ikke ligegyldigt, om man bruger det ene eller det andet – hverken når det gælder effektivitet eller tålsomhed. Så nej, du kan roligt sige til kosmetologen, at hun har ikke ret. Men stadig er det langt fra alle, der som dig, kan bruge tretinoin <3
Knus lise
Karin VS skriver
Tak søde Lise 🤗
Jeg går så ikke hos hende mere, fordi hendes kompetence manglede lidt i andre henseender også 😏
Men jeg er glad for linket og det er meget interessant du skriver at et retinoid er 10 gange mindre potent 😃👍🏼
Det er altid rart at man kan komme med faktuelle oplysninger til de der spørger, fremfor det mere tågede: det føles som…
Hav en dejlig dag ☕️☕️
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: I hvert fald burde hun som kosmetolog have styr på tretinoin i forhold til retinol, det er jo fagspeciale. Og det, du fortæller, om den langsomme vej mod tilvænning fortæller jo også alt om styrkeforholdet. Men skønt, at du nu tåler og ser de fantastiske resultater på din hud.
Det blev aften, og jeg ønsker dig en dejlig en af slagsen, hvis du skulle kigge ind. Og ellers en dejlig torsdag. Knus lise
Karin VS skriver
🤗🤗🤗
Pernille S skriver
Pudderdåserne laver nogle fine produkter. Godt de også her kan få lidt rygstød!
På din opfordring om emner, har jeg et spørgsmål. Som Helse ekspert, kan du måske svare på, hvorfor tabletter/kosttilskud rød ris som anbefales mod forhøjet kolesterol i blodet ikke anbefales de som har passeret de 70 år? Hvis det skyldes allergi reaktioner, er det vel ikke betinget af alder – eller er det?🥰
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, de er så pokkers dygtige de to dåsedamer, synes jeg.
Jeg vidste ikke det med røde ris, så jeg er jo den forkerte at spørge. Heldigvis er der noget, der hedder google, og du har selvfølgelig selv været der, men hverken hos Hjerteforeningen eller Sund Forskning ser jeg noget om alder/70-års grænse nævnt. Og mig bekendt er der ikke øget risiko over for allergi, når man bliver ældre – selv om man jo bliver generelt svækket også på immunforsvar. Men jeg er faktisk selv vokset fra allergi med alderen.’
Kh lise
https://hjerteforeningen.dk/oversigt-over-naturlaegemidler/roede-gaerris/
https://sund-forskning.dk/artikler/rod-ris-i-redningsaktion-mod-for-hojt-kolesterol/
Pernille S skriver
Tusind tak for links, kære Lise. Ved godt emnet nok faldt lidt uden for din blog-ramme, men vovede pelsen. Jeg blev gjort opmærksom på aldersproblematikken af en veninde som læste advarslen på indlægsseddelen til produktet. Kh og god aften 🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, så må der jo være noget om det, når de selv skriver det. Det kunne godt have været inden for min blogramme, men røde ris og kolesterol/blodtryk havde jeg godt nok ikke styr på.
A propos de alternative og somme tider kontroversielle naturmetoder, så så jeg lige på Andrew Weil’s IG, at han tog misinformation om soya/hormon op https://www.instagram.com/p/Co8ZZB3gfm4/
God dag kære <3