Plus opskrift på fars frikadeller ♥
Husgartneren alias min mand fotograf Jørgen Frandsen er også kok på de varme retter her i huset. Dem med kød, fordi han er den, der spiser mest af det. Mænd skal jo have kødproteiner – mener de. Nå, det lader vi ligge lige nu. Fakta er i hvert fald, at hans frikadeller er berømte i familien og med rette ♥ Så selv om det endnu en gang udvider beauty-rammerne, så synes jeg, I skal have opskriften her til påskefrokosten.
Det bruger huskokken: 3 små skalotteløg * 1 pakke (400 g) hakket kalv/gris eller okse/gris * 1 æg * 1 mellemstor gulerod * 1 stykke knoldselleri ca. som gulerod * 3 fed hvidløg (eller et af de små runde hvidløg) * 1 teskefuld salt * lidt groft kværnet peber * 1 strøget spiseskefuld rasp
Sådan gør han: Hak skalotteløgene fint * Rør kød, salt, peber, løg og æg sammen i en skål. Helst med en grydeske så farsen ikke bliver til mos * Riv gulerod, selleri og hvidløg på et ikke for groft, rivejern og rør det i farsen * Tilsæt til sidst raspen. Den „samler‟ farsen og gør det let at forme frikadellerne med en spiseske mod håndfladen. Steg i f.eks. olivenolie
GOD PÅSKE TIL JER og i særdeleshed til alle jer, hvis indsats der er mere brug for end nogensinde ♥
Jeg fik lyst til at sakse citatet herunder, som udtrykker noget, jeg også håber kommer ud af at være i virusfængsel – evnen til at nyde stilheden og betragte naturen……
„For første gang i mit liv har jeg fulgt en due, som er ved at bygge rede i et af træerne i haven. Set den flyve frem og tilbage med kviste, som den omhyggeligt lægger til rette, og så tilbage igen efter en ny. Den glæde over helt enkle ting vil måske vise sig at være den gode side af al den her elendighed.‟
Citat: sognepræst Poul Joachim Stender i Berlingske Tidende/AOK
Foto: Lene Hansen
Kære Lise
Du og husbonden ønskes en god påske, og en tak for frikadelle-opskrift?!
Ansporet af din fugleberetning, har jeg fået en ven til at snedkerere et fuglefoderbræt???
Pernille S: Jeg sender din tak videre kære (: Hvor godt med brættet, det bør du med smuk have også have, du får mange ‚due-oplevelser‛ fremover <3
Det ser lækkert ud med de deller ! ?
Giv ham gerne denne opskrift :
Et par store bundter brændenældetoppe skylles, mens et hakket rødløg og et knust hvidløg simrer i olivenolie i gryden! Det skal ikke brune ! Brændenælderne kommes i gryden og vendes rundt med løgene, til de “falder sammen”. Hæld en rest fløde over, salt, peber og et godt riv af muskatnød……. og lad det småsimre til mørt !
Den gode Stender siger mange kloge ting, og er også et spændende madøre! Han ville bestemt servere en god skovmærkesnaps til frikadellerne ? og brændenældestuvningen!
Jeg har flere gange oplevet hans påskeprædiken på Sagnlandet i Lejre ? og vi fik altid snaps. ?
Skål og fantastisk påske til dig og Husgartneren ! Måske har i også nogen duer I kan nyde bygge rede! ???
Karin Winther: Du er ski da i besiddelse af ret interessante opskrifter vil jeg nok sige <3 Og man skal ikke hakke brændenælderne eller skære dem mindre, forstår jeg? Og denne velkrydrede sauce, den var så tænkt til bl.a. dellerne? Sammen med skovmærkesnaps (;
Hvor spændende, at du kender denne kloge præstemand. Jeg har læst om ham før, husker jeg godt, men kender jo ikke til, at han er madøre.
Men åh ja, duer og masser af andre fugle til stille iagttagelse har vi. Jeg har jo bordet med fuglehus/have lige uden for mit vindue, det har været en enorm glæde hele vinteren. Og lige om lidt bliver det sat væk indtil næste vinter, så fuglene kan leve et normalt fugleliv nu, hvor der er nye skud og insekter i luften til de evigt sultne unger.
☺️altså jeg synes bare det er lækkert, når man kan se hvad man spiser, derfor hakker jeg ikke brændenælderne! De er så lækre at sno rundt om gaflen ! Skovmærkesnapsen var bare fordi du skrev om ham Stender, og jeg huskede påskesnapsene ?. Han er præst her i naboegnen!
Dejligt med havearbejde, fuglekvidder og tid til eftertanke ❤️
Karin winther: Uh, jeg ser det for mig, de lange grønne stilke, der snor sig om gaflen på pastavis. Du er heldig med så klog en præst. Jeg har tænkt på alle de præstefjolser, jeg har hørt til begravelser, og når jeg læser noget en klog præst – klog i ordets bedste betydning – siger, så tænker jeg: Bare det bliver sådan en, der skal sende mig af sted med de sidste ord engang.
Uh, her kvidres på livet løs og kigges på boliger (redekasser og tagudhæng) <3 God dag kære
??? Lise dog, hvordan endte det lige med begravelse …. men du har ret! Præstefjolser gider man ikke. Den kære Stender kender jeg mest fra Sagnlandet og fra foredrag! Han laver kulturrejser til Grækenland og går meget op i olivenoliens historie, presning, produktion osv ( måske inspireret af sidste olie ? og olierede Jesufødder?)
Nyd den sidste påskedag i morgen og så venter der måske en smule normalitet forude …… snart ❤️??
Karin winther: Ja, ja Karin, vi kommer vidt omkring i feltet her. Men jo, jeg tænker det, når jeg hører et savlende fjols, der ikke kan stoppe sig selv, når der endelig er taletid (fy Lise)….jeg tror næsten, jeg kunne blive så hidsig nede i kassen, at jeg slog låget op (;
Nå, men Stender lyder da som et i bedste forstand kulturelt menneske og ja, den sidste olie and all that….hvem ved, men et smukt produkt fra naturen er olivenolie jo.
Jeg vil nyde den sidste påskedag med en pensel i hånden, her er hylekoldt, så jeg skal ikke ud og inhalere D-vitamin. Normalitet – ja, jeg vil håber sammen med dig <3
Tak Lise og i lige måde. Herhjemme er det manden der har forstand på at lave mad og pga. hans hjemsendelse har han haft tid til at overgå sig selv i at sammensætte især grøntsager sammen. På opfordring af mig, altså 🙂
Maria L: DET lyder rigtig godt – ikke hjemsendelsen jo, men at manden din er god til at sætte grøntsager sammen. Vi har da ikke noget imod deling af opskrifter her <3 God påske kære Maria
Hej Lise Grosmann
smukt citat.
Jeg kan sagtens huske Skidne æg i hvid senneps sovs.
Det smagte godt. :
Jeg læste engang om en engelsk forfatter, der jagtede lykken. Han rejste verden rundt, men kom hjem uden at have fundet den, men da han sad på en togstation hjemme igen så han en kvinde som tog imod sin kæreste.
Da gik det op for ham at lykken ikke sådan kunne indfanges men at det er flygtige øjeblikke.
Du kan tro Lise Grosmann jeg er mere organiseret i køb af cremer end jeg nogensinde har været , takket være dig og din spændende Blog.<3
Mange kærlige påske hilsner til dig og din familie.
Anette Hansen
Ebeltoft
anette hansen: Ja, men det undrede mig lidt, at det kom fra en præst. Jeg kan desværre ikke finde artiklen, så jeg kan linke, for han sagde meget, der er værd at blive mindet om.
Også en fin historie, du genfortæller, og nej vi skal ikke jagte den men opleve den, når den er der – lykken. Og så tror jeg faktisk, at vi vil være lykkelige ret meget mere af tiden end vi er nu. Der er jo hele tiden i overført betydning en due, der bygger rede <3
Og du gav mig et 'due-bygger-øjeblik' med dine søde ord, tak kære!
Jeg kan også godt huske retten skidne æg, men ikke genkalde den i munden, om man så kan sige. Men det må jo smage godt - æg og sennep sammen, så det var måske en ret at 'støve' af og få på bordet igen.
Mange kærlige påskehilsener også til dig og din familie, Lise
Rigtig god påske og tak for deling 🙂
Pas på du og dine med alle sommerhusgæsterne i området!
Tina: Tak kære Tina og i lige måde pas-på og god påske.
PS: Det er godt nok vildt med mennesker heroppe,og jeg forstår dem godt, men jeg forstår bare ikke, hvorfor DE ikke forstår, at risikoen for smitte følger med jo tættere vi står.
Den frikadelleopskrift lyder så lækker selvom jeg er vegetar i dag 🙂 Men glemmer aldrig min morfars frikadeller OG karry i boller 😉 i min barndom.
..??Også rigtig god påske fra mig
Jeg synes jeg kan fornemme, næsten se at luften er blevet renere.
Håber virkelig vi kommer til at lære noget af den her ‚pausetid‛
I dag krammede jeg hånd med en jeg ikke har set i lang tid med vinylhandsker på ? Det stillede den værste hudsult
Anneka: Åh, hvor det siger alt – krammede hånd med vinylhandsker på ): De seneste dag har jeg haft dem på hjemmefra, når jeg køber ind. Hellere handsker på end at stole på håndspritten i butikken. Og der er så mange mennesker heroppe, som ikke rigtig har fattet, at selv om de er i sommerhus, så gælder de samme regler.
Jeg er jo også næsten vegetar men de frikadeller smager så vanvittig godt af alt andet end kød faktisk – løg/hvidløg og grøntsagerne, sellerien giver en fin kontrast til den lidt søde gulerod. Der er så mange gode gamle retter – som Helle Rick nævner også skidne æg.
Luften MÅ jo være blevet renere ikke mindst over byerne, de er jo heroppe (; God påske kære
?Tip : Carsten Vagn-Hansen var gæst i dag hos Lars Mygind. De snakkede om at der er kommet borgerforslag om at tilbyde C-vitamin til alle indlagte med Corona virus:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-04578
…Bare det bliver vedtaget ? Jeg stemte fluks på det
?
Anneka: Det stemmer jeg også for. Herregud, der er jo ikke noget mystik ved C-vitamin, det er under alle omstændigheder livsnødvendigt og kendt af kroppen, så brug det dog. Jeg må kigge – og tak for tip og link <3
Jeg ser også flere mennesker, hvor jeg tænker Jamen har I slet ikke hørt…?
Den lyder også bare så lækker ??
Anneka: Jeg måtte (desværre) i Brugsen i dag, og man tror, det er løgn, for det ligner enhver anden påske/jul/feriesæson – kun ganske få gør de anbefalede, som f.eks. at bruge de plasthandsker, der er der ganske gratis sammen med håndspritten. Holde afstand og komme alene, det er en by i Rusland.
RIGTIG GOD PÅSKE til dig Lise og alle andre.
Må denne tid snart være fortid. Jeg er glad for at vejret er skønt. Haven, terrassen og golfbanen er blevet mine nye opholdssteder i denne tid.
Søndag snydes jeg dog ikke for de skidne æg min mor laver. De bliver serveret blødkogte og i sennepsovs. Uhm, det smager altså bare så godt.
#sammenmenhverforsig
Helle Rick: Tusind tak kære Helle <3 Og ja, jeg er så enig i begge dele - gid det så en ende snart og tak for muligheden for grønne glæder.
Skidne æg, jeg mindes retten, min mor lavede det, men jeg kan ikke rigtig huske smagen - men jeg tror dig på dit ord ((: