Du kan endda være heldig at blive sundere og ældes langsommere.
Min avis – i hvert fald den i print – har den seneste tid beskrevet forskellige kure/diæter og personer, der følger dem. Blodtypediæt, hormonkur og senest artiklen HER om faste, som jo ikke er en kur men et oprindeligt livsvilkår. Måske en af naturens måder at opretholde hormesis.
Så langt så godt. Men der, hvor kæden efter min mening springer af, det er, hvis fasten ses som en bod, der giver mere plads til det, der i artiklen kaldes ‘nydelsesmåltider’. Og her nævnes “mad, hvor man ikke behøver skele til sundhedsværdien, men kan kaste sig over fredagsslik, kagen på job og smørmættet bearnaisesauce uden skrupler“. I så fald tror jeg, at ens krop er ekstra meget glad for en dags pause.
Der er ikke noget problem i at faste, tværtimod faktisk, hvis man ellers gør det fornuftigt, men der er i den grad noget i vejen med, at dele mad op i noget med sundhedsværdi, som man helst ikke vil ‘skele til’, og så mad med nydelsesværdi i absolut næringsfattig fredagsslikkategori.
Me not understand forstår*, hvorfor de jordbær, som vi i de nærmeste uger vil have i haver og på hylder sammen med alle de andre friske danske bær, frugter og grøntsager, ikke er nydelsesmad. Endda med livsnødvendig næringsværdi, der gør, at man spise løs. Og faktisk bedre tillade sig kagen til kaffen, for her fratager man ikke kroppen næring som ved faste, men giver den vitale næringsstoffer.
Jeg har ikke tal på de kure og diæter, jeg har hørt og læst om og den ene ofte mere indviklet og vanvittig end den anden og for det meste med vægttab som mål. Og alle sammen bare en måde at undsige, at kostomlægning er nok det vigtigste redskab, hvis man ønsker at tabe sig på den lange bane, siger forsker Eva Bang Harvald, Syddansk Universitet, og tilføjer, at faste selvfølgelig kan være en del af den overordnede proces.
Og hvordan faster man så fornuftigt?
Prøv at flytte ind i din egen krop i tankerne. Du nægter den næring en eller måske to dage om ugen, og hvis ellers alt går rigtigt, så bruger cellerne tiden på at rydde op. Den milde stress ved at undvære energi, udløser enzymer, der renser cellerne for junk i form af forurenende proteiner. Og du kan måske endda som resultat se frem til at ældes langsommere.
Når så en fastedag er overstået, hvad vil cellerne så gerne have som belønning for at udstå manglen på energi og arbejdet med oprydning. Fredagsslik og bearnaisesovs eller friskhøstede jordbær og nye kartofler?
Ja, hvis man gerne vil nyde længeleverfordelene, så er det nok et kvalificeret gæt, at der skal leveres næringsstoffer. Det er også en kendsgerning, at heller ikke her er mere bedre. Faste en dag om ugen har – hvis man ellers er sund og rask – helbredsfordele, to dage kan være OK, men herefter taler vi ikke ‘oprydning’ men ‘nedbrud’. Uanset hvad nogen hjemmeside eller influencer lover.
Se faste som en hvilekur for kroppen og ikke en slankekur eller ‘så kan jeg æde løs’ kur. Hvile dels fordi kroppen bruger meget energi på den komplicerede proces det er at fordøje mad. Og fordi tarmens milliarder af immunceller ikke behøver tage stilling til kemien i den mad, der passerer. Det betyder, at celler og væv får en chance for skille sig af med de ikke-gavnlige stoffer.
Det er derfor, at en faste giver energioverskud og ikke træthed. Og det er derfor en faste kan have en fantastisk effekt på autoimmune sygdomme – gigt, psoriasis, astma og allergi i det hele taget. Kroppen justerer, retter op på skaderne, kommer i balance, når den får fred til det. Men fordi der – alt efter ens helsetilstand – sker så voldsomme ting, bør man ikke gå på længerevarende vandfaste uden at være under lægeobservation.
Men må jeg foreslå noget, der kan være enten et alternativ, hvis faste ikke er for dig, eller kan supplere faste som indledning og afslutning – nemlig råkost. Og jeg skriver ikke kur, fordi rå kost jo i virkeligheden er det naturlige.
De er der lige om snart i dejlig dansk udgave, og så er det bare om at spise løs, for næringsstofferne er i kø i dem begge ♥
Råkost er god madenergi. En periode på råkost er som at sende kroppen på retreat. Ikke så dramatisk som vandfaste, men effektiv nok til at lindre ømme muskler, hovedpine, hudproblemer osv. som skyldes de syreophobninger, der uværgerligt opstår ved traditionel kost med meget kød, fedt, sukker/salt og (over)tilberedt mad.
Råkost er også et beautyboost. Det virker anti-inflammatorisk, er fuld af anti-oxidanter i naturens korrekte doser og det er anti-for-tidlig-ældning for både hud og krop. Tænk også på, at al den tyggen på det rå er som face fitness, det strammer musklerne op og dermed løftes huden. Et fact er i hvert fald, at spyttet tilsætter vigtige enzymer, der påbegynder nedbrydning af kulhydrater og at råkost er godt for det mikrobiom, vi har i mundhulen.
Husk urter. Hvis ikke du spiser dem, så drik urtete. Pukka Cleanse for eksempel med brændenælde, pebermynte, fennikelfrø, mælkebøtterod samt lakridsrod og Aloe vera blade. En kop pebermyntete er også rigtig fin for fordøjelsen. Grøn te med ingefær er også med på anti-inflammation-listen. Og snup gerne en daglig snaps Aloe vera.
*) undskylder en talemåde, jeg har svært ved at slippe (smil)
Jeg har aldrig været på faste-vognen. Til gengæld er jeg tilhænger af vandvognen! Elsker havemynten/citronmelissen/citronverbena i min te 🙂
Pernille S: Heller ikke jeg, jeg spiser til gengæld så meget frugt og grønt, så jeg tænker, det må række. Men de evigt søgende trendspottere har set noget nyt (gammelt) og videnskaben jo altså, som Nicklas Brendborg skriver, set, at vi helbredsmæssigt nyder godt af kortvarig stress. Men du er jo vinterbader, så du får dit kick <3
Pukka cleanse er min favorit og jeg drikker næsten altid en kop lunken cleanse før jeg går i seng, som en lille ritual. Det er vanedannende altså. Men med alle urter skal man holde pause imellem, så finder jeg noget andet. Men kommer altid tilbage til den. 😊
@leafysmoothie: Dejligt med en selvoplevet anbefaling. Og du er jo kyndig også udi det indvortes og urter <3
<3
Ja endnu et superrelevant sommer emne på din blog Lise.
For nogle af os er det nok rigtigt svært at forstå at nydelsesmad kan være en pose kulørte vingummier frem for lækre bær og nye gulerødder men sådan er det jo bare. Hvad nogle opfatter som den nødvendige mængde for at overleve kan også overraske.
Selv har jeg været så heldig at kunne nøjes med at betragte de mange kure fra sidelinien, og skal nok lade være med at kloge mig men jeg har ofte tænkt, hvor er det synd. Jeg har har sjælden set kurene gøre noget positivt for livsglæden, og vægttabet er ofte kun en kort fornøjelse.
Sundhed, livsglæde god energi – det skulle da gerne hænge sammen.
Ind med den sunde mad, måske er det nødvendigt at vænne sig til nye smage, spise lidt langsommere og nyde måltidet. Det er det der passer til mig.
Dage med faste – jeg tror ikke jeg kunne klare det. Alt respekt for dem der kan.
Sommerhilsner fra Kis
Kis: Tusind tak Kis, det er jeg glad for, at du synes.
Og vi er jo enige i alt, hvad du skriver. Jeg spiser aldrig fredags/børneslik og den slags, det siger mig intet. Kage og chokolade og Summerbird flødebolle ja tak, men trods alt i begrænset mængde. Til gengæld glæder jeg mig vildt til jeg igen skal opleve egne jordbær og ærter, og dem grovspiser jeg af.
Jeg har en mand, der dels er arveligt belastet til den vægtsvære side men jo altså også hver gang, han har tabt sig på en kur, ryger tilbage til mad, der lægger på sidebenene – selv om han er betydelig sundere end mange. Så jeg har problematikken tæt på og prøver at holde min mund om, at det der yo yo er noget uholdbart hø.
Igen – vi er helt enige Kis, og jeg ville heller ikke selv kunne klare faste, men forskningen er jo enig om det gavnlige og vores biologi har lagt det som noget naturligt ikke at være sikker på at få mad hver dag.
Sommeraftenhilsener herfra <3
Kære Lise 🌹
Ej hvor er jeg glad for du tager dette emne op!
Hvor har der været skrevet/talt/ment meget om faste, deltidsfaste osv, og jeg synes ærlig talt det er en jungle at finde rundt i!
For ja, som du skriver, så har det været kraftigt antydet mellem linierne, at hvis du faster kan du tillade dig alt det guf (ikke råkost-guf 😉) som du normalt ikke kan tåle!
Jeg har jo desværre leddegigt, som jeg synes der er rimeligt styr på, men det kunne godt blive bedre! Så jeg har tænkt meget over faste i den forbindelse.
Men hvad gør jeg når jeg skal have gigtmedicin som ikke må indtages uden mad? Så dér er den altid strandet for mit vedkommende.
Jeg ved faktisk ikke om råkost er ‘nok’, eller om der skal rugbrød, knækbrød o.l. til.
Hvad tænker du Lise? Og hvad er bedst? At faste 16 timer hver dag eller faste 24 timer 1 gang pr uge? Jeg kan nemlig ikke gennemskue det.
Håber alle får en dejlig sommerdag i dag 😃❤️❤️❤️
Knus Karin
Karin VS: Kære Karin, du ved, jeg kan jo ikke rigtig med det overfladiske hyperi, når det gælder noget, der er vigtigt. At faste er selv om det er en oprindeligt livsvilkår for os som for dyrene ikke helt det samme længere. Vore liv og miljø er forandret. Det betyder ikke, at vi ikke netop har gavn af en pause, men jo ikke for at fortsætte den dumme livsstil.
Jeg ved, at Grethe Schmidt i sin tid på Sundgården hjalp rigtig mange gigtpatienter med råkost og da råkost er betydelig bedre for immunforsvaret = mikrobiomet i tarmen, så må det også være en god buffer for medicin. Men vi taler selvfølgelig om mad, man bliver mæt af og ikke bare at gnave en enkelt gulerod. Men ellers er et stykke rugbrød til en god grov salat da en god idé.
Med hensyn til dit sidste spørgsmål, så vil jeg helt klart mene, at man skal vælge faste en dag om ugen og så spise ‘ordentligt’ de øvrige dage. Det andet er for svært at styre, tror jeg.
Du kunne jo prøve at gøre, som jeg har gjort i mange år – spise råkost før hvert måltid og måske også spise frugt om morgenen.
Her er det overskyet og smådrypper lidt, men dejligt vejr alligevel <3
knus lise
Tak min ven – men hvad gør jeg så på selve fastedagen med det gigtmedicin jeg skal tage hver dag? 🥺🥺
Karin VS: Oh yes, jeg skrivesnakkede så meget, at jeg glemte det væsentlige. Hvis du ikke kan springe medicin over, så er det klogeste jo at spørge din læge. Og ellers, som du selv er inde på, at halvdagsfaste. Spis et solidt morgenmåltid og tag medicinen og så fast resten af dagen. MEN spørg lægen!
Kære Karin 😊
Vil bare fortælle lidt forsinket.at jeg kender en der får medicin som har rigtig gode erfaringer med ‘Intermittent fasting’
Jeg gør det selv nogle gange. ‘Bare’ spiser sidste aftensmåltid kl 18 feks og så spiser første måltid kl 10 eller senere. Så er det min. 16 – 18 timers faste. Det er nemt når man sover halvdelen af tiden 😴
🙂