Her er min basisopskrift
Jeg ved ikke, om du lyttede og måske endda så med på mit besøg hos Karina i hende podcast ‘Følsom Tonser’, men emnet var jo alder, og på et tidspunkt spørger hun mig, hvad mit bedste hudplejeråd er. Mit svar skuffede måske nogle, for det var ‘fugt!’.
Du får ikke noget ud af det andet, hvis miljøet er tørlagt i huden. Fugt er jo også det, der giver den største her-og-nu-effekt, og da jeg skulle til Karina tilbragte min hud da også morgenen bag Bioeffect Imprinting Hydrogel Mask. I min optik og erfaring den bedste, når man godt vil have det der glow og bounce, som det kaldes på anglidansk. Og ja, effekten af en maske er midlertidig og fugten skal under låg=fedtstof, men så sker der også et lille mirakel.
At vi indeholder så meget vand, siger noget om, at det er essentielt for funktion af celler og væv. Der er jo utrolig meget, der skal signaleres og cellesnakkes, og det er bare et af de områder, der kræver vand. For hudens vedkommende har vi de store vanddepoter i dermis/læderhuden, og der kan vi ikke komme ned, men vi kan sørge for, at der er god fugtbalance i de øverste hudlag. Det har også betydning for kommunikation/optagelse af det, vi smør os med.
Pas godt på din hud med de her elementære ting, mens tid er, for mangt og meget påvirker og som bekendt også det fald i østrogen, der begynder før vi tror. Tab af østrogen og rykken rundt på hormoner påvirker alt også i huden. Og når vi så står der og er post og måske i nærheden af de 60 år, hvor forandringerne typisk for alvor bliver synlige og mærkbare. Dårligere ilt- og næringstilbud til de aktive celler som påvirker forhorningsprocessen i huden. Den bliver tyndere, mere skrøbelig og har mangel i lipider og fugt, fordi mere af det forlader overfladen.
Mange oplever allerede før da, at ting, de før kunne tåle, nu kan virke irriterende. A-vitamin for eksempel. Som Karina nævnte det i forhold til sin hud i podcasten. Der var ikke tid til at gå dybere i selve hudplejedelen, men jeg tilføjede A-vitamin til fugtrådet, fordi A-vitamin helt uden diskussion er den ingrediens, der har bedst videnskabelig opbakning for effekt. A-vitamin sørger for den nødvendige aktivitet i fibroblasterne, de celler, der sørger for godt bindevæv og stærke- og elastiske fibre. A-vitamin er et livsnødvendigt vækstvitamin og øger i øvrigt hudens beskyttende evne over for UV.
Foto: ‘Your Skin Factory’ by Dr. Des fernandes MB, BCH, FRCS & Jennifer Munro
Hvis man ikke er vant til A-vitamin og har en ældre eller på anden måde sart hud, så kan det være en ekstra klog strategi at følge step-up-metoden start low go slow, som dr. Des Fernandes udviklede og fyldte på flakon om man så kan sige, nemlig Environ® Skin Care. I øvrigt indeholder produkterne også som en vigtig del af hans strategi antioxidanter og har højt indhold af C-vitamin. Dr. Des Fernandes er kosmetisk kirurg, forsker og har skrevet adskillige afhandlinger. Jeg har været heldig at møde Dr. Des en enkelt gang og har har ellers læst og lyttet. Få lidt af hans unikke historie HER.
Foto: ‘Your Skin Factory’ by Dr. Des fernandes MB, BCH, FRCS & Jennifer Munro
Min egen huds historie går jo en hel del år tilbage, og den har i alle årene fået det, som al hud har mest brug for, nemlig fugt og fedt i type og dosering efter behov. Solbeskyttelse var ikke en mulighed før jeg næsten var halvvejs i livet. Jeg har aldrig praktiseret angreb på min hud som andet end kortvarige tests herunder at nålerulle, få Dermapen, fornuftig peeling i ny og næ og som jeg fortalte til Karina skinbooster på hagen (den tynde Restylane-udgave, der ikke fungerer som filler men fugtopbygger).
Uanset, hvor mange scannere og apps, der kommer, så er din opmærksomhed det vigtigste. Det er dig, der bor i din hud, og den fortæller dig hele tiden, hvordan den har det og om det, du gør ved den, gør den stærk og tilfreds og bedre til det, den er bedst til. Ingen hud skal vænne sig til noget, den reagerer på.
Fotos herover er fra denne bog, som jeg heldige har fået af den danske agent for Environ® Skin Care. Jeg håber, at mit lån godkendes af rettighedshaver ♥ Man kan tilsyneladende købe bogen HER, og jeg synes, at den er fantastisk læsning. Hvis du googler ‘Des Fernandes’, så kommer der andre muligheder frem.
I morgen er der læsefri fra mig, for jeg skal til bogudgivelse hos Gyldendal. En særlig bogudgivelse både fordi jeg kender forfatteren Trine Øveraas fra AiiA Care men jo også fordi hun var så sød at interviewe mig, så jeg skriver i lighed med andre med på nogle sider i ‘Huden kan selv – et forsvar for menneskets største organ’.
Kunne i mange år ikke forstå hvorfor min makeup altid klattede og huden lignede en udpint krakeleret ørken. Det var først da jeg blev bevidst om vigtigheden af fugtmættet hud som base for make-uppen, det lykkedes mig at få en pæn jævn hudoverflade, som ikke lignede klatkager.
Nu er det ikke længere så ofte jeg bærer dækkende makeup creme. Hælder mere til lette bbcremer. Men fugten er jeg meget bevidst om at få nok af – hele året.
God tur til Gyldendal i morgen, kære Lise 🫶🏻
Pernille S: I rigtig mange år var man mest optaget af at smøre hud med fedt. Jeg tænker altid på Bioeffect serum og bodyserum, når man taler fugt/fedt, for det er jo lykkedes dem at lave et fugtmix uden fedt, der kan holde min elderlige hud bouncyblød fra aftensmøring til morgen. Og det er jo ikke vækstfaktoren, der gør det. Ja ja, man skulle være blevet kosmetikkemiker….
Jeg landede for ikke så længe siden efter en hyggelig – og lang – dag i byen, og det var så dejligt at se Trine Øveraas endelig stå der med sin bog. Jeg husker selv følelsen, man tror aldrig man får skrevet og så begynder redaktørerne med kommentarer og rettelset før man endelig står med måske års arbejde. God aften/nat herfra <3
🫶🏻🫶🏻🫶🏻