Eller gå i Illum, Matas eller et parfumeri, der har 100BON, for det er da en dejlig nyhed (nærm. forhandl. tlf 40231929). Ikke at jeg ikke er betaget af molekylemiraklerne, og deres kreatørers leg med flere tusinde ‘ingredienser’ og deraf følgende overraskende resultater, men der er nu noget særligt ved en parfume skabt af de dufte, vores næser er vokset op med. En særlig sjæl. Noget, der på en eller anden måde går dybere. For mig i hvert fald.
I øvrigt er de ved at få en revival de naturlige ingredienser og her har ‘næserne’ så kun 300 noter at kreere med. Guerlain har som ingen andre mestret det i generationer, de største i min parfumeforstand, men nu melder nye sig. Som 100BON og stort velkommen til dem. De har endog tre EcoCert-certificerede dufte – Carvi & jardin de Figuier, Néroli & Petit Grain printanier og Oud Wood & Amyris. Men alle er 100% naturlige. Ingen syntetiske ingredienser eller kunstige farver. 1% doneres til planeten. Og alt er ‘100% Made in France’. Nærmere bestemt i Grasse hos det fornemme parfumehus Robertet.
De ti dufte i serien er genopfyldelige (og genbrugelige), og det er en sympatisk – og besparende – tanke. Man kan købe en stor flakon af sin duft, og den har bare et simpelt skruelåg og følges af en lille tragt. Og så kan man fylde op i sin lille rejse-taskeflakon og sin 50 ml, hvis man også har brug for en sådan. 200 ml parfume, som der er i den store flaske, er ret meget, så hvis man er duftenig med en veninde, så er der jo penge – og glas og emballage – at spare. 100BON fås som nævnt i overskriften i Maga(sin), og du kan se dem HER. Se også de smukke billeder HER hos 100bon.com
PS 100BON er som nævnt et fransk parfumehus og navnet er en tal/ordleg. På fransk udtales 100 sent men sent betyder også dufter og bon betyder god.
HOW-TO genfylde…..
Og så er der vist noget med en Concentre de 100BON coming soon
Christina Hansen skriver
Du har så ret i det, du skriver. Utilgiveligt er det præcise ord. Det lød også helt vanvittigt i mine ører, at hundene risikerede at skulle tilbage til de kummerlige forhold. Jeg spurgte, om det er politiet, der afgør sådan nogle sager, men det er det ikke. Det er desværre loven, lød svaret..
Fra denne sag kom der 14 hunde ind. Indtil nu er det da også kun de små chihuahua-blandingers skæbner, der er afgjort. Hvad der ca svarer til halvdelen..
Hvornår og hvordan man helt nøjagtigt afgør, hvad der skal ske med de sidste, ved jeg ikke. Desværre.
Ej, jeg indrømmer da gerne, at jeg en enkelt gang er kørt tudende hjem. Men alt i alt er det virkelig berigende. Man skal dog altid huske at sige ordentligt farvel til dem, man har ekstra kært, for man aner ikke, om de er væk næste gang, man kommer. Og det er jo det, som det nu engang går ud på. At finde et perfekt match så hurtigt som muligt.
Om Philippo og jeg er det, det må tiden vise. Nu skal det lille myr først blive helt frisk.
Den billige ende af Strøget er da så deprimerende efterhånden. Mon de turister havde forvildet sig derhen pga H. C. Andersen statuen ved Rådhuset.. Eller også var det måske Mac Donalds, der trak.. ???? Nemme løsninger – måske i møgvejr. Dem kender vi vel alle.. Men lige midt i Kbh er der selvfølgelig
andre og langt mere spændende valgmuligheder. Jeg håber, de turister orkede at gå lidt længere.
Tak for forklaringen på de to ingrediensers indbyrdes forhold. Jeg ved stadig ikke, om jeg helt har fattet det, men bliver bare ved med at gøre, som jeg hidtil har gjort. Altså C om dagen og Niacinamide om natten – præcis som du forslår.
Hvad C Vitamin angår, så har jeg både læst at det virker som en mild form for solbeskyttelse – plus det modsatte. Altså at brug af C Vitamin kræver solbeskyttelse. Lidt a la A Vitamin. Hvad er mon op og ned? Hvad siger blogmutters store mentale opslagsværk om hud? ???????? <3
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Ja, kørt tudende hjem, det må du have gjort. Og rasende. Magtesløs. Frustreret. Jeg synes, at du er en heltinde, at du cykler derud endog regn og rusk. Og jeg misforstod, kan jeg se, for Philippo skal muligvis finde hjem hos dig, forstår jeg <3
Med hensyn til turisterne, så gik de i hvert fald den forkerte vej - eller havde været der. Men man (jeg) kan jo bare gå hen til dem og give dem tip om steder.
Jeg tror, jeg skal tage det med UV og A op - og gentage det med C'et og niacinamide i en post. Jeg bruger A-vitamin om aftenen. Op og ned er rigtig svært at få klarhed over, man må simpelt hen vælge, hvad man synes lyder mest logisk og er bedst bakket op. God mandag kære
Christina Hansen skriver
Tak for alle de fine brugbare tips. Det er da for luksus at have sin helt egen guide. Jeg har taget screen shots af dine vejledninger, så jeg nemt kan finde dem. Strand og fisk til ug – det lyder godt nok lovende ???? Og du kan tro, jeg kontakter dig, hvis jeg får brug for lidt insider viden. <3
Det var en godt valg at tage i Dyreværnet i stedet for fødselsdag. Jeg bliver bare så glad af at være derude. Den lille nullergøj (Philippo er hans rigtige navn) var paradoksalt nok kommet i plejefamilie og mor her måtte agere Spørge Jørgen og udfritte personalet. Han har lidt mislyd på lungerne og skal derfor observeres.. Men, men, men. Det er endelig afgjort, at de mindste hunde fra denne dyreværnssag IKKE skal tilbage til ejeren!! Juhuu! God oplysning, der bliver offentliggjort i morgen. De første kommer til adoption her i næste uge. Og Philippo højst sandsynligt ugen efter.. Dvs når mor her dutter på ferie… Ej, men for filan.. Typisk, ikk. Han bliver revet væk!! Nu er jeg helt stresset over det og har allerede aftalt med sønnike, at han nok skal drøne mig hjem, hvis det bliver aktuelt. Takket være din rutevejledning skal det nok gå som smurt.
Der er bare lige det, at ingen endnu ved, hvor gammel han er. Han er en smule grå i toppen, men har mærkeligt nok flotte tænder. Andre hunde fra samme sted har fået deres tænder fjernet fuldstændigt pga bylder, betændelse osv..
Nå, men det bliver spændende. Meget spændende.
Angående C Vitamin 23% fra The Ordinary så synes jeg klart, det ville være interessant at høre den gamle hunelefants mening. En lidt krads fætter, der kræver, at huden er i balance, ikke er det mindste sensitiv eller irriteret på anden vis. For ellers svier den.
Min hud var 'trænet op' med A vitamin hver aften og daglig brug af Ling's C Vitamin 12%. Alligevel stak det lidt første gang og jeg fik en rød plet på kinden, som jeg skyndte mig at rense fri for produkt. Svie og rødme forsvandt hurtigt.
Jeg blev lidt forskrækket, men besluttede mig for at give den en chance mere. Dette var heldigvis en engangsoplevelse og jeg har glad og gerne brugt den siden. Uden problemer.
Der er dog delte meninger om den. Enten elsker man den eller hader den.
Det gode ved The Ordinary er jo blandt andet priserne, der tillader at man kan kassere, uden at skulle ærgre en vis legemsdel i laser. Lov mig lige, at du køber lidt flere produkter fra dem end dette ene. Tænk, hvis du blev skræmt helt væk… De er vist lige ved at lancere endnu flere forskellige C Vitamin produkter.
Selv er jeg meget glad for deres Niacinamide.
Nu hvor jeg nævner både C Vitamin og Niacinamide, så har jeg tænkt en del på at spørge dig: Hvad er det helt nøjagtigt, der gør, at de to ingredienser ikke kan sammen? Har selvfølgelig prøvet at google det, men jeg synes, det er lidt svært at forstå. Hvis du har en god forklaring, som selv jeg fatter, er den meget velkommen. Bare når du har tud en dag.
På forhånd tak og god søndag. Det ser ud til at det gode vejr er ved at nærme sig. <3
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Ondskab mod børn og dyr er bare utilgiveligt. Hvordan har man overhovedet kunne overveje, at hundene skulle tilbage. Jeg forstår så godt din bekymring, men lad os håbe, at lille Philippo virkelig har fundet et godt hjem og bliver helt rask. Pyha, jeg er ikke sikker på, at jeg magtede at komme der – eller måske rettere at gå igen og ikke have snor i, hvad der sker med dem. Men det er jo også det, der volder dig problemer. Men med sønnikes løfte får du lidt tryghed <3
Og spørg frit, hvis der er brugt for lidt turistguiding, jeg har jo hørt til her i hele mit lange hunelefantliv. Og med kun en uge - hvor der også skal være tid til afslapning - gælder det om at finde the hot spots (;
Jeg tænker ofte på det, når jeg som for nylig i København så strømme af turister gå i trængsel i den billige og virkelig grimme del af Strøget, mens sidegaderne er så fulde at stemning fra det gamle København. København er sådan er smuk by, men det er ikke på Rådhuspladsen og den forkerte ende af Strøget, man ser det.
Og ja, jeg må kigge på The Ordinary. Snart. Det er jo for dårligt, at jeg ikke har haft produkterne på min hud, når alle skriver om dem.
Og så C og niacinamid sammen. Det er nemt at blive forvirret og i tvivl, og jeg er jo ikke biokemiker, jeg kan også kun læse og læse og prøve at vurdere, hvem jeg mener, har de rigtige argumenter med videnskabeligt hold i.
Problemerne er flere - pHværdi, dannelsen af niacin, som kan irritere huden, risiko for dannelsen af frie radikaler herunder en gul farve, som ikke skyldes iltning af C-vitaminet, men dannelsen af et transfer-kompleks (niacinamide ascorbate).
What to do? Vil man være helt på den sikre side, så bruger man dem hver for sig med enten lidt tid imellem påsmøring eller det ene om morgen, f.eks. C-vitamin, og det andet aften, niacinamid. Men bruger man et produkt med begge i og UV-beskyttelse over, så er mange af den opfattelse, at de ikke forringer hinandens effekt. Der er faktisk dem, der mener, at niacinamid stabiliserer C-vitaminet.
God søndag også til dig, nu vil jeg kaste mig over den autonome have <3
Ud fra det
Christina Hansen skriver
Altså, jeg har jo så lidt styr på det geografiske, at jeg bare siger Vig, for det var det, jeg hørte i det fjerne.. Jeg er lige blevet irettesat og mere præcist hedder det Ellinge Lyng og ligger tæt på vandet. Så er det måske endnu tættere på blogmutter?
Tænk, jeg har mulighed for at smage Nikkos yndlings is fra det originale sted! Og hvor bliver jeg glad for at høre om fisk, nu hvor destinationen alligevel ikke blev Bornholm. Håber, jeg kan få en røget sild i solnedgangen ????????
Og faktisk nærmer tiden sig med hastige skridt. Om præcis en uge er vi på vej. Og for at det ikke skal være løgn, er det sønnike, der skal køre! Lige fyldt 18 med splinter nyt kørekort og egen bil. Brugt, altså. Rimelig sindssss!! Jeg kan jo slet ikke følge med længere.. ????
Nå, men vi skal kun være af sted i en uge. Og det halve af slænget er nogle sløve padder., der sover 4-5 timer længere end jeg. På en måde tænker jeg ‘heldigvis’ til, at der skal en lille spirrevip på 2 år med. Så kan hun forhåbentligt få dem op lidt tidligere end sædvanligt ???? Jeg vil i hvert fald ud og se noget. Med de billeder, som du har vist der fra, er jeg nu ret fortrøstningsfuld. Det er vist bare at åbne øjnene og trække den rene luft heeelt ned. Jeg glæder mig virkelig til åbne vidder og bare ladet blikket flyde. Her i byen er det ikke sådan lige til.
En uge er godt nok ikke meget. Bliver næsten helt dips ved tanken. Men vi har lovet hinanden, at vi tager en mini-tur til Bornholm i august. Så kan jeg lige holde det ud.
Nå, nu er det ved at være Dyreværns-tid. Igen. Sidste lørdag blev jeg skyllet væk af skybrud og sejlede hele vejen hjem på cykel.. Håber, det bliver lidt mere tørt i dag. Resten af den pukkelryggede skal til familie fødselsdag, men jeg har meldt fra. En uge på ferie betyder 2 lørdage fri, fordi vi tager af sted netop på en lørdag. Jeg nænner ikke at melde fra 3 uger i træk. Slet ikke, når der er en lille nullergøj, jeg er hemmeligt forelsket i.. ????
God weekend <3
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Jeg håber, du og nullergøj har sol på trisseturen – eller i det mindste tørvejr. Og hvor er det bare fantastisk, at du ligefrem frasiger dig ferie for ikke at svigte <3
Og det hjalp på min lokale stedsans, at det var Ellinge Lyng - lige ved den hyggelige lille Ellinge skov, hvor Nikko og jeg også ofte går tur. Og ja, hermed er du ret tæt på min baghave. Og på Gudmindrup Strand, som er den af strandene derovre, jeg kender bedst. Har vist været kåret som Danmarks bedste på et tidspunkt - hvidt sand, klitter og lavt vand til spirrevippen. Det lyder rigtig godt alt sammen, men hvis vejret bliver godt, får du nok svært ved at få familien løsrevet fra hav og strand (;
Hvad fisk angår vil det nærmeste for jer være at køre mod Sjællands Odde, dreje fra mod Havnebyen og så kommer I til fiskeudsalget. Og de laver selv deres røgede sild og de andre røgvarer, altid friske varer. Glæd dig! Og mail mig endelig, hvis du har brug for inputs til køreture, der giver dig de gode billeder på nethinden.
Og så ellers god tur med sønnike ved rattet, men når I først er på Holbæk motorvej, så er det faktisk bare lige ud mod Sj. Odde til I ser et lyskryds (Højby). I skal dreje til venstre og til venstre igen (;
God weekend kære og god ferie lige om lidt <3
Christina Hansen skriver
Hey!
Jeg må da lige fortælle, at sommerferien i år skal holdes i blogmutters baghave!
Jo jo, så let slipper du ikke ????
Efter at vores leje af sommerhus på Bornholm pludselig gik i vasken, var vi nødsaget til at finde noget andet. Jeg holder mig som altid fuldstændig udenfor den slags beslutninger og tager bare med som det tynde øl.
Der blev overvejet alt fra Sverige til Thy. Stor uenighed, når vi er 7 personer plus børnenes 2 venner, der alle gerne vil have noget at skulle have sagt.
Til sidst kom de alligevel til mig og bad mig afgøre det. Eller i hvert fald at komme med mit bud. Jeg sagde Møn eller Nordsjælland. Og så blev det Vig! Juhuu!
Din reklame for området bar frugt 😉 Og du burde få en medalje ????
Nu får vi også snart en lille snert af herlighederne og du kan tro, jeg glæder mig. <3
Kun 9 dage til ????????????
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Det glæder mit udkantshjerte, at I har valgt Odsherred. Jeg anede ikke, at der var sommerhusområde ved Vig. Byen er ret så kedelig, så den behøver I ikke sætte tid af til. I det hele taget har man forsømt at bevare byidyllen, mens naturen trods alt er svær at udrydde.
Men skal I til by, så vælg Nykøbing Sj og kør ned omkring havnen og spis is på Nikkos og min stamcafé. Og husk at tage til Rørvig og købe fisk (og spise flere is). Eller køb fisk ude på Odden, det er endnu bedre.
Når tiden nærmer sig, så vil jeg meget gerne være jer behjælpelig med tips til must see i Geopark Odsherred. Bornholms højder har vi ikke, meeeen jeg kender nogle gode bakker. Alle strandene ikke at forglemme, Odsherred er jo næsten en ø <3
Christina Hansen skriver
Så mange varianter, at jeg ikke aner, hvilken ende jeg skal starte fra ????
Men heldigvis ligger prislejet, så man kan forelske sig i flere på en gang, uden at få dårlig samvittighed. (Har forresten læst dit svar på min M2 kommentar)
‘Det Skønne Hjørne’ havde godt nok allerede gjort mig nysgerrig efter de dufte, men du har nu pirret nysgerrigheden lidt ekstra. Jeg må snarest go-Maga og have snudeskaftet i dem én for én.
God torsdag <3
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Der er kun en måde at finde ud af det – gomaga og stik næsen i et par stykker ad gangen, som du selv er inde på. Jeg kan godt lide deres enkle duftsprog. God torsdag også til dig <3
Eva B skriver
Lise, har tænkt på mht 100BON, om man godt kan købe den store og anvende den direkte? Man er vel næsten nødt til også at købe en 50 ml, og så fylde op. Den store er vel rimelig uhåndterbar?
Og så er jeg ret glad for, at 100Bon anlægger et helt andet prisleje, for jeg er så træt af prislejet på de der 1000krs dufte og op. Der må være en fed fortjeneste på, og det er usympatisk.
200 ml parfume, det er jo helt vildt…jeg køber altid 100 ml, og skal nu nok få det brugt. Synes det store flasker er de flotteste.
Lise Grosmann skriver
Eva B: Ahhh, jeg tror, det bliver svært, for det er en ret stor flaskehals. Men man kan selvfølgelig holde et vatrondel for og så duppe sig med den. Men nej, jeg ville nok købe den lille også.
Alle skal tjene penge Eva (; og det er rigtig svært at vurdere índsats hos forskellige brands i forhold til udkomme.
Som jeg skrev forleden til Christina, så er der også en beslutning om, hvor man vil ligge i markedet. Og den slags gælder jo ikke mindst i modebranchen.
Heldigvis er der så brands – også tøj – som laver rigtig fine ting og gør det til priser, så der er plads på excelarket. God aften kære
HeLene skriver
De er bare så fiiiine. Det er bare om at vælge en af dem. Må ud og dufte! Og elsker det med at man kan genopfylde, hvor er jeg bare træt af pæne parfumeflasker som man ikke kan genopfylde eller bruge til andet trods at de er så smukke. Når der nu går så meget kunst og materialer I dem burde man jo kunne bruge dem til at miste potteplanterne med fx. Det gør altid lidt ondt i mig når jeg smider en smuk parfumeflakon i glas-returboksen altså!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Ja, det er en idé, der passer perfekt i tiden og til konceptet. For hvis man høster af naturen, så må man også give tilbage ved f.eks. ikke at dynge mere affald ud end højst nødvendigt. Men nu er glas jo genanvendeligt, så det er ikke det værste.
Jeg har gemt rigtig mange parfumeflakoner, fordi de simpelt hen er for smukke at smide ud. Men jeg har aldrig fået lavet udstillingsskabet….det er vist noget med ikke at gide støve/vaske af ((; God aften lige om lidt <3
Ursula skriver
Jeg elsker Guerlains dufte – især den med mandarin og basilikum, som jeg bruger næsten hver dag. Så 100BON skal jeg da også prøve!!!TAK!p????????????????????
Lise Grosmann skriver
Ursula: Guerlain er usammenlignelig nærmest – i hvert fald de store gamle parfumer, som var så komplekse. Men 100BON, som er langt mere enkle, er også utrolig dejlige <3
Mia skriver
Hvordan skal man nogensinde finde sin favorit med så mange valgmuligheder! Hehe 😀
Elsker designet på dem.
Lise Grosmann skriver
Mia: Du har så meget ret <3
AD skriver
Navnet er altså bare genialt. Duftene er alle så skønne, at det er helt umuligt at finde ud af hvilken en af dem, der er favoritten…
Lise Grosmann skriver
AD: Det er så tres chic hele vejen igennem <3