Kender I det, at når man har været med fra starten, og det har jeg jo i sagens natur været en del gange…. men så bliver man sådan lidt stolt, når det går godt. Når det rykker den rigtige vej for personer, man mødte dengang alting bare var tvivl og håb.
Sådan har jeg det blandt andet med AllergyCertified. Jeg tror nærmest aldrig, jeg har mødt to så brave og begavede, stædige og sjove kvinder som Lene Stiil og Ewa Daniél. På nærmest ingen tid, faktisk bare to år, har de virkelig gjort AllergyCertified til en international allergicertificering.
Jeg var som en af få fra min branche med til deres første AllergyAward i København. Efterfølgende har det været afholdt i London. De havde såmænd spurgt, om jeg ville med, om jeg ville være dommer. Jeg takkede pænt nej, men i mit hjerte glædede jeg mig over æren og tilliden.
Men at være dommer er ikke bare at være med til det sjove, det er et stort ansvar og et stort arbejde. For der er nogen, der sender deres hjerteblod for at få det bedømt af det, der bør være kompetente personer. Det synes jeg ikke, jeg er i tilstrækkelig grad, når det kommer til indholdsstoffer og allergirisiko.
Og sikke så en masse ord bare fordi. Bare fordi Goodiebox har lavet et samarbejde med AllergyCertified om en boks med fokus på allergivenlige produkter, der er certificeret af AllergyCertified. Men det siger noget om Lene Stiil og Ewa Daniél, som gør dem særlige inden for det gebet. De er ikke langhårede, frelste og kedelige, de er med på masser af knald på beautyen – bare den er ren i deres opfattelse. Altså fri for stoffer, der indebærer en risiko for allergi hos os forbrugere.
I kan se boksen HER fra den 31. oktober og læse mere om produkterne, som mange af dem er full size – f.eks. Zenz Salt Water Spray, Derma Body Oil og Dermalog Deo Roll-on, Xellence Organic Apricot Kernel Oil og Nilens Jord Volume Mascara. Boksen har således en værdi af 825 kr. men koster kun 249 kr. i den begrænsede tid, den fås. Se andre certificerede produkter HER
Og hører I ikke mere fra mig, så GOD WEEKEND til jer alle sammen <3
Sidsel skriver
Kan godt forstå den stolte følelse, Lise – det er sejt, det de to har gjort med AllergyCertified – og ja, som andre også har nævnt, er det dejligt at kunne glædes på andres vegne.
Jeg har noteret mig den kommende boks, for den skal jeg helt bestemt have fat i!
Håber dy nyder resten af weekenden 🙂
Lise Grosmann skriver
Sidsel: Jeg ved, at det har været hårdt, for det er det jo, når der også er en familie. Og jeg kan så forfærdelig gode lide, at de er fagligt topproffe men ikke frelste i deres attitude.
Vi har sol nu men jeg læste lige, at der måske kommer sne i eftermiddag…..sne!!!! så jeg må hellere gå tidlig tur med vovsen. God søndag kære og tak for din hilsen <3
HeLene skriver
Så fint et indlæg og en lækker boks, jeg sikkert skal have fat i! <3
Lise Grosmann skriver
HeLene: Ja, der er da rigtig fine ting i den og full size, og så er 249 kr. jo utrolig billigt. Men sådan er det jo med de boxe, der er ofte fantastisk køb at gøre.
Helle Rick skriver
G O D W E E K E N D til dig og dine 🙂 Hold på hat og briller, for Hr. Storm har meld sin ankomst.
Lise Grosmann skriver
Helle Rick: Hold på den derovre i det jyske (: Og god weekend kære
Anne-Marie Andersen skriver
Det ser rigtig lækkert ud og jeg forstår godt du er stolt. Det er med rette må man sige og hold da op, hvor er de et par seje piger. Rigtig god weekend.
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Det er nok sådan noget kvindenoget, for jeg kender dem jo ikke. Eller også bare i al almindelighed respekt for den udholdenhed, der skal til for at kommer igennem med sådan en opgave, som de vil løse. God weekend kære
Lisbeth Rose skriver
Fantastisk Lise. Beskeden er du altid og dertil et meget positivt og givende menneske. Godt at glæde sig på andres vegne. Jeg synes det er godt nyt, at der er så meget fokus på allergi og det virkelig er lykkedes for de to stærke damer Lene Stiil og Ewa Daniél at opnå den anerkendelse, endda også internationalt. De må være stærke, for ellers havde de ikke fået den succes. Der skal hårdt arbejde og vedholdenhed til. Jeg må se lidt nærmere på den boks Lisbeth
Lise Grosmann skriver
Lisbeth Rose: Jeg kunne føje jer til listen, og vi går langt tilbage, og du og Jimmie har dæleme knoklet hårdt. Og se så lige, hvor I er spot-on med jeres Prolacsan. Jeg tager en pakke med i morgen og viser dr. Perlmutter (:
Og tak kæreste dig for søde ord, det er du ret flink til <3