Giver du din hud kys og kram eller kradser du

Det afgør, om din krop skal fyldes med velværehormon eller stresshormon. SÅ tæt forbindelse er der nemlig mellem hud, nervesystem og hjerne

Det her er ikke bare nye buzzwords, det er viden baseret på forskning, neuroscience. Så bemærk dig ordet neuroaging, for det er her inspirationen til fremtidens hudpleje hentes. Den hudpleje, der allerede nu er døbt neurocosmetics og som for eksempel Shiseido forsker intenst i. Fokus er både på effekten af berøring og udvikling af ingredienser, der påvirker nerveceller i huden. De har udviklet en 3D visualisering, hvor man kan se nervefibre i huden og således se, hvordan de mindskes med tiden – og altså påvirkes af en påsmurt ingrediens. Har du lyst til at læse om det, så står der mere HER

Forskningen er kendt inden for andre områder og i høj grad i forbindelse med hjerneforskning, og det fører mig så frem til dagens emne. For som man opdager, at huden er et af kroppens vigtigste organer, der kan meget mere end at holde outside out og inside in (altså skidt ude og godt inde) – hvilket i sig selv er livsvigtigt – så giver den stadig større viden om dette store komplekse organ på omkring to kvadratmeter uanede muligheder for påvirkning af hele kroppen. Gennem huden.

Jeg har skrevet om det her mange gange, jeg ved det, men det er mere end meget spændende alt det, man opdager, at hud har og hud kan. Som jeg plejer at skrive, så er huden som et mini-os med en tæt kontakt til netop hjernen. Heldigvis findes der forskere som Dr. Claudia Aguirre, der er optaget af denne forbindelse. Og jeg fandt et interview i går, hvor spørgsmålene stilles af en mand, der har været pionér inden for forståelsen af hud og hvordan hud påvirkes også af cultural stress. Og du gætter rigtigt, intervieweren er Dr. Howard Murad.

Et kys….

Et kram….

Fra puf til hug og tæsk

Jeg vender tilbage til billederne og deres betydning i denne sammenhæng. Først lige, hvad Claudia Aguirre svarer på Dr. Murads’s spørgsmål om, hvordan hun mener kulturel stress påvirker huden. Og hun forklarer, at fordi huden er forbundet til nervesystemet, så påvirkes den af vores følelser og omvendt kan huden påvirke, hvordan vi har det med os selv.

Kulturel stress kan udløse og/eller forværre alt fra akne til eksem plus herpes, psoriasis og rosacea. Og disse hudtilstande kan omvendt udløse stress, angst og depression, som igen kan udløse kronisk inflammation og forværre hudtilstande. Dr. Aquirre fortæller om et nyt medicinsk felt, psychodermatology, hvor man søger bedre forståelse af neuropotentialet i hud og dermed behandling af mange kroniske tilstande – gennem huden. Jamen, tænk jer perspektiverne og de mange bivirkninger af at indtage medicin, som man måske kan eliminere.

Og så til betydningen af fotos herover….

Dr. Aguirre forklarer, at huden er tæt forbundet med hjernen og nervesystemet og man opdager stadig mere neuropotentiale, neuroplasticity kalder hun det, som man hidtil ikke har haft kendskab til. For eksempel: Som vores øjne har receptorer, der omsætter lys til i sidste ende syn, har man opdaget, at hud også har lysreceptorer, som man mener signalerer til hjernen og kan påvirke hele nervesystemet. Og som som vi har lugtreceptorer i næsen, så har vi dem også i hårsækkene.

Foto: [Comfort Zone]

Vores hud er i den grad et sanseorgan og det væsentligste organ, når det kommer til berøring. Da huden samtidig er vores største organ, så giver det et hint om, hvor vigtig berøring er, siger Claudia Aguirre. Forskellige receptorer i huden aflæser, om det vi rør ved er varmt eller koldt, groft eller glat. Faktisk kan huden registrere intentionen bag berøring. Vi kan opfatte, om en person, der giver os massage er optaget af det eller distraheret.

En blid berøring føles meget anderledes end en aggressiv – logisk nok, vil du sige. Men faktisk udløser forskellige berøring forskellige biokemiske reaktioner og hormonrespons, som igen påvirker hele kroppen. En berøring er altså ikke bare noget udvendigt, det er hele kroppens system, der berøres. Et kys og et kram udløser oxytocin (neuropeptid og hormon kendt som kærlighedshormonet) til blodbanen, mens slag og puf og krads på huden udløser adrenalin (kamphormon) og kortisol (stresshormon) til blodbanen.

Og jeg tror, I har opfattet, hvad jeg jeg mener med de indsatte fotos. For tænk nu, hvis du ikke bare skrubber ‘døde hudceller’ – som i øvrigt har enorm vigtig betydning for huden OG dig – af, men rent faktisk sender stresshormoner ud i blodbanen ved at være grov ved din hud med scrubs og hamp osv. Der bliver faktisk stadig flere problemer med sart hud, og det er jo ikke sikkert, at forurening er årsag til dem alle!

Lad mig lige tilføje, at den Sensai-rensebørste er det blideste jeg til dato har mærket af den slags på min hud. Den er helt ufattelig blød og måske kan blide strøg med den eller Tulasára-børsten eller en god pudderbørste omvendt sende velvære ud i en hungrende corona-krop, hvis man ikke lige har kærlig berøring ved hånden ♥