Genetisk versus epigenetisk aldring optager alle i øjeblikket og med god grund.
Mit skønhedstema i det nye Helse*, som lige nu ligger derude på apoteker og måske i konsultationen hos din læge/tandlæge er anti-ager versus well-ager. Nye ord, der dels fortæller om ændret holdning til aldring og også afspejler en forståelse for at gribe nu’et og tage ansvar. For alt skidt er ikke en genetisk dom. Hvordan vi ældes og til dels med hvilken hast, handler i høj grad om vores valg i livet.
* Du finder også artiklen på magasinethelse.dk side 28
Og det er faktisk det enkle budskab, der ligger bag det, der optager forskere af næsten alle slagse – epigenetik. Som læge og forsker Sara Gottfried skriver i sin bog ‘Lev dig yngre’: ‘Genetikken lader pistolen, men det er miljøet, der trykker på aftrækkeren. Hvilke gener, der bliver tændt og slukket for, bestemmer din sundhedstilstand efterhånden som du bliver ældre.’ Og ja, det gælder også hud!
Hvis du er unglæser her på siderne, så læs endelig videre, for forebyggelse er i sagens natur meget aktuelt. Omlægning af vaner – og de fleste har et par uheldige – er en sikker wellager strategi. Og vi andre, der ikke kan skrive ‘ung’ på CV’et, må gribe fat og tage fat, for med ind- og udvortes indsats, så vil resultaterne ikke udeblive.
De seneste par år har sendefladen på det meste live og skærm-live, jeg har deltaget i i hudplejebranchen haft fokus på den miljøforvoldte ældning. Vores adfærd. Hvad vi gør ved os. Vores følelser. Få bruger måske ordet epigenetik men hvis du siger, du ikke har set ordet inflammation, så tror jeg dig ikke (smil).
Foto: Sara Gottfried’s bog ‘Lev dig yngre’
Om det er kaos i følelserne, for meget junkmad på tallerkenen, for lidt gang i bentøjet (motion), sol, forurening, mangel på god søvn, overgreb på huden i egne og klinikhænder, så skaber det inflammation, hvis det går over længere tid. Alt i livet handler om balance. Det er som med vinterbadning, det farlige og usunde skal være et kort dyp. Hængehud og rynker er ikke den eneste risiko i forbindelse med vedvarende inflammation, der står også fare for sygdom.
Selvfølgelig bestemmer gener i forbindelse med hud – dens farve jo, hudsygdomme og til dels, hvordan den ældes. Vi har præcis de samme gener i alle celler, men tydeligvis kommer jo ikke alle til udtryk. Dem, der er brug for i leveren er ikke dem, der er brug for i huden.
Epigenetikken tænder og slukker bestemte gener, men epigenetik ændrer sig også over tid. Med alderen og altså påvirket af livsstil. Og den påvirkning/ændring, den kan faktisk gives videre til næste generation, nedarves. Man spolerer måske ellers gode gener for sine børn. Men sætter man ind med strategier til det bedre – og jo før jo bedre – så kan man altså påvirke epigentikken i gunstig wellager og måske længelever-retning. Og tilsyneladende med bonus for næste generation.
Det er jo for eksempel noget, der optager aldersforskeren David Sinclair rigtig meget. Og i øvrigt har danske forskere markeret sig flot med ny teknologi til forudsigelse af epigentiske påvirkninger og sygdom. Teknologi tilhører selvfølgelig ‘fagre nye verden’ men alt det andet, det er noget vi og vores krop og hjerne, gener, epigentik og hver eneste celle styrer.
Foto: De er danske, de er dejlige og de er sunde og så fylder de din hud med ‘cellebundet vand’
Foto: I Helse nævner jeg flere gode ingredienser at kigge efter, hvis man vil wellage, og de er repræsenteret i produkterne, der vises.
Det er ikke altid gratis at kigge ind i fremtiden. Ud over at få et fingerpeg om hvilke fysiske skavanker du kan erhverve dig i fremtiden ift gentest, så er der et etisk dilemma man ofte skal tage stilling til. Flere firmaer slår sig op på at kunne kortlægge din sundhedsprofil – se bl.a. firmaet Aetas. (IG). Ej heller gratis økonomiskt! Når det så er sagt, er det vanvittigt spændende med den genforskning som pågår. Dagligt tager jeg blodprøver på brystkræftramte kvinder, hvis donerede blod indgår i forskning for at afdække om der er en genmutation i ens dna, som er med til at give brystkræft. På et eller andet tidspunkt knækkes koden – måske af en håbefuld ung dansk forsker, som så måske har en Nobelpris indenfor rækkevidde!
🔬🩸
Pernille S: Bestemt ikke, og vores hjerner er ikke altid vores bedste allierede og slet ikke når der kommer penge og berømmelse i spil. Det er ikke til at vide, hvad man gerne vil vide. Alt efter hvem man er og hvordan man vil forvalte viden om alvorlig sygdom, så kan det ødelægge resten af ens liv men det kan måske også sætte skarpt på ‘alt vi har er nu’, så man ikke spilder tiden på alt det, vi nu har en tendens til at spilde tid på (;
Det, jeg kan lide ved, at der kommer videnskabelig fakta bag epigenetik, det er, at vi får en uafviselig besked om, at hvad vi selv gør faktisk kan forbedre vores skæbne – hvis man skal være dramatisk. Om det fører til afdækning af det, du nævner i forhold til genmutation, det har vi tilbage at få at vide. Men altid vil det nære og de kære være uerstatteligt – også for helsen.
God weekend du kloge <3
Tak for altid gode inputs søde du. Bedste solskinsweekend til dig🥰
Pernille S: Tak kære <3