Den begyndte sammen nogle af de mest dedikerede mennesker, jeg kender. Pigerne hos The Body Shop. De må have arbejdet i ugevis for at lave den fine præsentation af alle de fine serier og produkter, der venter hen over forår og sommer. Blandt andet en helt vidunderlig kropssorbet. Og selvfølgelig var der også sorbet til ganen. Og tåspidsdans af fineste kongelige slags med uddrag fra Blomsterfesten i Genzano. Inspirationen var nemlig italiensk og stedet The Italian i København.
Men der var mange flere små tableauer. En anden lancering havde således inspireret til den fineste engelske have med blomster, vandkander og havevanter. De kaldte den ”Anita’s have” efter Anita Roddick, som stiftede The Body Shop i 1976. Og så var der Vitamin E Overnight-Serum-In-Oil (195 kr.), som ER lanceret. Ifølge Body Shop er den ren skønhedssøvn for huden, fordi den retter op på de trætte spor efter mangel på søvn, så derfor blev den præsenteret af et par piger i nattøj med sovebriller i panden. Rigtig, rigtig dejlig er den med hvedekimsolie, der er så rig på hudens fornyer og beskytter, E-vitamin. I like de serum/oil parforhold. Næste nyhed i Vitamin E serien er en sand sommerhudsfrisker, Aqua Boost Sorbet, som kommer den 25. april. Glæd dig bare.
Efter denne totaloplevelse gik jeg privilegerede videre til CompleteMe for at lægge mig på denne indbydende briks og overlade min hud i hænderne på dygtige Daniela Fraser og Skin Regimen Longevity Spa Facial inklusive en bindevævsmassage, der virkelig tog fat. Det er dejligt at være dommer for Danish Beauty Award (; Måske skyldes det ene og alene glæde og eufori over mit held, at billederne er alt andet end skarpe….det beklager jeg.
Foto: BeautyBlog, fotomontage Jørgen Frandsen
Christina Hansen skriver
Euforisk – selvfølgelig, det havde jeg da også været.
Jeg synes nu, at billederne ser fine og indbydende ud.
Daniela står hvert fald højt på min ønskeseddel.
Det lyder som et hårdt, men velfortjent job – det dommerhalløj. Hvad man dog ikke må stå model til?
Jeg er – helt ærligt – ikke misundelig, men tager derimod hatten af for dit professionelle virke, der har taget dig hen , hvor du er idag. Jeg under dig kun alt det bedste og mere til – og takker dig for, du vil dele det med os.
🙂
Lise skriver
Nu er det slut med det dejlige dommeri Christina, kun festen og afsløringen af vinderne er tilbage. Det er andres tur til at blive euforiske….det er fantastisk at se, hvordan folk hopper og græder af glæde. Og det understreger det store ansvar, for det kan betyde meget for et brand/produkt/klinik/behandling at vinde. Det er godt, at vi har været mange om ansvaret. Det er måske nok nemt at være misundelig på jobs som mit, men heller ikke det er uden træls tider. Jeg har været med længe og har oplevet utrolig meget, men det sjove er, at min bedste oplevelse faktisk er at skrive denne blog. Man skriver med en ganske særlig frihedsfølelse – og glæde – når ordene ikke skal måles og vejes af andre end dem, de er skrevet til….der er ingen røde penne ((;
Anette Kristine Poulsen skriver
Åhhh, hvor trænger jeg også til at komme i hænderne på Daniela. Spændt på dine dommervurderinger, Lise.
Lise Grosmann skriver
Det er unægtelig dejligt at være dommer i Danish Beauty Award, Anette. Du kan tro, at jeg nyder og værdsætter at være på briksen. Du må prøve den bindevævsmassage, den tager fat på “malaris”, som du skrev om her http://beautyspace.dk/?p=15627. Heldigvis er jeg ikke alene om ansvaret for nomineringer, men det ved du alt om, du var med i flere år, det var vi mange, der var trygge ved.
Anne Mette skriver
Det bliver spændende at høre DBA resultatet for 2014. Og dommerbilleder 🙂 Jeg har svært ved at fjerne blikket fra den skønne, skønne lyserøde collage, suk, de roser der, jeg bliver vist aldrig voksen på det punkt 🙂 Apropros lyserødt og (alpe-)roser, omkring jul fik jeg fingrene i en gaveæske med Rodial Stemcell cleanser (som jo er lyserød 🙂 olie og lipbalm. Jeg er virkelig glad for alle tre, så tak for introduktionen.
Lise Grosmann skriver
Det er rigtig spændende at være med Anne Mette. Og do do til roserne, jeg er også vild med dem. Med hensyn til Rodial, så er der nye produkter i Stemcell og ny serie på vej. Det må jeg se at få fortalt om. Og jeg er virkelig glad for, at jeg har introduceret dig for noget, du kan lide at bruge.
Marlene Høj skriver
Skøn dag lyder det til 🙂
Lise Grosmann skriver
Lige til at blive glad all over af Marlene (;
Eeyorenyk skriver
Det lyder jo som en helt gennemført skøn dag altså. <3
Lise Grosmann skriver
Det var det også, især fordi det er fantastisk at møde mennesker med en sådan korpsånd og glæde. Men forkælelse er jo heller ikke af vejen (((;