Vi begynder alle livet som babyer intetanende om, at vi en dag vil bruge god energi på at spekulere på, om vi er smukke nok udenpå.
Eva’s kommentar om forfængelighedens bål, som inspirerede mig til at bede jer om inputs til, om vi forsøger at fotoshoppe virkeligheden, blev uhyggelig aktuel, da ikke mindst netmedier flød over med fotos af en meget tynd pige, som et magasin havde fotograferet til en modesag. Og så kom kommentaren fra Anneka lidt forsinket. Og den ramte spot on. Den ramte også mig. For hold da op, hvor havde jeg noget mod stort set alt ved mig selv, da jeg var ung. Og lige som Anneka har jeg rystet på hovedet, når jeg ser fotos fra dengang, for jeg var jo ‘fin, sød og smuk nok’, som hun skriver. Vi er alle sammen fine nok og elskeværdige. Men nu vil jeg overlade pladsen til Anneka’s -kommentar.
Kære Lise.
Det var først i dag, jeg så, du havde spurgt til vores holdning til forfængelighed.
Jeg er dybt taknemmelig for de kendte kvinder, som nu Cindy Crawford f.eks., der viser deres “sande ansigt” – eller krop. Jeg har selv lidt under den perfekthed som har været fremstillet i medierne i mange år. Hvor ville jeg have været glad som ung, hvis jeg bare havde VIDST, at det var en retoucheret verden, man så i medierne!! Selv kendte bands som Bony M (:)) bla havde smukke “fake” forsangere som stod og mimede til musikken mens de rigtige sangere stod bag et forhæng. Absurd!
Der var et indslag i nyhederne i dec. mener jeg det var. Om unge piger. Det var en skræmmende høj procentdel som ikke var tilfredse med sig selv! Og deraf følgende dårlig livskvalitet. Jeg havde det selv lige sådan. Der var altid NOGET der ikke var godtnok! :/ og når jeg så ser fotos i dag af mig selv som ung kan jeg se at jeg var fin sød og smuk nok, præcis som jeg var (Med fare for så at få janteloven i nakken).
Gid man kunne råbe det til alle unge kvinder: du er SÅ dejlig akkurat som du er! Med de charmerende “skæve” uperfektheder der MÅ være der fordi vi bare er mennesker og fordi at det perfekte er skræmmende og egentlig lidt uinteressant. Og det gør ikke at man får mere selvværd eller at man bliver elsket mere! Og hvis man siger “Ai hvor er du smuk!” ja så er det noget ydre forgængeligt det går på. Af de komplimenterer, jeg har fået i mit liv, har det været dem, der gik på min personlighed, som der har varmet mest!
Nå lidt af en mundfuld! Men jeg er selv forfængelig jo. For jeg elsker skønhed og det løft op over den grå hverdag den giver. Og jeg elsker farver og alt hvad der glimter lidt ..;)
Kh Anneka
TAK Anneka! Kærlig hilsen Lise
TAK!