Med de mange anti-ord i hudplejen kan det være svært at forestille sig, at både fri radikaler (som vi bekæmper med antioxidanter) og inflammation kan noget godt. Faktisk er livsvigtige funktioner i os. Læs FAQ nederst.
Ironisk er det jo, at noget så uundværligt som sol og ilt også kan blive farligt. Og selvfølgelig er vi ikke overladt ubeskyttede, vores krop har endog yderst potente radikalbekæmpere. Men der findes næppe mennesker i vores del af verden, der ikke dagligt må tackle en overproduktion af frie radikaler, som kan angribe cellemembranerne og skade cellerne og deres normale funktion. Går det helt galt finder de frem til DNA og der opstår mutationer og øget risiko for kræft. That’s a fact of life.
Maden er måske suppleret med pesticider eller andre kropsfremmede stoffer, måske er man nødt til at tage medicin, blive røntgenfotograferet ofte, soler meget, dyrker motion i ekstrem grad, sjusker med kosten, får jævnligt et glas for meget, ryger og/eller inhalerer bil’gas’, brændeovnsos, stearinlyspartikler og andet i luften. Som også lander på huden udefra.
For huden er jo en dobbeltmembran i den forstand, at den er i berøring med både det ydre miljø og alt det, der sker indeni os. Derfor bør antioxidanter være en del af alles hudpleje. Det er et mere basalt krav end SPF, for man kan jo skærme sin hud mod solen på anden vis. Antioxidanter er helt på højde med elementær barrierebeskyttelse som fugt og fedt. En stærk hudbarriere er ALT. Derfor bør probiotika også være med og antioxidanterne hører til i denne gruppe, fordi de kan virke som god næring for mikrolivet på huden, nemlig som præbiotika.
Med den nye ‘salad skincare trend’ kan det jo være, at vi fremover møder navne som quercetin, kaempferol, myricetin, naringenin, catechin, apigenin og alpha/beta-karoten, lutein, lycopen, beta-kryptozanthin, zeaxanthin, astaxanthin, hesperidin, nobiletin, tangeretin, myrecetin, anthocyanin, resveratrol, genistein, rutin, sulforaphan (nu skal jeg nok stoppe) på ingredienslisten. Navne på de mikrostoffer i frugt og grønt, som vi har valgt at kalde antioxidanter under ét. Godt for det, for vi ved jo, at farverne på frugt og grønt fortæller, at de er der.
Og heldigvis guides vi med et ‘antioxidant’ på produkternes etiketter og møder foruden nogle af navnene ovenfor og andre både naturlige og lab-skabte (eksempelvis Q10 og lab-versionen Idebenone) også vitamin C og E. Ofte sammen, fordi så er de næsten udødelige i kampen. Som en af de seneste års største trends, så er det ikke svært at finde antioxidant-produkter.
Inklusive de mange customize-produkter ikke mindst for dem, der kører K-beauty lag-på-lag. The Ordinary har dem i mange udgaver for eksempel de HER . Apot.Care, som kan mixes med hinanden og med andre produkter er også en fin mulighed for at antioxidantoptimere sin hudpleje. Ecooking vitaminboost. iS Clinical polyvitamin. Muti ADD. Màdara Boost. Rodial Booster. Clinique har nylig lanceret iD Active til mix med den udgave af Dramatically Different, men foretrækker. Muligheden for det personlige mix – herunder at skrue op for antioxidanter – er en trend, der først lige er begyndt.
FAQ De dannes konstant, når vi trækker vejret og under cellernes stofskifte, de er ekstremt reaktive, men de har også flere vigtige funktioner. Bidrage til, at hvide blodlegemer æder bakterier for eksempel (fagocytose som det hedder). De er vigtige for dannelsen af prostaglandiner, der igen er vigtige for at hæmme eller fremme mange hormoner og signalstoffer. De er vigtige for energiproduktionen i mitokondrierne (cellernes energifabrik). De indgår som signalstoffer/transmittere i bl.a. nerveceller og arterier og får dermed betydning for nerveledning og blodtryk.
Pernille juul skriver
Hejsa dette indlæg fik mig til at tænke på gweneth paltrows juicy beauty produkter – hvorfor blev de aldrig en succes i dk fordi i mit univers bør de jo være præcis det du skriver om, men jeg kender ingen der bruger de produkter og jeg ser dem aldrig omtalt eller eksponeret. Er der noget jeg slet ikke har fanget? Kh Pernille
Lise Grosmann skriver
Pernille Juul: Juice Beauty https://juicebeauty.com/ passer faktisk allerbedst til den ‘salad skincare’ trend, som visse trendopsnusere ser komme. Komme igen må man sige. Så det kan da være, at Juice Beauty, som stadig er i DK, oplever succes’ igen. Men der er kamp derude med nye trends og nye brands næsten hver uge.
Juice Beauty er nu hverken Gwynet Paltrows fortjeneste eller signaturserie, det sidste er derimod Goop by Juice Beauty og den er mig bekendt ikke her i landet. https://goop.com/goopskincare/
https://goop.com/goopskincare/
Pernille juul skriver
Aha så blev jeg også lige klogere – men gwynet eller ej så er det da spændende om de får en chance mere de produkter ellers læser jeg med interesse dit grønne indlæg i dag ?
Lise Grosmann skriver
Pernille Juul: Jeg kan ikke se, at Juice Beauty ligger hos den importør, der havde serien tidligere, og hvis ikke noget prikker til pressen, så der bliver skrevet, så kan det nok have sine vanskeligheder. Og tak for at læse med <3
Lise skriver
Anne -Marie Andersen: Jeg var mildest talt i panik, da jeg så min tekst tidligere i dag og skreg på hjælp (; Det skulle være i orden nu.
Men tak for at skrive det, for det kunne jo være, at jeg ikke kunne se noget – eller måske ikke havde tjekket på ‘forsiden’. I maskinrummet så det nemlig helt OK ud. I mit næste liv vil jeg være klog til det her, for det er nok for sent.
Anne-Marie Andersen skriver
Kære Lise
Jeg ved ikke om det bare er her hos mig, eller om det er et generelt problem. Højre sides bannere kommer til at stå oveni teksten, så en del ikke kan læses. Jeg har en gammel I pad som ikke kan opdatere IOS længere, så måske er det derfor, hvis det kun er mig som oplever det?