Fordomme og misforståelser hænger godt ved. Desværre.
En af dem er ordet er kemi og definitionen på det er:
“Et kemisk stof er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet. Eksempelvis har alle prøver af rent vand samme egenskaber og samme forhold mellem hydrogen og oxygen, uanset om prøven er isoleret fra en flod eller fremstillet i et laboratorium.” Der findes millioner af registrerede kemiske forbindelser.
Ikke desto mindre er kemi i manges opfattelse det modsatte at natur og dermed dårligt eller uforeneligt med os. Ordet kemi bliver ved med at overleve som et fyord. Men de enzymer, jeg skrev om HER, er kemi i højeste potens og de sætter en kemisk reaktion i gang, der er en livsbetingelse i os og omkring os.
Der har de seneste år været en stærk følelse af et behov for naturnærhed, som er blevet forstærket, fordi vi oplever en frygt for en hærgende sygdom. Det udmønter sig bl.a. i, at når vi ser ordet ‘naturlig’ eller navnet på en blomst på cremen, så siger noget i os, at den må være bedre end hvis der står noget langt og uforståeligt. Kemiske navne er noget skidt.
Det kan det godt være, men det kan også dække over grøn bioteknologi, som det uudtalelige Tetrahydropyrantriol. Og når du ser Barley SH-Oligopeptide-1 på ingredienslisten tænker du så refleksmæssigt ‘kemi nej tak’. Faktisk står du med et af de fornemste eksempler på grøn bioteknologi.
Jeg gik på hugst i naboens bygmark, og for en sikkerheds skyld: Det her byg har intet at gøre med den byg, de dyrker i de CO2 neutrale drivhuse deroppe i Island.
Barley SH-Oligopeptide-1 er en ingrediens med usædvanlige papirer* på sin forbedrende effekt på din hud. En naturlig ingrediens hentet fra en naturlig kilde. Et peptid fra bygplanten, der fungerer som en peptalk til vækstfaktorer i din hud. Jeg tror ikke, at et bygafkog ville have samme effekt.
*dobbeltblindet placebostudie, der normalt kun ses i forbindelse med medicinske produkter
Når det gælder vores kost, så vil real food not too much mostly plants altid slå kosttilskud. Fordi madvarer indeholder en masse vi end ikke har analyseret. Som Brendborg også siger, følger så mange stoffer med mad i forhold til kosttilskud. Har du tid, så genlæs HER.
Vores hud har godt nok et energistofskifte i sine celler, men den kan ikke spise og fordøje mad udefra. Stoffer som for eksempel vitaminer, enzymer og peptider hentet ud af frugt, grønt, blomster, planterødder osv. kan derimod kommunikere med hudens celler og sætte processer i gang, når de har været gennem laboratoriet. Og det kan en kunstigt fremstillet = syntetisk ingrediens også – qua det indsatte citat om vand.
Så heller ikke ordet ‘syntetisk’ skal udnævnes til hadeord. Vi ser ind i en fremtid, hvor teknologi skal give os både optimal effekt og minimere miljøkonsekvenser. Og Bioeffect gør begge dele til UG↑ Men selv om ingen rigtig er i nærheden af deres formåen, så har de arbejdet videre på at optimere EGF.
Derfor lanceres bodyudgaven ikke bare med flere milliliter men også med en mere koncentreret og potent form af vækstfaktoren EGF. Må jeg forslå, at du sparer feriens sidste cafebesøg og tænker på din soltrætte kropshud med den nye EGF Body Serum. Kun otte ingredienser men sikke de kan.
Er den de 750 kr. værd, spørger du måske? Jeg kan ikke afgøre for dig, men jeg kan sige, at hvis du sætter pris på følelse og effekt af EGF Serum, så skal du kraftigt overveje, for tiden går jo heller ikke sporløst hen over huden på kroppen. Personligt elsker jeg den helt unikke langtidsholdbare fugtfølelse og resultatet af EGF-peptalken, og begge dele får du også med EGF Body Serum ♥
Pernille S skriver
Hvis du har gode forbindelser til EGF fabrikken, så fortæl lige at jeg gerne – kvit og frit – lægger nupret, rynket krop til deres nye kropsserum 😂🌾
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernillel S: Høhø….joe, jeg har da god PR-forbindelse til Bioeffect men ikke liiige til fabrikken, så jeg kan bede om et par liter på dine vegne <3
Kh
lise