Det handler om hud
Jeg tror, jeg måske lige skal uddybe det med hud og affaldsstoffer. For selv om hud ikke spiser og fordøjer cremens ingredienser og laver affaldsstoffer, som vi gør med mad i vores tarm, så har cellerne selvfølgelig en proces, som er afhængig af næring og resulterer i affaldsstoffer.
De levende aktive celler forstås, og det er dem på overfladen ikke længere. De levende celler, der deler sig, de ligger i overhudens nederste lag og får deres næring og ilt fra blodbanen og udskiller deres affaldsstoffer samme sted. Det sker via basalmembranen – det bølgede lag mellem overhud og læderhud.
Når man eksfoliere huden har det altså intet med celleaffaldsstoffer at gøre, det er udelukkende en dyb overfladerensning, der ikke kun fjerner makeup og snavs men også celler. Og disse forhornede celler har faktisk den vigtige opgave at danne en vandtæt beskyttende barriere, der dels hjælper til at holde fugt inde og i den grad til at holde skidt ude. Og meget meget mere….Plus at det er på dem, hudens ‘flora’ af beskyttende bakterier, svampe m.v. holder til.
Og det bringer mig videre til et opslag på Instagram. Her fortælles det, at det er et rigtig godt og billigt tip at bruge bagepulver – der ofte ses som det samme som natron – til at give en klar frisk fedtafrenset hud. Jeg synes ikke, det er en god idé, men skal det være, så er bagepulver at foretrække, fordi det har neutral pH mens natron er basisk.
Og hvorfor så det?
pH siger noget om, hvorvidt et stof er syre eller base eller midt imellem neutralt. Skalaen går fra 0 til 14. Neutral er 7. Her ligger vand. Hvis noget er basisk, så har det en pH over 7 og altså mellem 8 og 14. pH er meget vigtigt for hud.
Og huden kan ikke lide høj pH-værdi. Det er ikke uden grund, at naturen har konstrueret dens barriere med en forholdsvis lav pH-værdi i omegnen af 4.5 og 5.5 alt efter, hvor man måler. Denne syrekappe gør i bogstaveligste forstand livet surt for problemvoldende bakterier og har altså noget med hudens sundhed at gøre.
Natron har en pH på 9 med stor risiko for at huden bliver udtørret bl.a. fordi den strippes for sine naturlige fedtstoffer. Og så er det ikke svært at gætte, at der er udsigt til irritationer og andre uheldige virkninger. I øvrigt ligger mange sæber også på en høj pH-værdi, og dem har vi jo lært at fravælge!
Det eneste ‘positive’ jeg finder i mit googleri, det er, at natron kan være kløestillende, hvis man har eksem, psoriasis el.lign. og så virker det tilsyneladende begrænsende på svampeinfektion. Men hallo, det findes der gode sikre produkter til.
Læs mere i teksten HER, hvor der er tale om baking soda (= natron), til badning, altså rørt op i vand. Har du mod på tvivlsom spa–hygge med baking soda, så deler de generøst ud HER. Men jeg vil stadig sætte stort spørgsmålstegn ved det hudpositive i det og anbefale produkter, som er udviklet til hud.
Se lige de hoveder, der fik lov at komme med på foto ♥ De anbefalelsesværdige produkter er Pestle & Mortar Exfoliate Glycolic Acid * Paula’s Choice Skin Perfection 25% AHA +2% BHA Exfoliant Peel * Dermalogica Liquid Peelfoliant 15% AHA + BHA + PHA 10% fruit enzymes 5% phytic + tranexamic acids * Environ Focus Care Youth+ Revival Masque Lactic Acid, Mandelic Acid, Asiatic Acid * Nimue Active Resurfacing Wipes Glycolic Acid, Lactic Acid
Så står du i lighed med mig og helt sikkert andre og ser dig i spejlet og føler en kriblende trang til at skrubbe/skure/syre det triste grå VÆK, så grib til de syrer, der er udviklet af en kosmetikkemiker til hud og lever op til den strenge kosmetiklovgivning. De har godt nok en lavere pH end huden for at kunne løsne hudceller, men det har huden det bedre med end pH 9 i natron. PS: Links er kun for at gøre det nemmere for jer at læse mere, jeg får ikke penge.
Karin Winther skriver
☺️ dit billede ligner næsten mig efter snerydning tidligt i morges. Kun næsten. For sneen smeltede på huden, så kun tøjet blev ved at være hvidt !
Self’ så du også der opslag om bagepulver 🤣og self’ ved jeg godt at det er NEJ!! I gamle dage kunne jeg måske være hoppet på den 🫣
Til gengæld har jeg begavet mig selv med månedens pakke fra Beautyspace 😅. Nu vil jeg selv ha bogen liggende, og ikke kun kunne checke ting hos datter , og der var virkelig godt hud guf med i pakken!
Dine anbefalede produkter er også guf 🤩
Håber din vej er ryddet i dag. Jeg er i drømmeland i Lejre. Kun lidt sol 🌤 ville kunne højne beauty, til ren Disneyland 🧚🏼🧚🏻♂️🧚🏿♀️
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: Hihi – og forhåbentlig smeltede den af din indre varme <3
Ikke mindst natron har jo virkelig haft ry til det meste. På et tidspunkt læste jeg også noget om at rense tænder. Selvfølgelig kan det bruges til meget men generelt synes jeg, at man skal undlade ind- og udvortes eksperimenter.
Tillykke med beautyspace-pakken, den så også fin ud - og bogen bliver din bibel.
Der ligger ikke sne mere på vejen, men jeg kom nu ikke af sted til skoven som planlagt, jeg nøjedes med en tur rundt langs marken - jorden er jo frossen nu. Og i morgen får vi vist sol stort set allesammen, så skal du ud i Lejres Disneyland <3
Karin Winther skriver
❤️❤️
Har været ude i mørket og fundet steder jeg kunne skrabe sne. Bare for hyggens skyld. Mine bambusser hang til jorden af runge mængder sne, så de blev rusket blidt og “friseret“ 😂
I morgen bliver iskoldt og solskin 🤩
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Din profeti gik i opfyldelse og smukt er det med sol over det hvide landskab og en halv meter lange istapper udenfor mit vindue. Plus alle områdets fugle, som ruinerer mig i fodring….God weekend <3
Bettina Hansen skriver
Noooooooo bagepulver 😱😱😱
Nu stopper det! Jeg arbejdede en gang sammen med en som ikke havde helt styr på sine peelinger (vi var kolleger på kosmetolog skolen)
Hun havde hørt om at enzymer fra ananas jo var godt….😉 så da ungerne havde fået frugt kødet, lagde hun resten af skallerne direkte på huden. Hun blev godt forbrændt. Koncentration var jo alt for høj hvorimod i professionelle produkter er den tilpasset huden 😉
Lise Grosmann skriver
Bettina Hansen: Pragtfuldt eksempel og lige nøjagtig billedet på de vanvittigheder, der foregår ikke mindst på TikTok, hvor unge totalt uden erfaring og kritisk sans snupper alt, der måske er selfie-sjovt.
Ekstra slemt er det her, at man ikke skelner mellem bagepulver og natron og sidstnævnte jo altså har pH til virkelig at volde problemer og ødelægge hudens beskyttelse.
Tusind tak for at fortælle denne historie Bettina <3