Bare forestil dig de bløde hår sweepe over dit ansigt, og du er næsten allerede i alfa, som jeg kalder den totalt afslappede meditative tilstand, hjernen kommer så let i, når vi gør noget rart ved huden. Der forskes meget i, hvordan vi kan forstærke og udnytte dette livsvigtige link (læs HER og HER). Som så meget andet i tiden, så er det noget vores krop og vore forfædre/mødre har vidst altid. At der er en stærk sammenhæng mellem hud og følelser, hud og kroppens funktion, hud og velvære – eller det modsatte, smerte. Huden er vores udvendige hjerne og den tredje behovspyramide.
Som faglige konsulenter for Aveda Tulasara står to ayurvediske læger, ægteparret Vinod og KusumUpadhaya, som siger: “A daily ritual of facial dry brushing followed by oil massage nourishes skin, melts away facial tension and awakens subtle energies for a radiant complexion.” Ayurveda er som navneligheden antyder i det hele taget stærkt nærværende i Aveda, fordi det var i denne gamle indiske lægekunst, at stifteren af serien Horst Rechelbacher søgte hjælp, da han blev syg.
Daily dry brushing er altså det nye gamle trendy i hudpleje, inspireret af ayurvedisk ritual, men lad os af alle førnævnte årsager endelig tilslutte os. Og selv om man ikke behøver Tulasara-børsten, så er den svær at overgå i blødhed. Jeg har i hvert fald aldrig følt noget så inderligt blød, kærtegnende og totalt afslappende. Smuk er den også. Har nylonhår, fordi man fandt dyrehår for hårde for ansigtets hud, og børsteskaft i 100% genbrugsharpiks. Kartonen er selvfølgelig også genbrugs – som alle de øvrige kartoner her – vi er jo hos Aveda, som producerer med 100% vindenergi på sine primære faciliteter. Der er ikke mange, der kan matche Aveda i miljøansvarlighed.
De er tænkt som et par og sælges som par, Tulasara Radiant Awakening Ritual – en oleation oil med seks planteolier, som masseres ind i huden efter den blide brushing på tør hud i ansigt, på hals og bryst (jeg har indsat video nederst). Ud over at snakke velvære ind gennem huden, så er der tænkt i let eksfoliering og stimulering af cirkulationen i huden.
Tanken er, at det skal være et morgenritual og at olien sammen med den lette tørbørstning skal være en aktivator for huden før det egentlig hudplejeritual. Efter de fire anbefalede minutter renses huden. MEN man kan også gøre det til et aftenritual og så lade olien blive på huden om natten, hvis man har tør hud. Og har man fedtet hud, ønsker man formentlig at rense. Men selvfølgelig kan man stadig nyde en let tørbørstning om morgenen, for at berede sin udvendige hjerne til mødet med dagen.
Det blev understreget ved pressemødet, at Tulasara Concentrate ikke er serum i traditionel forstand, selv om de anvendes før creme. Jeg vil udnævne dem som et eksempel på det, jeg skrev for nylig, at det er svært at sætte kosmetik i båse som natur eller ‘avanceret videnskabelig’ (eller hvad vi nu kalder dem, der ikke påkalder sig at være natur).
Her er alt, hvad man kan forlange af ayurvedisk tradition og viden forenet med en ingrediensliste over planteekstrakter længere end jeg længe har set. Der er ingefær i alle tre, fordi denne knold er specialist i inflammation, som er roden til alt hudondt. MEN vi har også biofermenterede peptider, vitamin C i lipofil udgave, stamceller fra hindbær og så’n! Og så dufter de hver især helt vidunderligt og virker aromaterapeutisk….. som de skriver om ‘Firm’, så udglatter den ….wrinkles in your mind and the look of your skin. Læs eventuelt mere om dem HER og få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 3325 5900.
Brushing indgår også i Avedas professionelle spa-behandlinger, hvor man også anvender de ni Aroma Infusions (børsten her er til krop). Og der findes selvfølgelig en Tulasara ansigtsbehandling, som jeg håber, jeg en dag skal opleve*. Jeg kan godt lidt måden, Aroma Infusions olien udvælges til klienten, for det er vedkommendes næse, der vælger. Man skal lukke øjnene og så føres flasker forbi næsen, som vælger det, kroppen har brug for. Jo, jeg tror godt på, at vores sanser er klogere end vores påvirkede valgvaner.
*Sahar Mohajer er formentlig landets dygtigste Aveda hud-og ansigtsbehandlings specialist, læs om hende HER
Anneka skriver
Den børste må katten godt købe til mig! Også serum med jasmin, rose …Tak!
Elsker når det bliver så sanseligt. At det også glatter “…wrinkles in the mind” 😉
Må lave et substitutritual i aften, med bla æterisk Frankincense m.m og Gua Sha som jeg er blevet meget glad for at massere ansigtet med, nærmest lymfedrænage.
Kh Anneka
Anneka skriver
Ps. Jeg så at Palma.dk i Kbhn forhandler det. Og husker at ha gået forbi en frisør i Århus (Jernbanegade?) Ihvertfald tæt på banegården, hvor de solgte deres produkter.
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja Palma tog jo Aveda til DK, men heldigvis forhandles det flere steder nu.
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det lyder ikke som noget ringe substitutritual, du og din hud nød godt at forgangen aften. Kh Lise
Christina Hansen skriver
Jeg måtte straks ind og studere den himmelske børste, da jeg så den på insta!
Men har du bemærket, at der på deres egen hjemmeside, som du linker til, står ‘for professionals’? Kun ved børste/olie sættet og ikke ved deres concentrate. Det må næsten være en fejl..
Jeg har ikke ringet til nummeret, men bliver nok nødt til det 😉
Jeg kan forstå, at det Concentrate er svært at sætte i bås, men er det toner/essens med ekstra guf, når det ikke er serum? Eller hedder rækkefølgen:
Tørbørstning Aveda
Olie Aveda
Rens
Toner
Concentrate Aveda
Dagcreme
Lækkert ser det i hvert fald ud. Og jeg ved bare, at det er en drøm for snudeskaftet! 🙂
BeautyBlog skriver
Christina Hansen: I så fald er jeg fejlinformeret både ved pressemøde og i formuleringen af pressemateriale…..det hedder, at Tulasara olien, hvor børsten ligger i emballagen, forhandles i Aveda-saloner, spaer og butikker. Den store børste er er prof spa-ting.
Concentraterne arbejder med energier – ild/luft f.eks. for tør hud i Firm Concentrate – og så giver de både i duft og hudeffekt en aromaterapeutisk virkning foruden altså peptider, stamceller, GAGs (fugt) og utrolig mange planteekstrakter.
Ifølge Aveda’s anvisning kommer Concentrate efter rens og før creme….de har ikke noget tonerritual. Men en Mizon toner med fermenterede ingredienser kunne nok være god.
Og ellers har huden jo, hvis man følger hele deres nye hudplejeprogram, været brushet og indsmurt i olie før rens og vil dermed være vel forberedt må man mene.
Det er gennemført lækkert – også for snudeskaftet <3
Carina C skriver
Hvor ser det dejligt ud, – og kompetent lyder det jo bestemt også! Jeg ville meget gerne prøve sådan en omgang…
Lise Grosmann skriver
Carina C: Det kan man ikke tage fra Aveda, de er kompetente….
Stine Sommer skriver
Åh, den ansigtsbørste er kommet på ønskesedlen. Den ser ud til at være lige mig! Og jeg kunne finde på at bruge den på alle tider af døgnet 😉 Men google er ikke min ven, og jeg kan kun finde den online helt ovre hos feelunique.com. Mon du ved hvor man kan købe den online eller fysisk (i provinsen) herhjemme?
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: Det vil jeg godt tro på, at den er lige dig. Den er helt vidunderlig blid, og helt fantastisk vil det selvfølgelig være, hvis man har en (udholdende) hjælpende hånd, så man kan koncentrere sig om at være i alfa (; Det nemmeste er nok at ringe til 3325 5900 og få nærmeste forhandler. Og jeg må hellere få det indføjet i teksten!
HeLene skriver
Åhr, jeg får begær efter den overste børste der!!! LOL 😉 ser så dejlig sanselig ud, og blød som en teddybear! <3
Lise Grosmann skriver
HeLene: Hold liv i det begær, for den er smuk og fin og sanseligt blød – som en lille kattekilling tror jeg nærmest – men det er altså fine spidsrundede syntetiske hår.