Jeg beder jer jævnligt fortælle, hvis der er noget, I mangler svar på fra mig, men får I det så? Næ, jeg roder mig ud i longskriv om talg og hormoner (som i øvrigt har noget med hinanden at gøre) og så må I vente helt til nu med at få svar på, om der kan gøres noget smørbart ved pigmentpletter. I den forbindelse efterlyste I, hvad Carina C på et tidspunkt fortalte i kommentarfeltet, at hun havde haft succes med. Jeg har bedt hende notere ned, men først lidt om pigment ……
Der er de charmerende, fregnerne strøet hen over næsen, og så er der de pletter, som vi bekæmper med alt forhåndenværende. Pigment er nemlig ikke bare noget, vi er født med i en eller anden farveskala, det er også hudens reaktion på skade. Vi kender allerede til UV-beskyttelse mod solskader, men nu gælder det også pollutionpigment.
Noget, der især har optaget forskere i Østen, hvor forureningen er enorm og hvor kvinder sætter stor pris på lys uplettet hud. Man taler om polushield-ingredienser, en skudsikker vest over huden, som mindsker ravage fra mikrosmå forureningspartikler samt pollen, der kan trænge dybt ned og skade hudbarrieren. Resultatet er inflammation og en række reaktioner i cellerne, der altså kan give pigmentskader. Derfor er antioxidanter også vigtige på hudmenuen – både udefra og indefra.
Solens UVA-stråler er stadig den væsentligste årsager til pigmentpletter. De stråler får vi usvækket året rundt og det kan tage tyve år, før fordums synder viser sit plettede resultat. Derfor er solcreme stadig vigtigste valg til at forebygge. L’Oréal og de mange mærker, de står bag (på apoteket Vichy og La Roche-Posay) indeholder måske de bedste UV-filtre på markedet.
Antioxidanter er i al den kulørte kost, der er så rigeligt af netop nu, så spis løs og giv dine celler styrke til at modstå ravage fra UV, forurening og såmænd også indre stress. Det er vigtigt at undgå inflammation. Origins er et godt sted at handle antioxidanter til huden. I denne creme får man hvid te, hvid birkbarkekstrakt og en meget lang ingrediensliste af andre beskyttende planteekstrakter.
Glatning af rynker er for intet at regne mod at lysne pigmentpletter, og når de først er kommet, så har de en tendens til at komme igen. Mange af de mest effektive stoffer er forbudt i kosmetik herhjemme og ellers må man til lægen. Peelinger, A-vitamin, B3/niacinamid og ikke mindst C-vitamin, kan gøre meget. C-vitamin var netop på Carina’s hudmenu, som I kan læse om her…..
“Jeg var igennem en større behandling med stærke C-Vitamin klinikbehandlinger fra Murad, som jeg købte i England, og så brugte hjemme. Endvidere brugte jeg ofte glykolsyre (10%) samt SPF 50 hver dag. Det gav så resultat i løbet af et års tid. Jeg havde også stor glæde af præparater som “Concentrate Correcteur Taches” (Sisley, red.) samt syresera fra Lancôme (Visionnaire Crescendo, red.) og 10% glykolsyre fra Thomas Roth, som har rette pH og andre hudgode ingredienser end syren.
Jeg var bl.a. ude for at få mange milier, pga. et syreprodukt med en forkert ph-værdi, men de blev hurtigt fjernet hos en kosmetolog. Endvidere fik jeg også konstateret D-vitaminmangel (pga. mit forhold til SPF), men så havde du heldigvis lært mig, at rulle ærmerne op og gå på apoteket. Jeg fik scannet min hud på to klinikker, og begge scanninger viste, at pigmenteringen skulle ligge meget dybt nede min hud, og at den helt sikkert ville komme igen, hvis jeg ikke fik laser.
Heldigvis viste det sig, de dystre ( – og dyre) forudsigelser, slet ikke var korrekte, og nu er jeg glad for, jeg ikke endte som “model” (eller forsøgskanin) i klinikkens laser, for d.d. er der næsten ingen hyperpigmentering tilbage. Jeg tror, hudpleje er som gymnastik, – det virker kun, når vi passer det jævnligt! Det var i hvert fald det, der gav resultater!”
Mange tak, – jeg er glad for, hvis det kan bruges! ????
Milier er døde hudceller, som er indkapslet under huden.
De ligner jo en “lukket hudorm”, men da milier ikke er betændelse, vil desinfektions- og antibakterielle midler ikke hjælpe på milier, mens syre jo fjerner lidt af hudens overflade.
Til HeLene ????????
Tak Carina! <3
Jeg har en under øjet, som jeg været bange for at fjerne i et par år. Nogle råd? Den er lidt større, så jeg er bange det bliver et mærke, men også træls at have den der…
HeLene: Blander mig, for hvis vi taler milier, så få fjernet hos dygtig kosmetolog, hvis hun/han overhovedet vil fjerne tæt ved øjet.
Tak for blanding, kære. Hvad er risicin med at fjerne den?
HeLene: Ja, hvis du klemmer, som mange gør, så kan du næsten gætte, at du skader vævet og prikker nogen med nål/skalpel ved øjet, så er infektion en risiko. Peeling hører heller ikke hjemme på tynd hud og kan absolut ikke altid fjerne milia, fordi de ligger for dybt. Ingen grund til det, for det er så nemt for en dygtig kosmetolog at vurdere og fjerne.
Du mener risiko for infektion i huden ik? Men den risiko er vel der uanset hvor man fjerner en milie, ik?
Ja, som du hør ved jeg ikke om jeg tør eller om jeg skal beholde den som en slags skønhedsplet, ha ha…
HeLene: Ja, det var et lidt ufuldstændigt svar (; Men huden under øjnene ER mere sart, det er ikke kun salgstaktik, når man siger det.
Et er den tynde hud, to er at vi er tæt på slimhinde (og øjne) og tre (og ikke uvæsentligt, hvis man vil trykke), så er der ikke knogle under denne tynde hud.
På kindbenet har du et fast underlag, når du stikker kniven i (; men ved øjet er huden lige som svævende over noget meget sart nedenunder.
Der er kosmetologer, der siger nej til at fjerne milier tæt på øjnene, men det er i hvert fald en sådan – eller hudlæge – man skal have til føre nål/skalpel, man skal ikke selv eksperimentere.
Hi hi, giv du den en brun blyantsdut, så har du den mest pikante skønhedsplet <3
Jeg døjer ikke (endnu) med pigmentpletter fra solen, men i stedet for dem fra akne.
Jeg startede med nogle nye produkter for noget tid siden og siden da er min hud blevet en del pænere med mindre udbrud også. Og det siger meget for har virkelig fået mange ar efter udbrud.
Om dagen bruger jeg to produkter fra Alpha H. Købte en samling af deres vitamin serum (indeholder A, B, C og E). Jeg bruger først den med C og derefter den med E om morgenen.
Derudover bruger jeg cosrx ultimate moisturizing honey overnight mask (med propolis) som ansigtscreme skiftesvis med deres Centella blemish creme. Om aftnen skifter jeg mellem A-vitamin (med blemish creme) og pudderdåsernes Niacinamid (og honey mask ovenpå). Ved godt det er forkert at starte på en masse nye produkter på en gang, men jeg må sige jeg ikke før har set en bedring i ar før jeg startede den kombination. Ulempen er selvfølgelig at vide om det er det hele der hjælper eller kun en/et par af produkterne der virker.
Så jeg kan varmt anbefale disse produkter 🙂 Det er heller ikke sidste gang jeg vil købe et produkt med C-vitamin, som jeg også tror har hjulpet, selvom det nok er en mere langsommelig proces.
Cecilia Nielsen: Ja, ar kan blive ganske pigmenterede men ofte falmer farven over tid. Som jeg lige svarede Eva, så er microneedling virkelig effektivt ved ar, men går man for hårdt til behandlingen, så kan den jo altså også give pigmentering.
Og tusind tak kære Cecilia for at dele dine erfaringer med produkter/behandling. Og ja, det kan være et problem at starte med mange nye produkter på én gang og – som du skriver – ikke vide, hvad der hjælper. Men man kan jo også have det sådan, at man bare er glad for, at det gør – hjælper.
For andre her, der som mig ikke er så bekendt med AlphaH, som Cecilia er, er her link til serien https://www.alpha-h.com/about-us/our-products.aspx
Jeg har også ar efter akne, ikke kun mærker men ujævn hud, her synes jeg at a-vitamin har hjulpet mest, men det går ikke hurtigt. C-vitamin har været godt til mere plet-formede ar, så min erfaring ligner nok også lidt din.
Tak for at dele, de der cosrx serie virker imponerende, jeg har set den mange steder efter hånden, er den noget du kender Lise? Jeg ved at surisuri forhandler den, er det ikke den webshop som Christina H anbefalet en gang?
Benton produkterne står også på mit excel ark.
Ja det lyder som om vi har de samme problemer og erfaringer med produkter.
Det værste er nemlig ikke altid arene, men den ujævne overflade de efterlader.
Det er også hos surisuri jeg har købt dem. Det var god service og kan klart anbefale den webshop 😉
HeLene: Du ved, at jeg ikke er begejstret for at prikke huller i huden, men vi må konstatere, at behandlingen er effektiv ikke mindst i en efter-akne hud. Lige som A-vitamin jo er hudfornyelsens konge/dronning.
Nej, jeg kender ikke serien, men det lyder sandsynligt, at Christina H gør/gjorde og har anbefalet. Benton husker jeg, at hun var lidt forskrækket over, da jeg fortalte om snegleslim (; men jeg tror faktisk, at hun købte. Det ville være hyggeligt at have Christina tilbage og med alle hendes tests, men jeg tror, hun stadig har svære tider i familien.
Sneglelim er et gammel middel og i Benton jo ikke slim (; Jeg ved ikke, om du husker, da jeg skrev, men ellers er der link her….https://www.lisegrosmann.dk/det-var-graenseoverskridende/
Jeg vil helt sikkert også gerne prøve microneedling på et tidspunkt, men ved bare ikke hvor godt det hænger sammen med en hud der stadig døjer med udbrud.
Det var så lidt. Det var på beautybay jeg købte samlingen af de fire serum. Der er 25 ml i og for 400 kroner for dem alle synes jeg ikke er så galt 🙂
Cecilia Nielsen: Aktiv akne (syg hud i det hele taget) og needling er no go, så vent du endelig.
Og det lyder da som om, du gjorde et godt køb.
Jeg har lige fået tre små røde ‘sår’ mærker i ansigtet efter en lille staphylok infektion. De er helet op, men efterlader jo ofte ar.
Så jeg klør på m A-vitaminsyre (receptpligtig) og C vitaminserums og jævnligt en natkur m Environs BHA maske. Hvilken creme vil du anbefale mht at få nok fugt og fedt Lise ? Jeg har mængder af Skinfood de havde sat dem ned til 69 for den store i Webapoteket i januar 🙂 – men den kan jwg vel godt toppe op med et stykke tid efter syren? Kan hele fjæset ikke holde til syre hver 2. dag, kan jeg pletbehandle ligesom Anneka ????
Har du andre råd Lise ? Eller ville du gøre det anderledes ? Som regel tager min hud godt imod alt, men jeg havde dog et par sensitive udfald 2 gange i 2017. Pga Peptider tror jeg desværre . Øv. Vedr mine ar, så har jeg osse en BHA 30% i netop til pletbehandl pga styrken , men jeg tænker at det andet er RIGELIGT ???? ?
Eva B: Uh Eva, nu er vi ude i noget multimeget <3 Som du skriver RIGELIGT (;
Faktisk ville jeg sige, at lige her kunne microneedling være det rigtige og selvfølgelig gerne sammen med vækstfaktor. Needling har vist virkelig fine resultater ved ar. Men men men A-vitaminsyre, nålerulle og peeling, det ville være alt for hård behandling. Så ja, til syre-pletbehandling.
Og hvis jeg var hud, ville jeg være glad for noget SkinFood. Men hvad med fugt, noget hyaluron/glycerin!Jeg har selv set ar hele hurtigt med E-vitamin. Jeg klemte simpelt hen lidt ud af en kapsel (arret var på hånden og forsvandt totalt).
Kom jeg ordentligt rundt, ellers brok dig <3
Jeg
Tak Carina og Lise. Jeg er en af dem der har spurgt og jeg er nu også glad for at høre om hormoner og alt det andet spændende, du finder frem til????
Hmm det lyder jo som om jeg gør det rette, udfra hvad jeg har til rådighed, så jeg må nok væbne mig med tålmodighed…
Og hvis det ikke rækker må næste fødseldagsønske nok blive Murads nye produkt målrettet pigmentpletter. Har set en reklame for den på Beautyspace, men linket der, fører til andre af Murads produkter. Måske fordi den ikke er udkommet endnu, jeg ved det ikke.
Jeg har også for lavt D-vitamin. Det var på 25, da det blev opdaget fordi de undersøgte alt, da jeg var syg med Borrelia og de ikke kunne finde antistoffer. Er det noget der øger tendensen til pigmentpletter? Qva koks i immunforsvaret? Tankevækkende.
Anne-Marie Andersen: Jeg skriver videre om pigment og smørbare behandlinger i dag og i morgen. En krop i inflammation og/eller med et svækket immunforsvar og måske for lidt af rigtig meget er næppe kompetent i sit forsvar over for noget som helst.
❤Lise du er da så samvittighedsfuld til at komme rundt om alle de emner der har været efterlyst
Anneka: Det kan jo smutte, når jeg bliver grebet af et eller andet…..<3
Hvor godt kære CarinaC ❤
Skønt at høre man KAN gøre noget ved noget! 🙂
Jeg kan ikke så godt tåle de dersens syrer og peelinger men kom lige til at tænke at jeg jo måske kunne ‘pletfjerne’ de få pigmetpletter jeg har ved at putte peeling på med en spids vatpind KUN på pletterne ???? det må prøves.
Godt du nævner det med at være obs på D-vitamin. Har også manglet det og det er nogle kedelige symptomerne det giver.
Kram
Åh Anneka, hvad symptomer havde du? Lægen vil ikke teste mig for d-vitamin, mener ikke det er nødvendig, men siger bare jeg skal spise en pille med de rek 10microgram om dagen… Det er lidt en jungle det med d-vitamin og hvor meget man skal tage og hvilke niveau som er det rigtige. Har prøvet men ikke fundet ud af det, jeg mistænker dog at det er lidt kompliceret og sikkert også hænger sammen med genetik og hudfarve og dertil hvor bor, i en kompliceret kombination.
Jo kære Helene,
Træthed og depression især. Og lidt smerter og blev meget tung i benene når jeg gik.
Mener mit tal lå på 35 ca og det optimale er omkring 80 gerne højere iflg min gl læge, hvis man har autoimmun sygdom, men andre læger godtager 50+ som normal.
Kender to der havde endnu lavere, de havde samme symptomer i sværere grad.
Kender også én hvor de slet ikke kunne måle det. Hun blev indlagt og kan ikke rigtig huske noget fra den periode :/.
Ja og også hvor god optagelighed man har fra tarmene. Godt at tage det sammen med lidt fedt / olie.
Synes det er dårligt lægen ikke vil måle det.
Apropos læste jeg lige praktiserende læger får et fast beløb pr tilmeldte patient pr år, også selvom man ikke går til læge, bare det grundbeløb udgør over 600.000 årligt sammenlagt for alle patienterne, alt i alt tjener de typisk 2millioner årligt.
Men jeg ved ikke helt mht til prøverne om det er klinikken selv der skal betale de dyrere prøver eller om de bare er blevet pålagt at spare
Kram ????
Apropos lægelønninger; den blev jeg lige lidt interesseret i, for de har været gode kollegaer i mange år, ofte m et overvældende ansvar (undersøgelser viser at helt op til 40% af de nye tænker på selvmord flere gange om ugen pga det store ansvar, men det er ikke emnet ????).
En hosp overlæge tjener 900.000 kr
Det er rigtigt at de prak læger er dem der kan tjene højest, afh af ‘kunde’ grundlag – de ligger på omkring 1,1 mill.
De får 397,50 kr pr år for hver tilknyttede pt,.
1 prak læge i DK tjener 2,2 mill om året – han har praksis i Skive og driver næsten en dobb praksis pga lægemanglen. Men det der grundtillæg på 400 kr pr år er deres grundløn; de fleste har vist ca 1800 -2000 ptt tilknyttet. Dvs ca 600.000 pr år – resten tjenes så ind på konsultationsfebyrerne. Jeg ved fx min læge får 30kr for at svare mig v en e-mailkonsultation. En IRL konsultation kaster lidt mere af sig.
Så ved i det ????
???? Jeg har vist bare ikke samme /så gode erfaringer med læger som du har.
Men godt du fik rettet det Eva. Jeg citerede bla fra en artikel jeg faldt over og ups overså lige udgift til praksis ???? “Læger modtager i gennemsnit 2,1 million kroner pr. læge fra deres Region. Fratrækker man udgifter til drift af lægepraksis, sidder lægerne gennemsnitligt tilbage med en årsindtægt på 1,1 million” (I 2013)
Uanset så tjener se godt! Tænker ifh til socialrådgivere, socialpædagoger m.fl der også har et stort ansvar og pres.
Det jeg egentlig ville sige med det er at man vel med rimelighed kan forvente de tager en blodprøve på nu feks D-vit.mangel hvis man har symptomer.
????Knus
Mht til de lægebasser kære Eva ????
(Hvorfor er der ikke reply-knap når man vil besvare et svar..) svarer her så. Ja din mand burde have få sådan en undersøgelse gratis! 385-400kr × 30 (år ca) er immervæk næsten hvad det koster for en helbredsundersøgelse hos det private hvis man kan gøre det op på den måde 😉
Jeg har også mødt sygeplejersker som jeg ville ønske havde været læger fordi de var utrolig empatiske, kloge og omsorgsfulde.
God aften ja ????
Tak søde Anneka, og hvor træls, men hvor godt du fik det bedre og får det kontrolleret.
Ang det med pigmentpletter, så kan jeg anbefale lactic acid fra ordinary, de har den i en 5% og en 10% det er en mild syre du måske kunne teste til at pletbehandle med og så trappe op efter en flaske eller to af 5%-bare en idé, og så er den billig, hvis det ikke virker. Der er også gamle gode HTH som de har i normal, som har lactic acid i sig.
Funker det ikke med ordinarys, kan du måske bruge den op på kroppen, fx på arme eller skinneben under din bodylotion. 😉
Tusind tak for de gode tips kære HeLene.
Mht til E-vit skriver Carsten Vagn Hansen;
“Det hidtil anbefalede daglige tilskud har været alt for lavt. Det optimale niveau i blodet er nu oppe på 107,5 nanomol/liter, og det vil for de fleste om vinteren kræve en indtagelse på mellem 70 og 105 mikrogram D3 dagligt. Da D3-vitamin er fedtopløseligt, er det vigtigt at tage det til et fedtholdigt hovedmåltid.”
♡ Knus
Vedr de lægebasser, Anneka…ja, jeg synes osse det er for galt m det årlige tilskud pr pt. Min mand har i de 30 år jeg har kendt ham været til læge 2 gange, tror jeg. En halskatar for 20 år siden og en meniskskade for et års tid siden. For et år siden tænkte han at han gerne ville have et alm årligt helbredstjek – med 6 årlige Marathon er formen fin, men just in case. Lige fyldt 50 år. Det fik han afslag på. Havde jeg været med,ville jeg godtnok have argumenteret med at der måtte være lidt overskud på hans årlige tilskud fra de sidste 30 år ???? men jeg fik forbud mod at ringe efterflg. Vi andre er ikke sikret en grundløn på FORHÅND for en mulig, men meget lidt sandsynlig arbejdsopgave. Læste også, at en vagtlægetjans giver omkring 16.000 – hvad er det; fra kl 16 til kl. 8: 16 timers arb? Jeg skulle have læst til læge. Troede ikke jeg var klog nok – for 30 år siden var det kun dem m tårnhøje gymnasiekarakterer der overhovedet kunne komme ind, men idag kan mange flere, og jeg har tit mødt unge hospitalslæger, hvor jeg vidste mere, også almenmedicinsk.
Og selvf skal de da tage en blodprøve hvis pt beder dem – det koster dem et par hundrede kr men mon ikke der er råd til det….God aften du kære ????
Anbefalet dosis er 35 mg. D-vitamin dagligt.????
Hvor fandt du den anbefaling, Carina? Jeg har surfet rundt lidt og finder kun den på 10microgram som lægen anbefaler. Altså hvis vi taler om sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der er jo mange andre holdninger derude 😉
Det stod på et glas D-vitamin som anbefalet dagsdosis. Jeg tror, det bedste er at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger, – evt. få det målt hos lægen.
HeLene: Et lille pip – dr. Weil, som jo altså kan noget fra begge sider – anbefaler 1.000 IE dagligt. DK anbefaling er 5-10 mikrogram. Så Weil ligger noget højere. Den omregning, jeg finder (netdoktor), siger 400 IE D-vitamin svarer til 10 mikrogram. Så vidt jeg kan finde frem til, skal optimale niveauer ligge på 75-80 nmol/l. I øvrigt har jeg aldrig selv fået målt, det kunne jo være, at jeg skulle udfordre min læge (;
Jeg bruger d-pearls fra pharma nord fordi den er opløst i fedt (olivenolie) og ikke har tablethjælpemidler udover gelatine kapsel, og på dem står det ju rek dagsdosis 1 tablet, uanset om det er varianten som har 35 microgram eller den som har 20 microgram, så det indbyder jo også til forvirring om hvad som er en adekvat dosis qua hvad Carina skrev. Nogle af biosyms multivitaminer har også ganske høj d-vit i sig, men der står fx så også 300% af RDI, så bliver det mere tydelig.
35 mikrogram skulle svare til cirka 1500 IU (fra mine håndskrevne noter, så skal måske tjekkes på nettet)
20 mikrogram skulle svare til 800 IU så det passer med Lises kalkulering.
Den her site er god til at sammenligne/omregne og der er også en test man kan lave gratis og som vist sig være ganske korrekt uden blodprøve, det passede på både mig og en ven den gang jeg sidst blev målt.
http://www.vitamindservice.com/
Den kan også bruges for at regne ud hvor meget man skal tage i forhold til enten testen eller en blodrøve man taget. Selve testen er jo ikke en blodprøve men giver noget fingerpeg.
Ifølge den læge så skal man op på 150 nmol/L i blodet for at være ‘optimal’ men den høje ende af de danske rek er i ‘egnen af ‘fairly good eller under. Man kan jo også tænke på at man får masser af d-vitamin af at være i direkte sollys om sommeren, men i mit hoved er det ikke samme som d-vitamin i en pille, trods at nogle mener det…
Jeg fandt i dag også en interessant dansk artikel, hvor debatten i kommentarfeltet også var lærerig
https://ing.dk/artikel/myndigheder-regner-galt-vi-skal-have-17-gange-mere-d-vitamin-175177
Jeg har dog personlig ingen tanker på at proppe mig med d-vitamin før forskningen ved mere, men der var som sagt nogle interessante diskussioner, fx den person som siger at forskningen ikke er pålidelig fordi man brugt for lave doser til at faktisk vise noget osv. What the bleep og alt det der 😉
Det var (måske) alt fra d-vitamin nørden i dag…. *blush* men måske kan det bruges…
HeLene: Det anbefalede daglige indtag, som det hedder, herhjemme er sat til mellem 5 og 10 mikrogram. Og herfra begynder forvirringen, for næppe mange af os tror på, at de anbefalinger rækker. Men afhængigt af, hvad man spiser selvfølgelig.
Lige om lidt har vi også mulighed for at lade solen supplere, og selv om jeg godt kan se dilemmaet med solen som tveægget sværd, så får ingen mig overbevist om, at den ikke ‘ved bedst’ ved at lade kroppen lave det stuff, der er det rigtige. Det de kender derinde.
Í virkeligheden ved man jo gangske lidt om ikke mindst vitamin D, som man jo altså så har opdaget er mere et hormon, så alene det, gør det jo svært at fastsætte anbefalet daglig dosis. Og niveau i blodet. Vi må, som du også er inde på og var forleden med hensyn til at spise dig til næringsstoffer, sætte vores lid til, at hvis vi ikke slingrer alt for meget ud af det logiske spor, så er retningen rigtig.
Og tak til d-nørden, som overhovedet ikke skal rødme <3
♡HeLene, jeg fik så kun tallet op på 56 el.lign selvom jeg tog levertran fra Nordic Naturals hver dag OG en stærk D-vit fra NaturDrogeriet. Viser bare hvor stort behovet kan være og hvor svært det kan være at korrigere. Det er så et par år siden jeg blev testet sidst. Har lige taget en af de test du linkede til! (Tak!!) Vildt så mange af symptomerne jeg har, som jeg ikke har kunne forklare; kolde hænder og fødder, trykken og ubehag i hovedet m.m Må vist lige…
God aften ????
Mange tak!⚘ – Jeg vil tro, du er bedst tjent med at starte med mælkesyre eller 3% glykolsyre og så trappe det langsomt op.
Enig med Carina, jeg tror mælkesyre er god at starte på da den anses lidt mildere end de andre.
Tusind tak CarinaC og HeLene ????(hvis beskeden var til mig Kommentarfeltet er lidt uigennemskueligt nogle gange ????)
Mht til Carsten C. Hansen, sku der stå D- og ikk E-vit
Tak for det svar Anneka også om D vit, jeg fattede det, super god dialog, men lidt forvirrende nogle gange.
Hvordan finder jeg ud af om de produkter jeg anvender på min hud har den rette ph værdi? Jeg bruger Environs AVST serie, serum fra Jurlique, Avene mist, dagcreme fra Origins etc. Udelukkende produkter som er hypet til at skulle være ok. Alligevel har jeg fået en (1) millie på siden af næsen. Aldrig i mit lange liv haft en sådan. Underligt, specielt nu hvor jeg er så påpasselig med min hudpleje. Hvordan får kosmetologen en millie væk? Kh Pernille S
Pernille: Det er ikke så let at besvare, for det afhænger af produktet. Lav pH værdi følger først og fremmest peelinger og også C-vitaminprodukter – som regel. Alle produkter skal ikke ‘arbejde’ ved lav pH, det er derfor, det diskuteres, om C-vitamin og B3 kan anvendes sammen.
De produkter, du anvender er derfor afgjort OK og arbejder ved den pH, der passer formlen og din hud. Og milier kan man jo godt få – hvis det er milier, du har – uden at pH er årsagen. En kosmetolog prikker den med en nål eller skalpel og du skal ikke selv eksperimentere. Kh Lise
Hvad er “milier”???
Irma Schreiner: Milier er ifølge gængs opfattelse små hornceller, der indkapsles i overhuden. En kosmetolog kan prikke hul med en nål eller skalpel og få det ud. Man skal ikke selv eksperimentere.
Tak Carina for at dele dine erfaringer, det er guld værd og inspirerende. Jeg har også fået lidt mere milier, både denne og forrige vinter, jeg har troet det var noget med at overfladen af huden kom at tørre ud og ligesom holde fedtet fanget under huden, eller noget. Men måske skal jeg kikke mere på ph på det jeg bruger. Jeg skal faktisk lige starte på 10% aha syren som du en gang rek i kommentarfeltet. Spændende og håber se dig herinde når tid tillader og lysten falder på! <3