Hud er ikke bare hud. Det har de fleste af os opdaget. Skinneben har det for eksempel med at blive tørre, så de støver. Og lige nu har vores hænder en sprithård tid, men det er en helt anden sag. Men lad os tale de svages sag ♥
Midt på bryst og ryg har huden på kroppen store talgkirtler, der kan producere noget barriere, som – går man ud fra – holder noget fugt i huden. Blandt meget andet. Ud over at være tykkere end i ansigtet, så har huden på kroppen en fordel, den er dækket af tøj det meste af året på vore breddegrader. Den udsættes ikke for sol og vind og kulde og forureningspartikler.
Til gengæld gnider tøjet som en anden scrub hele dagen, så der ikke er en beskyttende overhudscelle tilbage, når dagen slutter. Det er også yderst sandsynligt, at tekstiler indeholder noget, der er ikke er sundt for hud. Og endelig er det tildækkede liv måske forklaringen på, at modermærkekræft ofte kommer på benene, de har ikke oparbejdet lidt forsvar, når de pludselig blive lukket ud i stærk sommersol.
Mere end noget andet sted på os har huden på kroppen behov for fugt og for noget, der holder de der overhudsceller tæt sammen og lægger låg på fugtflugt. Jeg kunne godt tænke mig at foreslå et mist med den HER ikke bare for fugt men også af de årsager, du kan læse. Brug den på et hudparti og smør så ind med bodylotion, før du mister videre og smør igen. Og giv tid, når du har bodysmurt dig, før du tager tøj på. Det lønner sig.
Foto: I kender helt sikkert serierne og ved, at de har naturingredienser højt på listen og alle har en varm anbefaling herfra. Af de tre ude til venstre er Annemarie Börlind den, der giver mest barriere er mest ‘nærende’. Hvis du til gengæld vil have en let bodylotion, så er Aiia et godt valg og huden slubrer den hurtigt. Midt imellem ligger John Masters, som også har alle tiders pumpe ♥
Evolve 360 Smoothing Body Contour er en opstrammende. Balm-agtig og tæt i krukken men forholdsvis let på huden. Dens indrediensliste er som et planteleksikon og så indeholder den AHA (frugtsyre).
Og så har jeg taget Rudolph Care After Sun og Self Tanning Sun Body Lotion med. Sidstnævnte har SPF 30, så det er nu, den er aktuel, hvor man stadig har solblottet hud og gerne vil booste tilbageværende farve. After Sun har jeg taget med for at minde om, at det uanset brand er fine produkter at bruge op, fordi de ofte indeholder reparerende ingredienser og antioxidanter. På trods af fraværet af fedt, så indeholder After Sun Repair Spray masser af fugt, og huden føles godt meget længe. Masser af planteingredienser og antioxidanter er der også.
Der er mere bodysnak og produkter HER
Skriv et svar