Og jeg rider gerne med
For nylig var jeg forhindret i at deltage i et pressemøde med AiiA Care, men jeg var heldig at lytte med digitalt og endnu en gang ‘møde’ Steen Jorsal, Master of Pharmaceutical Medicine og manden bag en på flere måder unik hudplejeserie. Men hans navn vil for mig også altid være forbundet med en ganske særlig oplevelse, en ‘tour de Fyn’ med min savnede kollega Helle Forum. Når jeg tænker på den fantastiske tur, hvor vi snakkede nærmest uafbrudt i en hel dag, så kan jeg slet ikke begribe, at hun ikke er mere.
Foto: aiiacare.com
Jeg har skrevet om AiiA Care flere gange, og i en tid, hvor der nærmest hver dag kommer nye hudplejeserier, vil jeg gerne fremhæve dem for at vælge den krævende vej, det er at leve op til ikke bare en økologisk certificering men også til kravene for at få Svanemærket og AllergyCertified. Hatten af for det.
PS: For dem, der ikke måtte vide det, så betaler man for certificeringer, men man kan ikke købe sig til dem, man skal have formler, der levet op til kravene.
Jeg har ofte brugt vendingen, at vi skal gøre huden bedre til det, den er bedst til, og det tror jeg, at Steen Jorsal vil erklære sig enig i. Faktisk er det en afgørende del af hans teori, hvor for meget og det forkerte fedtstof er skurken. Hans passion er hudbarriere og en ubeskadiget og tilstrækkeligt fugtet en af slagsen.
Ved førnævnte møde talte Steen Jorsal om noget, der faktisk også på dansk går under betegnelsen cornified envolopes, som omgiver celler i hudens hornlag og er af stor betydning for dens funktion som barriere.
Faktisk regnes cornified envolopes som hudens vigtigste antioxidantforsvar. Og ro på radikalfronten er vigtigt for at cellerne kan snakke konstruktivt og forsvare mod f.eks. UV-stråler – og meget andet. For hudhomøostase i det hele taget. Og når det ikke funker med de konvolutter, så afstedkommer det mange hudlidelser.
Foto: pixabay.com
Men lad os vende tilbage til Steen Jorsal’s kæphest med for meget af de forkerte fedtstoffer. For visse fedtsyrer har negativ effekt på cornified envolopes, de virker opløsende på proteinbindingerne*, siger han, og råder til, at man er varsom med, hvor meget olie, man bruger. Værst er de kortkædede fedtsyrer som man ser i sæbe (kokosolie, C8, C10, C12).
* et arbejde, der bør varetages af hudens enzymer, når tiden er inde
Men huden bruger jo også fedt, så hvad er det rigtige? Ser man på hudens prioritering, så må ceramider være et rigtig godt bud, for ifølge Steen Jorsal består hudens eget fedt af max 7-13% frie fedtsyrer (olier), 40-50% ceramider og resten kolesterol.
Han fortæller, at en normal sund hud selv vil lave ceramider ud fra komplicerede processer, der involverer frie fedtsyrer, og hans teori er, at når koncentrationen af frie fedtsyrer på bekostning af ceramider stiger med alderen, så indikerer det, at huden af en eller anden grund har mistet evnen til at omdanne frie fedtsyrer til ceramider.
Og den grund kunne ifølge Steen Jorsal være for meget og forkert fedtstof. For som han siger, så har fede cremer været anvendt i mange år, men problemet med tør hud er stadig ikke løst, så der kunne være god grund til at prøve at løse tør-hud-problemet på en anden måde.
Her i det smukke fynske har AiiA hjemme – foto: aiiacare.com
Læs mere om AiiA Care HER, hvor du også finder en video, hvor Steen Jorsal forklarer noget af sin ‘sund hud’ teori. Steen har udviklet og produceret hudpleje i 30 år, han skiller sig ud i denne branche og i mine øjne til den gode side, han er en klog mand – og i øvrigt også økologisk landmand selv om jorden er forpagtet ud.
Du møder også Trine Øveraas i videoen og kan læse hendes helt særlige historie HER. Trine er direktør for AiiA Care og et fantastisk passioneret menneske. Og hvis der er tid, så kig også lige på bloggen, hvor du finder meget ingrediensforklaring.
GOD WEEKEND ♥
Anna skriver
Kære Lise og jer andre herinde, beklager mit emneskift, men jeg har tidligere skrevet om den bedste solcreme, som jeg endnu har prøvet, med et link til en af de udenlandske dermatologer der lovpriser den. Men sikkert pga. linket kom min lille anbefaling ikke med på bloggen, så her er den uden link: Beauty of Joseon; Relief Sun Rice + Probiotics SPF50+ PA++++ som jeg køber hos surisuri.dk. Den har en super god beskyttelse, der er probiotika i, den er fri for parabener, sulfater, udtørrende alkoholer, mineralolie og parfume og så ligger den så smukt på huden og under makeup. Måtte lige dele:)
Lise Grosmann skriver
Anna: Kære Anna, jeg plejer at erstatte fuldt link med det, du nu selv har skrevet – altså navn på site. Men nu er dit tip gået videre. Men er du helt sikker på, at det er probiotika, altså levende bakterier, der er i, og ikke et probiotisk ekstrakt? God aften kære
Anneka skriver
Kære Lise 🍊
Jeg forstår ikke dét med (kokosolie C8, osv) Når jeg klikker på C8 eller de andre kommer en side frem, men jeg kan finde C8 feks
Jeg synes der er kokosolie i så mange af de produkter jeg bruger.. 🤔 tænk hvis det kan være (medvirkende) årsag til at jeg har tør hud og mild rosacea nogle steder. Hm… når jeg er færdig med diverse produkter, kunne det være sjovt at prøve kun deres produkter en periode.
Tænk hvis man egentlig selv er skyld i sin ubalancerede hud ..pip!
Anneka skriver
Ps. Glemte at sige at de lyder meget lækre deres produkter
Lise Grosmann skriver
Anneka: PS: Det er de også, men hvis man har fedtforkælet sin hud, så skal man lige vænne sig. Da jeg testede dem over fire uger tog det faktisk to uger før min hud føltes tilfreds uden det fedt, den plejede at få.
Anneka skriver
Kæmpe undskyldning hvis 1. besked lød som kritik el.a. Det er og har aldrig været min hensigt ❤
Jeg er bare træt i hovedet og så kommer jeg måske til at udtrykke mig lidt uheldigt nogle gange
Rigtig god weekend ❤🌱
Lise Grosmann skriver
Anneka; ALDRIG, og der er da ikke noget uheldigt <3 <3 <3 Og jeg tror da, jeg skal få det uddybet, for de der C8 lyder jo tilforladelige, men der er jo også frie fedtsyrer i huden, det Steen Jorsal tænker i er jo, at vi får for meget af det på huden. Jeg kan i det mindste nå at ønske dig god søndag aften (har haft gæster, så jeg har ikke været så flittig her) <3
Anneka skriver
❤🧡
Anneka skriver
Ai Lise.. jeg så lige dit svar først nu på min 1. besked, det er røget om i kommentarfeltet fra i GÅR!
🤗 så fik vi det afklaret!
Og tusind tak for svaret
Rigtig god aften
Lise Grosmann skriver
Anneka: Teknologi skal i hvert fald ikke stå i vejen for vores indbyrdes forståelse efter alle de år, vi har ‘snakket’ godt sammen <3 God aften også til dig kære
Lise Grosmann skriver
Anneka: Nu ser jeg, at jeg havde svaret dig under en af Karin’s kommentarer….undskyld <3 Men vi fandt ud af det!
Anneka skriver
Hihi ja det var derfor jeg ikke ku se den
Ja vi gjorde så
❤ og TAK jeg er SÅ enig i din 2. sidste kommentar!
Anneka skriver
Ps. Og god aften / nat til dig 🌅
Anneka skriver
(..men mest fordi din kommentar var røget ind på forrige indlæg d.19.
Men PYT og rigtig god dag kære Lise
og det er mig der undskylder for at lave postyr over en lille ting)
Lise Grosmann skriver
Anneka: Også det, det så jeg så ikke….den har da været helt tosset med mig ((;
Lise Grosmann skriver
Anneka: Der er afsendt knus ledsaget et tak <3
Marianne skriver
Hej.
Jeg kan godt lide filosofien bag Aiia care.
Kan man udelade A vitamincreme som jeg bruger om aftenen.
Lise Grosmann skriver
Marianne: Det kan jeg også. AiiA Care og A-vitamin har ikke noget fælles, så hvis du har ønske om den hudforandring/forbedring, som A-vitamin har bevis for, så skal du fortsætte med din creme.
Marianne skriver
Tak for svar. Jeg har svært ved at gennemskue om det er nok med Kun Aiia care. Jeg har moden hud. Og vi ved at a vitamin, peptider, ceramider mfl. er gode ting. Men jeg tror jeg giver Aiia care en chance som det eneste jeg bruger😀😀
Lise Grosmann skriver
Marianne: Jeg opfattede dit spørgsmål som, at du måske tænkte, at der var nogle af de ting i AiiA Care, og det er der ikke, så hvis du ønsker den effekt, som A-vitamin og peptider giver, så skal du have fat i noget andet. Ceramider og den effekt, de har i huden får du derimod hos AiiA, og deres teori er jo, at hvis huden er i den rette fugt/fedtbalance og har en stærk barriere, så klarer den selv resten. God aften kære