Det ser sort ud
På fredag skulle det jo være store salgsboom med black friday, men det ligger som så meget andet lige nu lidt tungt med at lukke hundredvis af mennesker ind i butikken på én gang. Så hvad gør de desperate, de går med på black week. Jeg så lige, at matas.dk er en af dem med ‘skarpe tilbud’ hver dag. Og det må man da sige at 40 til 50 procent er. Tjek selv HER
Så I har slet ikke tid til at læse #liselongskriver, men jeg vil nu lige sende et lille opråb, for en ting er vitamingummies til voksne, selv om jeg personligt synes, det er noget pjat, men der jo mennesker, der ikke kan få en pille gennem halshullet. Det samme kan i den grad gælde børn, MEN kunne man ikke lade være med at lave vitamingummies, der ligner vingummibamser.
Vingummibamser er slik, det er vitamingummies ikke. Psykologien er forkert, mig generer det i hvert fald. Daglig dosis for 3-10 år er i øvrigt en gummie og børn over 10 år to gummies, læs mere HER. Og de kunne måske godt ligne de vitaminpiller mor og far tager, det må være nok, at de smager af slik. Men ellers kan det jo være fornuftigt nok, bare pas på, de små ikke får fat i glasset og tror, det er fredagsslik.
Bamsevitaminer, Frost “kylling” der er formet som tja kyllinger og bamse pålæg. Jeg har mest ondt af de børn som vokser op og tror det er mad! God aften Lise 😃
Tini Tina: Ja, for de er jo nødt til også at spise det som voksne, hvis de ikke har vænnet sig til, at mad ligner mad. Nogen må da spekulere over, om ikke man kan få broccoli til at ligne noget nuttet.
Nej, forsøg på spøg til side, det er faktisk at gøre børnene en bjørnetjeneste i oprindelige betydning og kun for at sælge mere. Børn burde ikke behøve at tage vitampiller, de skal have mad, der dækker deres behov, men hvis de skal have dem, så skal de ligne det, de er, piller med kosttilskud. God dag kære
Ps: jeg var lidt sarkastisk mht at nævne “lov” – lad os glemme det her. 🙂
Bente G: Jeg forstod det godt <3 Men i og for sig, så er det jo et problem i associationen til slik og den potentielle risiko for overdosering - hvis man ser på det, som jeg gør (;
Kære Lise
Nej, det er ikke kun dig! – man skal ikke sluge alting råt, godt at tænke selv og en smule kritisk. At “de” overhovedet kan finde på det. Hvad mon markedsføringsloven siger? – (men pyt det er jo bare en lov. 🙁 ?
Bente G: Kun en lov (; Der er jo mange, der gør det, så det er formentlig tjekket lovligt. Men du har ret, det er jo en slags lovprisning med indbygget risiko. God aften kære
Kære Lise 🌹
Uhh hvor er jeg glad for du lige siger dette! For ja, vitaminer er ikke slik! Nøj hvor kan man blive skidtmas hvis man får for meget af de fedtopløselige vitaminer fx 🙈
Og hvordan skal man kunne forvente et barn kan se forskel?
Knus Karin
Karin VS: Og hvor er jeg glad over, at du skriver det kære Karin. Men de små af dem kan næppe begribe, at hvis mor/far siger, at det er sunde vitaminer, at man så ikke kan spise mange – når de nu endda smager som fredagsslik. Godaftenknus, Lise
Ja, for filan da Lise! Det kunne hurtigt få alvorlige konsekvenser…🧐
Solen skinner – jubi! Kan lige nå at få en lille dosis D-vitamin. Ikke som bamse🤣
Kh Pernille S
Pernille S: For filan et vejr, det har været <3 jeg nåede lige en tur MED hue godt ned i panden, for det er jo ret kølig, vinden.
Jeg fornemmer, at I er nogle, der er enig med mig i det uhensigtsmæssige i at vitaminer ligner fredagsdagsslik. Kh Lise
👍🏻👍🏻👍🏻🥰
Ann Færch Jeppesen: <3 <3 <3