Dygtige danske hudplejeeentreprenør Tina Søgaard har været i laboratoriet og nørdet nyt i sin Ecooking-serie. Nemlig en hel serie til huden, der oplever livets anden krise i forbindelse med overgangsalder. For de hormonændringer, der sker her er lige så omforandrende som pubertetens.
50+ hedder serien meget passende. Og ligeså passende hedder et af dem Vågn Op Creme og et andet Godnat Creme. Derudover er der et serum og en ansigtsolie, som begge er certificeret AllergyCertified.
Hvad mere kan nogen hud ønske sig, når man ser på ingredienserne.
Der fokus på CBD* og på stamceller fra vilde oliventræer. I sandhed en overlever, oliventræet, men juryen er ude i forhold til plantestamceller, som det altid er med nye ingredienser og især de bioteknoligsk bearbejdet. Antioxidant- og antiinflammatoriske egenskaber nævnes og dermed god hudbeskyttelse, og muligvis kan de også bidrage til bedre kollagen.
Du finder rigtig mange af de ingredienser, der kan holde din hud i form længere – herunder noget lidt mere ukendt, nemlig ‘elektrolytter’. Og det er salte af her magnesium, calcium, zink og mangan. Hvert og et et mineral, der er afgørende for din huds fugttilstand og evne til at reparere sig. Find alle ingredienser HER
*) cannabidiol i en creme – hvis der er nok – har en unik evne til at berolige og være en hjælp ved inflammation. Men ud over sensitivitet, så er CBD også interessant i forhold til regulering af talgproduktion og dermed akne. Samt rosacea og formentlig eksem og psoriasis, mener mange. I øvrigt er CBD også en stærk antioxidant og simpelt hen generelt god for al hud.
Skriv et svar