Fald ikke for falske forsikringer

Lad os få sat tingene på plads med ord fra en ekspert.

“We are run by someone else that’s not human!” sagde Kim Steyn, og dermed var dagen lige som skudt i gang, så jeg tror, at nogle af mine unge kolleger fik kagekrummer galt i halsen. Og den enorme kulturelle afstand til en biologisk kendsgerning, skulle senere afspejles i et spørgsmål ‘fra salen’. Det vender jeg tilbage til.

Som I formentlig har gættet, så taler vi de bakterier og andet småskidt, som vi er pakket ind i og fyldt af i hvert eneste hulrum og organ. Også hjernen såmænd. Man må konstatere, at det er ret tydeligt, at naturen vil noget med det. Vil os noget godt. Og det er jo blandt andet at holde småskidtet, der ikke vil os det godt, stangen.

Kim Steyn er søn af grundlæggeren af Esse Skincare, Trevor Steyn, og han lød som om, han godt var klar over, at inden for forskning i og udvikling af probiotisk hudpleje, er hans far et fyrtårn. Og Steyn’s mærkesag, hans passion, det er at få os til at forstå, at vi skal rewilde, som de kalder det hos Esse. Tilbage til der, hvor biologien gør os mest modstandsdygtige – også udvortes.

Hud i makro, og pilen peger for at vise, at bakterier m.v. ikke kun er på overfladen men også mellem hudlagene

I husker det sikkert, først kom snakken om hygiejnefaktoren og antibiotikaresistens og så budskabet om tarmens sundhed, og det blev jo til sidst accepteret. Pyt dernede i mørket, lad dem bare få en gulerod, de der bakterier, hvis de så holder mig sund. Men at smøre levende bakterier på huden, det er stadig grænseoverskridende. Det er så lidt glamourøst og lyder overhovedet ikke som glowy og bouncy hud.

Der er ellers nok af kosmetikproducenter, der leger med ordet ‘probiotika’ og låner sig til noget, som kun nogle få i verden har knækket koden til. Herunder danske Bak Skincare og altså Esse, som ikke bare var de første men også stadig er de førende.

Det er lidt som med greenwashing sagde Kim Steyn. Som at pynte sig med ‘organic‘ og fortælle ikke holdbare historier om at være miljøren. Kalder et produkt sig probiotisk og du ser vand og konservering på ingredienslisten, så er de ude i noget forbrugerforførelse. Men på de hjemlige hylder finder du altså kun Bak og Esse, der kan bruge pro-betegnelsen berettiget.

I Esse’s tilfælde er bakterierne indkapslet i fibre, der ligger i olie. Fibrene er som en lille madpakke for bakterierne, som de ‘spiser’, når produktet kommer på huden og i kontakt med vand/fugt. I produkterne er der også forskellige naturlige ekstrakter til hjælp for huden og som ‘næring’ for bakterierne. Det, man kalder pre/præbiotika.

Esse’s produkterne er pakket i luft- og lystæt emballage, og temperatur er ikke noget problem, de skal ikke på køl, som visse andre probiotiske produkter. Når man anvender glas, så er det fordi glas modsat plastik kan genanvendes uendeligt.

Ser du betegnelsen ‘probiotisk ekstrakt’ eller ‘probiotisk fraktion’, så er bakterierne ikke længere levende, men processen er foregået på basis af bakterier. Lige som når man fermenterer. Esse anvender også postbiotika, som det kaldes (=fermenter og lysater).

Det lidt ironiske, som Kim Steyn sagde, er, at Esse ikke vil gøre noget nyt, de vil tværtimod med deres produkter føre huden tilbage så meget som det er muligt i dag til det, der var det biologisk udgangspunkt, men de er nødt til at bruge avanceret moderne teknologi for at gøre det.

Kim Steyn talte selvfølgelig også om en trend, der snakkes meget om, men som desværre har svært ved at slå igennem – den såkaldte ‘skinimalism‘ ‘less is more‘ trend, hvortil også hører at skrue ned for renseenergien. “Rens ikke om morgenen”, sagde han. Vores eget hudfedt er genialt.

Faktisk producerer huden 200 lipide strukturer, fortalte han, og her er sapienic acid den absolut fremherskende. Og lipidet hedder sådan, fordi det er unikt for os, der som bekendt kaldes Homo Sapiens. Sapienic acid produceres kun i huden, det nærer de gode bakterier men er toksisk for de uønskede. Jamen, hvem sagde genialt…..!

Men det var der en ung kollega, som med alle tegn på noget, der nærmede sig afsky, spurgte Kim Steyn, om han virkelig mente. At man ikke skulle rense sin hud om morgenen, når man havde ‘ligget der på puden’! Og det mente han selvfølgelig ikke at man skulle og svarede sødt med et smil selv om det må være svært, når man ved, hvor meget det betyder for huden at bevare sit mikrobiom.

Jeg sidder og tænker lidt over det, for det er jo ironisk, at vi bruger tid og energi og endog penge på at fjerne det, naturen så forstandigt har givet os, for at smøre os med noget erstatning, der ofte er efterligninger og måske endda hedder det samme: Hyaluron og squalane for eksempel. To af de vigtige barrierebevarere sammen med mikrobiomet.

Anledningen til mødet i tirsdags var ud over at peptalke lidt om hjertesagen og de misforståelser, der kan spænde ben for en ‘god sag’, at varsle nyt. Men det varer lidt endnu og jeg fortæller selvfølgelig, når det her D-vitamin-boost, som det drejer sig om, det er på klinikkerne. For Esse er også behandlinger og deres produkter kan kun købes hos professionelle, der kan give korrekt information. Heldigvis, for det er stadig tiltrængt.