…..der gik worldwide ♥
Det er en spændende historie om et dansk firma, der var forud for selv den tid, vi er i nu, og måske var begyndelsen afgørende for de epokegørende produkter, der fulgte efter. For ultralydsscanneren* kom først og eftersom den laver et tværsnit af hudens lag, så får man syn for, hvordan det er fat med kollagenstruktur, fugtmadras osv. Og så er man pokkers nødt til at lave produkter, der kan vise forandring til det bedre på skærmen. Det tror jeg, vi er enige om, at Beauté Pacifique har levet op til.
Mest berømt er jo BP’s håndtering af A-vitaminet i flere stabile former, der er indkapslet i mikrodråber af squalane. Et hudvigtigt fedstof, som den derfor er godt bekendt med, og det giver jo optimal adgang. Det gjorde først Crème Métamorphique Vitamin A Anti-Wrinkle Creme verdensberømt og senere Super3 Booster, der indeholder dobbelt op på A-vitamin.
!!! Klik på links til produkterne og se, om du har husket de i min optik fantastiske formler.
Men dagens tekst skulle egentlig handle om, at dette dygtige danske firma har haft besøg af BBC, og hvis ikke du får nyhedsbrev og allerede har set videoen, så tag dig tid til at kigge med herunder, hvor også hudlæge Peter Bjerring udtaler sig om de resultater, han ser i sin konsultation.
For Beauté Pacifique har gennem alle årene haft et tæt samarbejde med hudlæger og har udviklet en Clinical-linje i samarbejde med dem. Har du problemer med hud, der skaller i hårbunden eller på albuer og knæ, så læg lige mærke til Clinical Super3 UG cremen – de skriver det ikke, men det er ikke svært at gætte, at der kunne være noget psoriasis-hjælp at hente. En effekt, der knytter sig til salicylsyre, som står højt på ingredienslisten.
Jer, der har læst med her længe, vil vide, at jeg har skrevet en hel del om Beauté Pacifique. Der var blandt andet en test af Clinical Super3 Booster, som I måske har lyst til at genopfriske HER. Og HER kommentarer til testen og min personlige oplevelse med Clinical Super3 Booster.
!!! Vær opmærksom på, at Clinical Super3 Booster er langt mere koncentreret og derfor kun kan købes gennem klinikker, hvor man kan få en vurdering af sin hud og vejledning i brug. Læs mere HER
*/Scanneren solgte stifteren af Beauté Pacifique, Flemming K. Christensen, til flere af de store brands allerede for mange år siden. De bruger den på deres labs, men Beauté Pacifique har bragt den ud til sine kunder, og du behøver ikke tage til Hadsund for at få dybdescannet sin hud, den er jævnligt på besøg rundt omkring.
Anna skriver
Kære Lise, gad vide hvor stor forskel der er på Clinical Super3 Booster og så den almindelige Super3 Booster?
Lise Grosmann skriver
Anna: Ifølge Beauté Pacifique er der stor forskel, fordi Clinical er langt mere koncentreret og derfor ikke kan købes de sædvanlige steder men kun på klinik eller hudlæge, hvor man kan få vurdering af sin hud og vejledning i brug. Jeg fandt linker her, som fortæller dig lidt mere https://www.super3booster.dk/clinical-super-3-booster/
Yvonne i skriver
Har brugt Creme Paradox serien siden 2013 og Super Booster 3 ❤️❤️
Der er kun gode ting at sige om det mærke ???
Lise Grosmann skriver
Yvonne i: Enig, det er et mærke med mange unikke produkter (:
Karin Winther skriver
Ja de Beaute’ produkter er bare gode ! Har brugt Creme Paradoxe Night og Super3 boosteren siden november ! Havde prøvet flere af deres produkter før, men det er først ved de her to, jeg blev endelig fan ! De to darlings bliver ikke skiftet ud foreløbig !
Altså rynkerne forsvinder jo ikke i min alder, men de bliver bestemt blødere at se på, og huden føles så dejlig fugtet, lækker og sund !
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Selv om vores rynker ikke forsvinder, så har Paradoxe og Super3 det, alt hud har brug for og bliver stærkere og pænere af. Det ER formler, der holder. Og tager du Clinical boosteren, så får du skruet endnu mere op for A-kraften.
Pernille S skriver
Melder mig i koret af begejstrede brugere af Booster 3. Er på 2.tube efter i flere år at have brugt Environ. Begge er gode på hver sin måde, men synes fugtmætningen hos Booster 3 er højere… Og så er den vældig drøj i brug. Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Perfekt formuleret <3 Kh lise
Pernille skriver
Jeg elsker Boosteren og bruger clinical versionen. Den er måske lidt dyr, men cremen er utroligt drøj – a little goes a long way.
Desværre har jeg det lidt stramt med duften af cremen og jeg må derfor holde pause af og til fordi jeg ikke kan holde duften ud.
Bille ønske de kunne skrue lidt ned for odøren – eller endnu bedre: gøre den uparfumeret
Lise Grosmann skriver
Pernille: Jeg kan ikke huske lugten/duften men jeg kan huske, at både den og den almindelig booster rækker langt. De understreger jo også, at man skal bruge i et tyndt lag og ikke mindst squalanen sørger for, at barrieren har det godt.
Mht. parfume, så kan det være, at de er i et ingrediens-dilemma lige som Andrea/Rudolph Care fortalte om (at kålen i de nye produkter lugtede af prut) (;
Eva B skriver
FED overskrift, Lise! ‘Hadsund’ og ‘firstmovers’ er så uvant en sammenstilling (i min generaliserende verden, sorry Hadsund), at – omend jeg nu havde en lille BP-mistanke – blev jeg trukket ind for at få stillet min nysgerrighed !! ?
Og ja, det er solid hudpleje med dokumenterede ingredienser. Omend emballagen ku trænge til et spark….
KarinVS skriver
Enig med dig Eva! ? emballagen er virkelig outdated, og selvom vi godt ved det er indholdet der burde sælge, så ja, en lækker emballage kan også hjælpe til ???
Eva skriver
Ja!! De produkter må da godt tilfredsstille den æstetiske sans osse. Og sparke lidt røv på badeværelseshylden!
?
Lise Grosmann skriver
Eva B: TAAAK <3 Jeg sad ellers selv og grublede, fordi jeg ikke syntes, der var noget clifthanger over den (; Men du har ret i, at Hadsund nok ikke lige er det man forbinder med firstmovere. Emballagerne må de have hørt så mange kommentarer til, så jeg tror bare, at Flemming har bestemt sig til, at holde fast. Og DET kan der jo også være noget i i en tid, hvor der kommer nye produkter konstant, så selv jeg løber sur i det. Beauté Pacifique ved man, hvordan ser ud og det virker <3
Eva skriver
Hørte Flemming til et foredrag engang, og han er jo en sjov blanding af faglig dedikation, tør humor og jysk jordbundethed. Tror jeg. Kunne godt forestille mig, at han tager da nok kritikken til sig, men når indholdet nu er så godt, og emballagen er sådan gennemsnitlig pæn, så må det være godt nok. Der er vel også en reference mellem de blå toner, havet og selve navnet?
Det er jo vitterligt heller ikke altid, at ændringer af hele produktdesigns falder heldigt ud. Personligt tror jeg ikke, at jeg har købt Balance Me siden de ændrede det tidligere så charmerende design til et mere strømlinet (& kedeligt). Jeg er heller ikke så vild med Nilens Jords nye look. Elskede den der lille buttede, hvide glaskrukkeagtige sag, som serummet kom i tidligere.
Knus til dig, Lise ?
Lise Grosmann skriver
Eva: Det er også den opfattelse, jeg har af Flemming efter at have mødt og hørt ham til flere pressemøder. Og så ved han en pokkers masse om ingredienser, jeg havde en dialog med ham om stamceller i forbindelse med lanceringen af Super Fruit…..uh, jeg glad godt have et par timers snak i ro med ham.
Jeg tror, vi er ret enige om de der uheldige forsøg på fornyelse, hvor man risikerer lige nøjagtig at ødelægge DET, der var ens brand – Balance Me er et perfekt eksempel. Og måske – uden at jeg ved, om det er bevidst – er det klogt af BP stædigt at holde fast i et design, som alle nok synes er liiidt outdated, men de køber produkterne, fordi indholdet holder.
Knus også til dig <3
nanna f skriver
Jeg er sååå vild med Super 3, brugt i mange år… men den der clincal gad jeg viiiirkelig godt prøve (; den er også lidt dyrere, så vidt jeg kan se, men det vil en hudplejenørd som mig godt ofre! – når jeg en dag ikke er studerende 😀
Lise Grosmann skriver
nanna f: Uh ja, studerende og dyre produkter kombier ikke godt – selv om den clinical i forhold til præstation jo er billig. Du må ønske den <3
KarinVS skriver
Kære Lise ?
Jeg har brugt Booster 3 i mange år, ovenpå min A-vitaminsyrecreme. Det gjorde jeg ikke i starten af A-vitaminsyrecreme-perioden, men jeg har gjort de seneste par år. Giver et fantastisk resultat ?
Grunden til Booster 3 kommer øverst er at den måde producenten blander squalane ind i cremen har jeg ikke mødt andre steder, og det giver så fugtmættet hud ???
Har prøvet at købe squalane olie for sig selv og mixe i anden creme, men næh-nej, Beauté Pacifique gør det bare bedst ❤️❤️❤️
God dag kære Lise ?
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
KarinVS: Det lyder umiddelbart som hård kost med både A-vitaminsyrecreme og Super3 Booster, men jeg kan jo læse, at det funker og du er ovenud tilfreds. Og ja til squalane, det er jo ikke for ingenting, vores hud selv bruger det stuff (; Og du har ret, Beauté Pacifique gør det bare bedst og var også på squalane foran mange andre. GOD dag også til dig med et solskinsknus herfra
KarinVS skriver
Uh, godt du lige siger det med den hårde kost ?
Må virkelig understrege at jeg brugte Tretinoin (A-vitaminsyrecreme, den på recept) i godt et år inden jeg forsøgte mig med Booster 3.
Og man skal gå så langsomt frem for ikke at genere huden og gøre den irriteret. Jeg har altid haft super sart hud, men efter Tretinoin har jeg en stærk hud!
Og Booster 3 har kun gjort min hud endnu stærkere ❤️❤️
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Jeg synes, din historie er fantastisk og er SÅ glad over, at du fortæller den til hjælp for andre. For det fortæller jo tydeligt, at man får stærkere hud af A-vitamin, man skal bare ikke have hastværk. Så tak Karin <3