Selvfølgelig må det gå den vej, en generation, der var ung i 60’erne og 70’erne og fik flyttet og frigjort en hel del fordomme og regler finder sig selvfølgelig ikke i at blive sat i en “dur ikke, for gammel”bås. Men jeg har aldrig forstået, hvorfor der altid fokuseres så meget på forvænthed og så selvfølgelig kvindelejr og bunkesex og sjældent på det langt mere interessante faktum, at den generations kvinder var de første, der næsten alle gik på arbejdsmarkedet. Det flyttede ALT i samfundet og den vestlige verden. Vi er rigtig mange, der har trampet den sti, som nye generationer af kvinder er fortsat ud ad.
Jeg har så mange dejlige unge kolleger, som viser mig og mine rynker respekt. Og ofte har jeg sagt til dem, at vi nok skal kæmpe videre, så de ikke oplever den aldersfascisme, som nogen af os har følt på egen krop i relation til job. Jeg har også prøvet at forklare dem, at selv om man bliver ældre udenpå, så er man på mange måder stadig ung indeni.
Man bliver ikke pludselig en anden og er man født med et kreativt gen, så mister man det ikke, fordi kalenderen kan føres nogle årtier tilbage. Lad mig afsløre, at har man været fuld af fis, så er man det faktisk også stadig. Selv om de fleste af os – lige som vi gemmer mormorarmene i lange ærmer – lægger en dæmper på det ungpigesprælske og kun dyrker det sammen med jævnaldrende. Men mest af alt har vi samlet viden og erfaring.
Derfor bliver jeg rigtig, rigtig glad, når jer ser, at Femina i denne uge og Elle i denne måned giver ordet til kvinder ikke bare i de accepterede 50’ere men også til kvinder på mere tabubelagt 60+ og 70+. Og Suzanne Bjerrehuus på 64 år og Lotte Freddie på 77 år viser på smukkeste vis, at alder ikke afgør, hvornår “det er slut”.
Suzanne Bjerrehuus siger det blandt andet sådan i Elle: “Når jeg ser på kvinder på min alder eller ældre kvinder med gråt hår, så kan jeg se den unge pige i dem, for det ungdommelige forsvinder aldrig: Det er i ansigtet, i trækkene og i øjnene.”
Og Lotte, som jeg ofte har talt med om aldersfordomme, giver dette indspark i Femina til en debat, som gerne skal fortsætte: “Jeg synes, det er underligt, at danskerne går så meget op i, hvor gammel man er, for jeg har hele tiden været den samme indeni. Jeg bryder mig ikke om at bliver bedømt på et tal, for der bliver sat spørgsmålstegn ved, om man stadig er noget værd.”
Jeg kan godt tilslutte mig Lotte, når hun siger, at hun ikke har det godt med at få rynker og miste sin figur, måske har vi det sådan, fordi andre ikke kan se, at vi stadig er indeni 🙂 Vi er ikke gamle, og det er som Lotte siger åndsvagt, at man ikke vil bruge den viden, vi har. Er der noget om – eller titter de røde strømper (som jeg nu aldrig har tilsluttet mig) frem….at aldersfordommene ikke helt i samme grad rammer mændene!
Ja sådan skal det være!