Her er det ret vigtigt!
“Some are made for fashion rather than function“, skriver webmd.com og den rigtige slags brugt på det rigtige tidspunkt kan beskytte øjnene mens de forkerte – som det nu engang er med falsk tryghed – de gør mere skade end gavn. Vi taler solbriller.
Foto: HaveALook
Når man lægger øjnene i mørke, så åbner øjets linse (pupillen) som den i et kamera for at få mere lys ind, så billedet kan ses skarpt. Det modsatte gør sig gældende, hvis solen brager ind i øjnene eller reflekteres dobbelt op fra vand/pool, sand, sne og is. Der er en del polarforskere i tidens løb, der er blevet sneblinde af det, og jeg husker fra min barndom, at min far, der var smed, talte om svejseøjne. Det dækker over fotokeratitis som er en slags solskoldning i øjnene.
Og hvad sker der nu liiige med mig, der har skrevet kilometervis om ikke altid at forskanse sig bag solbriller. Det mener jeg stadig ikke, at man skal, for så bliver det under alle omstændigheder fashion og ikke function. Det handler, som det meste her i livet, om sund fornuft. Og til den del hører for mig, at jeg, lige som jeg ikke har solcreme på året rundt, heller ikke har solbriller på året rundt. Per automatik – for selvfølgelig er der undtagelser.
Hvis naturen havde ment, at vi aldrig skulle se lys og farver, så havde vores øjne nok fungeret på en anden måde. Lys er blandt meget andet vigtigt for vores døgnrytme og især om morgenen. Farver er aromaterapi for øjnene og vigtige for hjernen og følgelig for sind og krop. Farver påvirker os, og måske har du lagt mærke til, at marketing taler til os med farver.
Når jeg går i skoven og nyder øjeblikkets mirakel….
….så har jeg ikke farveforvrængende solbriller på, for der er ikke skarpt lys mellem træerne. Men når jeg sætter mig og læser ude i liggestolen eller går ved vandet, så tager jeg dem på. Og så har de UV-filter, for ellers gør de mere skade end gavn. Fordi mørket som nævnt får øjnenes pupiller til at lukke mere lys ind, mens de omvendt ville lave minimal åbning og man vil knibe øjnene sammen, hvis man ikke havde solbriller på. Og på den måde ville det faktisk være mere sikkert.
Det her billede er så meget reklame, men jeg har selv købt hver en brille og solbrillerne fik jeg for nylig af en god ven. Jeg er vild med HaveALook og som det ses, så er det samme brilletype, jeg handler med kigge-ud og læsestyrke. Det er modellen, der hedder Circle Twist, som desværre ikke fås i solbrille, så det blev en XL-udgave, nemlig Diva.
Solbrillerne har akrylglas med 100% UVA og UVB beskyttelse, nikkelfri metaldele, og alt fra stel og glas til filt-etui er fremstillet af genanvendelige materialer. Fås med styrke op til +3 (men fås også med minus-glas) og prisen er 199 kr. for et par og 499 for tre par inkl. fragt. Der fås også briller i 100% genanvendeligt bioplast.
Ekstra plus: De store UV-beskyttende glas beskytter også mod lys fra siderne plus øjenomgivelserne herunder de tynde øjenlåg, som har det så svært med solcreme.
Tinna skriver
Tusind tak for et godt tip – det er ikke ret mange steder man kan få lækre solbriller med -styrke. Må straks ind og bestille et par.
God dag
Lise Grosmann skriver
Tinna: I det hele taget et lækkert udvalg af solbriller med styrke og især med minus, det har du ret i. Dejligt så, at jeg kom på at vise HaveALook. God dag også til dig <3
Karin winther skriver
Seje XL Diva’s 😎
Lise Grosmann skriver
Karin winther: YES so they are <3
Anja Svendsen skriver
Fedt “nørderi” tak for nye input.
Lise Grosmann skriver
Anja Svendsen: Dejligt, at der var noget at bruge – og tak for at skrive det!