Jeg har en lille tilføjelse, en reminder for HVIS nu I ikke skulle have set det i maskemylderet derude. Det var jo netop derfor, jeg bad HeLene give os en af sine grundige tests, for det er unægtelig svært at vælge, når man ser på alle emballagerne og læser og læser. MEN altså, M2 Beauté Ultra Pure Solutions Hybrid Second Skin Eye Mask Collagen har et face-modstykke. Eller rettere to, for den er meget praktisk delt i to. En del til pande-øjne-næse og en til kinder og hage med flapper til at vippe rundt om hagen. Det todelte er jo praktisk både for at gøre det lettere at håndtere den tørre maske og få den til at hæfte på huden men også på ‘efter behov’ vis. Er det panden, der folder eller kinderne, der krepper.
Fremgangsmåden er den samme, man mister huden med aktivatoren, det ultrarene vand Ultra Pure Solutions, og bagefter mister man også masken godt, så den hæfter og så dens indbyggede ingredienser aktiveres. Og man kan roligt sige, at Hybrid Second Skin Mask Brown Algae lever op til den hyppige men ikke altid korrekte oplysning om, at masker har et særlig højt indhold af aktivstoffer, for den indeholder over 90 procent Alginat = ekstrakt af brun alge. Og dermed er huden i den grad på et forbedret fugtspor = aktivering af GAGs = glykoaminoglykaner, som blandt andet er hyaluronsyre. Hjulpet på vej af calcium/natrium-ioner, som styrer vandprocessen i cellerne. Og ja, det er masker i luxe-afdelingen, 1.390 kr. for fem styk.
HeLene testede også Avajar Perfect V Lifting Premium Eye Mask Collagen, og den har noget af et spøjst modstykke, som jeg altså må have huden – eller nærmere betegnet hagen – i. For som der står på pakningen: A Woman’s Age is Determined by Her Jawline! SÅ sandt. Spørg bare klinikkerne derude, det er behandlinger som Ultherapy og den nye HIFU D.O.T LIFT med ultralyd, der er de mest efterspurgte. Avajar-masken skal sidde mindst 20 minutter men gerne to timer for at give det eftertragtede opstrammede V-lift. Læs mere HER
Pst! Den findes i en sort udgave til mænd. Sikke en sofascene (; Hvor mange grin stropperne kan holde oppe, det melder historien ikke noget om, men prisen er 95 kr.
HeLene skriver
Åh, ja de er fine. Spændende at høre når du prøvet Avajar, Lise. Det er et virkelig lækkert stof som jeg er sikker passer perfekt til en ‘hagesmæk’ og jeg viste slet ikke de fandtes som ‘his and hers’-det cool!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg spekulerer over, om jeg, der har et noget langt ansigt i forhold til koreanerne, kan få den fra øre til øre, men det må et forsøg vise. Men jeg tror, jeg springer over at give manden en i sort ((;