Sidst, jeg skrev om de her sluttede jeg med at skrive: “Jeg ved, at jeg har en tendens til at falde i begejstring, men jeg synes, der er flere gode grund til det her og prisen er afgjort en af dem.” Hermed får Hanne TS også et bud på økonomibeauty, der gør hudgodt. Multigodt faktisk. Og når jeg nu henfalder i begejstring igen, så er det fordi, Faaborg Pharma var i byen i torsdags, og det var jeg også for at møde dem.
Jeg har stor beundring for dem, for deres arbejdsmetode, hele værdigrundlaget og produkterne, der kommer ud af det. Enkle formler med klinisk dokumenterede ingredienser og alle certificeret Allergy Certified. Uden parfume, parabener og farvestoffer for dem, der ikke vil have det. Indlysende nok anbefalet af mange hudlæger, som også forhandler dem, og ellers finder du Ultimate på apoteket til priser mellem 130 kr. og 180 kr. Og bemærk lige, at der også er styr på dosering uden indblanding fra bakterier.
Jeg skrev om produkterne HER og jeg bliver stadig imponeret, når jeg ser det rene hudvelvære i ingredienser som hyaluron, glycerin, squalane, kokos, sheasmør OG B3/niacinamid samt syricalm, der forebygger og dulmer irritationer. Til den pris! Og så et dansk udviklet og produceret produkt. Og nej, der er ikke silikone og mineralske olier i.
Faaborg Pharma havde også deres nyhed med. En SOS salve i Helo-serien, som jeg tror mange af jer nok har stiftet bekendtskab med. Den har en fedtprocent på 62, fortalte de, og det er mandel- og kokosolie. Og så indeholder den det oversete B-vitamin – nemlig B5, som har helet hud i mange år uden at blive hypet. I øvrigt kan det også noget med at sikre fugt i huden. SOS Salve er også certificeret Allergy Certified og uden parfume, parabener og farvestoffer.
SOS Salve kan anvendes tæt på slimhinde, hvor de fleste cremer ikke har noget at gøre, fordi der ikke er noget beskyttende hornlag men direkte adgang. Faaborg Pharma nævner den til bl.a. ‘suttemund’, ømme brystvorter, tørre pletter og forstsprængte kinder. Og så kom spørgsmålet: Jamen, når der er vand i, fryser det så ikke i huden? Svaret er nej, det er en skrøne! Og i øvrigt er der altid vand i en creme, ellers er det ikke en creme. En creme er sædvanligvis en olie-i-vand formel og i visse tilfælde en vand-i-olie.
Læs eventuelt mere HER om dette fine firma, hvis ejer Sten Grønved er farmaceut og apoteker og ejer Faaborg Apotek. Tidligere lavede man cremer på apoteket, og Sten Grønved har taget nogle af de gamle opskrifter med – f.eks. Helo Creme. Og HER er en række nyttige råd også hentet på deres informative site.
HOV, der var også lige den her, hvis nogen i familien praktiserer ‘åben hudafskrabning’, som de kloge folk fra Faaborg Pharma kalder tatoveringer. Og sandt er det jo – og mere til, når man tænker på, at det er fremmede farvestoffer, der lægges ned i huden. Tattoo Aftercare indeholder helende panthenol (det der B5 vitamin), mandelolie og ja mineralske olier, fordi apotekeren, som ved besked, synes som hudlæger (og jeg i al beskedenhed), at det giver den beskyttende barriere, der er nødvendig på åben hud. De holder fugten i huden men absorberes ikke og kan skabe gener.
Og så ville det jo ikke være en ordentlig blog, hvis der ikke var foto fra traktementet. Jeg var fuldt tilfreds og regn med, at sekundet efter, at foto var taget, så havde jeg fortæret de tre forreste. Når det kommer til Summerbird flødeboller, så glemmer jeg alt om god opdragelse. Jeg må fortælle dem, at jeg foretrækker de mørke, men lakrids i skummet trak op på den mangel (;
HeLene skriver
Anne-Marie skriver (tråden var så lang så det bliver rodet at prøve at svare der nede)
Jeg har bare et lille problem med en tendens til at cremen ovenpå gerne vil fnuldre. Har du prøvet det Helene?
-Ja, ikke så ofte med Ordinary synes jeg, men har hørt det fra andre også, at det sker især med lag på lag af de serum. Bruger du måske lige en dråbe eller to for meget? Fordi så kan det ske for mig også. Samt at man går for hurtigt frem. Prøv at masser den lidt mere ind (jeg mener ret lidt, ikke en massage-session) og vent bare meget lidt (vi snakker alligevel sekunder her, men 25 -35 sek i stedet for måske 2 =) Det andet kan være cremen du bruger ovenpå (og nogle cremer passer bare ikke sammen-uanset hvad). Er en af de første 3 ingredienser silikone (slutter ofte på -cone) af en art så synes jeg det nemmere opstår fnuldre. (and dont get me started om solfaktor). Men også her kan det være mængden. Så brug hellere to tynde lag som du massere let ind i huden, så det når at absorbere, fnulder kommer let med overskud, jeg tror fordi huden får for meget og nogle ingredienser så fordamper og fnudre er det som bliver tilbage af fedstoffer og andet. Jeg tror altså den største årsag er lidt lidt for meget produkt, og lidt lidt for kort tid når man (haster) det på. Håber det hjælper. Fnuldrer er bare ikke sjovt!!!
Cecilia skriver
Enig med HeLene. Jeg mærker stort forskel når jeg venter lidt mellem hvert produkt. Specielt mellem serum/creme og solcreme. Hvis jeg har tid kan jeg faktisk godt vente omkring fem minutter mellem hver produkt. Havde store problemer med solcreme som fnuldrede men det har jeg ikke mere nu når jeg venter lidt med at komme det på.
Apropos dette har jeg et spørgsmål. Pudderdåsernes niacinamid har jo silikone i og den har jeg købt og vil bruge om dagen. Men jeg bruger c vitamin og e vitamin serum fra alpha h inden. Men der ved jeg ikke helt hvor jeg kan komme niacinamid ind. Både så det ikke fnuldre og virkningen er tabt.
Rigtig god dag
Lise Grosmann skriver
Cecilia: Nu er det HeLene, du snakker med, men jeg blandet mig lidt. Dels er der grænser for, hvad huden kan spise, dels kan pH-værdi være et problem i forhold til at bruge C-vitamin og B3 sammen. Måske skal du bruge henholdsvis morgen og aften. Jeg skrev lidt om det her….https://www.lisegrosmann.dk/sammen-hver-sig/
Cecilia Nielsen skriver
Det er helt okay Lise 🙂 Tak for svar, så vil jeg holde dem hver for sig, så er det nok også nemmest at finde ud af.
Lise Grosmann skriver
Cecilie Nielsen: Det kan jo i hvert fald ikke mindske virkningen af nogen af dem. Det koster jo også penge, så hvis risikoen er, at de produkter, du bruger, ikke virker sammen eller at huden slet ikke optager det hele, så er det jo lidt dyr smøre.
HeLene skriver
Deciem fraråder også brug af Niacinamide og C-vitamin på samme tid, jeg har spurt dem 😉 Men jeg har også, å anden side, brugt en serum fra Aesop som havde begge ingredienser i, men det er der sikkert taget højde for med ph eller andet. Som to forskellige produkter ville jeg nok undgå det og finde en anden kombo.
Det med at undgå silikone om natten er nu nok også ganske individuelt, så hvis man tør prøve, eller ved med sig det ikke før været et problem så synes jeg, personlig ikke man skal være alt for bange for det med at lukke huden inde og det der. Får man derimod bumser af det lader man så klart være… Om det er vært at prøve ved man måske bedst selv med sin hud?Jeg undgår det selv mest mulig, men er der en ingrediens jeg vil have ind i rutinen og det funker så er jeg glad. Der er ret forskellige også de silikoner og nogle er lettere og fordamper når de leveret sin aktive ingrediens, og andre mere som vaseline.
Lise Grosmann skriver
HeLene: Lille PS-pip fra mig…..der er alternativer på vej læste jeg forleden, for som man fattede modviljen mod parabener og rettede ind, så er branchen også obs på stigende modvilje mod silikone og jo stadig også mineralsk olie. Men, som du skriver, man skal huske, at der er forskel på dem og tidspunkter, hvor okklusion kan være nyttig.
Anne-Marie Andersen skriver
Nej fnulder er bare træls, mange tak for dine råd. Det er også tiden jeg arbejder med, kan mærke det ikke skal have lov at tørre helt -det forværrer tendensen. Og ja tyndt forbedrer. Har en del små tuber igang, skal lige have kigget på det med ‘konerne ???? Men jeg har i hvert fald en enkelt økologisk creme fra Naobay der aldrig fnuldrer, uanset mængde, men min hud kan ikke tåle jeg bruger den både dag og nat, hele tiden, der er noget citrus et eller andet i, der irriterer i længden.
Skal også lige læse det der ” sammen og hver for sig ” indlæg igen Lise????
En pudsig ting, som jeg synes siger lidt om hvor meget min hud har forandret sig efter The Ordinary kom på. Jeg fik for ti år siden et tyndt ar af et sandkorn, der skrabte mig på kinden. Jeg troede det var helet helt op efter et par år, da det har været væk siden, men det er altså blevet synligt igen, nu hvor huden er fastere og fugtmættet påny. Ha ha, så her arbejder jeg på at mindske nogle rynker og så fremkalder jeg gamle ar samtidig. Det var ikk lige meningen????
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Det var en pudsig iagttagelse, det med arret og fugt. For det burde være omvendt lige som med rynker. Når en fordybning i huden, som en rynke eller ar, bliver plumpet – som de siger så godt på engelsk – så bliver de midlertidigt mindre dybe.
Anne-Marie Andersen skriver
Ja det kan jeg godt se, måske forveksler jeg nogle ord og har egentlig ikke de rette ord for det jeg oplever med The Ordinary. For huden bliver meget fast og opstrammet, men overfladen vil også gerne have creme ret hurtigt efter, selvom den dårligt kan optage den. Niacinamiden derfra indeholder zink, som jeg har set Pudderdåserne skrive, udtørrer huden. For dem selv så meget, de ikke tåler den og har jo derfor lige lanceret deres egen.
Birna Lambaa skriver
Hvor er jeg glad for dette indlæg, kære Lise????????
Jeg opdagede Faaborg Pharma ved et tilfælde, da jeg var på apoteket, for at købe medicin, og tilfældigvis så deres cleansing mousse. Dét er et køb jeg ikke fortryder!
Følger mange beauty og hudpleje blogs, og du er den eneste, der har nævnt dette mærke, og det er virkelig anbefalelsesværdigt.
Tak for, endnu, et godt indlæg❤️
Lise Grosmann skriver
Birna Lambaa: Dejligt – og tak for at skrive det <3
Det er virkelig trist, hvis jeg er den eneste, der har opdaget, at vi har et dansk mærke med den profil, det indhold og de priser. Jeg ser ingen hindring i at gå fuldt ind i en anbefaling.
God aften kære
HanneTS skriver
Pudderdåserne har også skrevet om serien og trak på smilebåndet, i følge dem selv, fordi de synes, at produkterne fra Faaborg Pharma minder utrolig meget om Pudderdåsernes egne produkter.
Lise Grosmann skriver
HanneTS: Al respekt, men hvis vi taler om Ultimate serien og B3, så kom Faaborg altså sidste år. Og så er der – for dem, der er modstandere af det – ikke silikone i Ultimate. De øvrige produkter fra Faaaborg – som Helo-cremen – har jo været der fra længe før, at Pudderdaaserne begyndte at lave hudpleje.
HeLene skriver
Lakridt er mine favoritter, må jeg ride med i din lomme næste gang?
Spøg til side, godt at huske mig, jeg sidder lige og fylder kurven på med24 så jeg må få lidt af disse også med mig, og så kan jeg også tippe at de har skinfood 75 ml til kun 65 kr der, det billigt!!!
Har såååå travlt disse dage, men nåede at lige skimme den fantastiske dialog i kommentarerne i går før jeg gik for sent i seng, fik lært lidt, og så vender jeg tilbage og tager noter når jeg kommer om kap (med tiden, kan man det?)
Lise Grosmann skriver
HeLene: Om kap med tiden ender sjældent sundt, så des mere tak for at tippe OG SÅ OM SKINFOOD!
Og gid jeg kunne dele flødeboller af alle smage ud til jer alle <3
Lovisen skriver
Har kigget på produkterne tidligere, men min bekymring for om cremerne vil give nok til min tørre hud har afholdt mig fra at købe. Tidligere erfaring har været,
at en serie men kun 1 dagcreme, der har cremen aldrig givet fugt og fedt nok til min hud… måske jeg skulle give serien chancen – det er jo skønne ingredienser i virkelig lækker emballage.
Lise Grosmann skriver
Lovisen: Gå ud og find en tester og smør dig. De har jo både fugten og den gode barriereforsegling, men det er ikke ‘vintercremer’, hvis det er, hvad du har behov for lige nu. I øvrigt kommer der serum i serien.
Anne-Marie skriver
Du har før fanget min opmærksomhed med dem og de skal altså på huskelisten til når jeg mangler creme igen????
Nøj det ser lækkert ud med de flødeboller????
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie: DE var så mumslækre og sådan meget mundrette (; så det tager ingen tid at fortære tre styks.
Og Ultimate serien skal du give en chance af alle grunde – indhold, certificering osv.
Anette Waaben skriver
Jeg bruger både dag- og natcremen fra Faaborg Pharma og synes de er rigtig gode og fugtmættende uden at fedte. Huden bliver pæn, blød og jævn i farven
Lise Grosmann skriver
Anttte Waaben: Vi er så enige, det er fantastisk produkter.
HeLene skriver
Tak Anette for at dele!
HanneTS skriver
Jeg siger mange tak! Jeg har faktisk kigget på produkterne fra Faaborg Pharma efter for nylig at have genlæst dit tidligere blogindlæg om dem. Jeg synes, de ser så gode ud på papiret! De kunne helt klart også være et godt bud til min hud. Tak 🙂
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Næste gang du er i nærheden af apoteket, så gå ind og smør dig, det er super produkter.
HanneTS skriver
Det vil jeg gøre 🙂
Og så er jeg forresten meget begejstret for, at du skrev om B5-vitamin. Jeg tester lige nu en creme (ansigtscremen fra Dermalog), hvor der er B5-vitamin i, og jeg synes, det er meget spændende med de helende egenskaber.
Jeg gik i gang med testen, fordi min rødme er blevet forværret de sidste par måneder, sikkert pga. årstiden.
Jeg har testet den siden i lørdags, kun i højre side af ansigtet, og ind til videre går det rigtig fint. Det kniber fortsat lidt med fugten, men rødmen og urenheder er ikke forværret, faktisk nærmest tværtimod. Den sidste hjælp til at forbedre fugtniveauet, kan jeg måske også finde hos The Ordinary.
HeLene skriver
Ja teste hyaloronic serum, hvis du kan, godt som et lager under creme men efter miste-moster-ing 😉
Jeg er også i gang at teste niod varianten (dyrere) som har halfjols flere hyaloronic varianter i sig, men jeg ved ikke om jeg spontant synes der er den markante forskel endnu, om end det ser imponerende ud på papiret med alle de hyalron fætre og kusiner, og tanter og onkle der synger falsetten i den lille dyre flaske.
Anne-Marie Andersen skriver
Jeg er også rigtig glad for hyaloronic og niacinamid fra The Ordinary. De har virkelig fyldt fugtdepoterne op???? Jeg har bare et lille problem med en tendens til at cremen ovenpå gerne vil fnuldre. Har du prøvet det Helene?
HanneTS skriver
Hej HeLene. Jeg er overbevist om, at jeg skal prøve The Ordinary, nu jeg har læst din test og surfet rundt på deres hjemmeside. Det ser jo helt utroligt imponerende ud! Så nu venter jeg lige på, at deres moisturizer kommer på lager i 100ml igen, og så skal der bestiller hjem. Sikke nogle anmeldelser deres produkter får! Forventningerne er skruet i vejret ????????
Kh. Hanne
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Fugten kan du i den grad finde hos Ordinary og hos den dyrere udgave, NIOD, som Helene nævner. Her er der netop fætre og kusiner og fragmenteret hyaluron for fuldt udtræk.
Og B5 er en godt gennemprøvet ingrediens, dejligt at høre, at det har funket for din hud.
HanneTS skriver
Til Anne-Marie: tak fordi du deler din erfaring. Det lyder godt :-).
Jeg læste på deres hjemmeside, at man skulle lade produktet trænge helt ind, før man smører et nyt på. Vil det mon hjælpe på fnuldreriet?
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Der kom vist hjælp til det sidste, men ja, det hjælper med pause mellem hvert lag. Bare din toner/essence kommer på straks efter rens og så helst også serum, så holdes huden i ‘tage-imod-form’.
HanneTS skriver
Kære Lise. The Ordinary it is! Dankortet er klar i pungen ;-). Som du skriver et andet sted, gør jeg nok klogt i kun at gå efter produkter med meget få ingredienser, og det finder jeg jo i hvert fald hos The Ordinary. Jeg glæder mig meget til at teste det nu.
God dag 🙂 Kh. Hanne