Jeg varslede tema om overgangsalder (det kommer), og hvert eneste af de her produkter er faktisk yderst relevante også på det tidspunkt i livet. Så hvis nogen ikke skulle have set det, så vil jeg lige gøre opmærksom på, at der er, hvad man i dette tilfælde burde kalde grøn fredag, fra i morgen til søndag med 20% på alt. Altså fra 26. til 28. november, og det er altså sjældent med rabat på de her produkter, der bliver revet ned fra hylder over hele verden.
Stadig dyre sager, men der er heller ikke meget, der slår den hudfølelse hvert eneste produkt giver og slet ikke effekten af det hudidentiske vækstfaktor, som Bioeffect skaber ved ren grøn teknologi i bygplanter, der vokser i sort lava og verdens reneste vand deroppe i de CO2 neutrale drivhuse.
Ingen behøver være sponsoreret* (smil) for at sige, at ALT ved Bioeffect er unikt. Og plejer du at købe serum – og det ved jeg, at mange af jer gør – så får du altså lige nu et par hundrede kroner fri til andre julekøb. Og ellers kan det måske lokke en gavegiver.
*Jeg deltager ikke i sponsorerede samarbejder overhovedet.
To dråber serum er nok til ansigt og hals (for mig i hvert fald). Der er ud over EGF-miraklet kun få ingredienser, så huden kan gå lige til fugttilførsel og opbygning. Klar, tydelig og direkte cellesnak. Og lad nu være med at lægge en ansigtsolie over. Din hud sover dejligt med serum alene.
Og pst! læg ikke pipetten på håndvasken og lad den ikke røre ved din hud. Vækstfaktoren er robust over for lys og ilt (modsat mange andre ingredienser) men den kan ikke lide at blive forurenet, og den kan ikke lide olie.
Hvis jeg havde overskud på kortet, så ville jeg snuppe Osa-misten, EGF serum og EGF Power Cream. Mist morgen og aften som det første og så EGF Serum til nat og Power Cream til dag. Tak siger huden ♥
PS: Mht. menopause, så er tyndere hud (atrofi, som det hedder), udtørring, tab af elasticitet, nedsat celleaktivitet og deraf følgende dårligere heling nogle af de ting, som alle på et tidspunkt vil opleve, og netop det har Bioeffect EGF serum vist at forbedre i kontrollerede studier.
Mia skriver
Elsker simpelthen Bioeffect især day serum. De bedste anbefalinger herfra :o) Hvis jeg vinder i lotte ville jeg som det første bestille hele serien :o)
Lise Grosmann skriver
Mia: Åh ja, en god Lotto-præmie var ikke så ilde, men det kræver jo, at man køber kuponen (; Bioeffect er selvfølgelig ikke det eneste, der virker hudforbedrende, men det gør det jo med en garanti i form af dobbeltblind placebo studie, som ikke er noget, der normalt ses i kosmetikbranchen. Så man behøver ikke tro, man skal bare købe <3