Nok det vigtigste trin i din daglige hudpleje
Hysset hud kalder jeg det ofte, og egentlig skulle det måske hedde sådan og ikke ‘sensibel’ og ‘sart’ og endda kaldes ‘en ny hudtype’, som jeg læste forleden.
‘Hys’ peger mere tilbage mod en reaktion, mod én selv og et eventuelt ansvar for hudtilstanden. Mens betegnelsen sensibel kunne fjerne fokus fra behovet for at gentænke, hvad man gør ved sin hud. Der skrives jo om rødme, irritation og tørhed alle steder, og så bliver det almindeligt. Man er en af dem, der har en sart hudtype!
Men faktisk har vi jo en kompetent hudlæges ord for, at tiltagende problemer med sart hud ofte er forvoldt af ‘en presenning med huller i’ , som Milling sagde med kraftig henvisning til den daglige nedbrydning. Hvis hudbarrieren er svækket kan ting, der normalt ikke ville være et problem blive det.
Opslag fra et skønhedstillæg, jeg lavede til ALT for damerne. Og jo, ren hud er sund hud, hvis man respekterer hudens barriere…Model: Ida Simonsen. OBS! Foto må ikke kopieres og anvendes i nogen sammenhæng
Med daglig nedbrydning hentyder Milling til heftig rens og herunder ikke mindst eksfoliering med skrubberi som en rigtig hulle-forårsager. Men renses skal huden jo. For solcreme, for makeup og bestemt da også for de partikler – ofte nanosmå – der er i vores luft ude og inde.
Jeg tror ikke, at det gælder nogen her, men der kan hos somme forekomme den holdning, at sådan noget som hårvask og rens, der snupper man bare et eller andet på hylderne derude. Det skal man i givet fald begynde at holde op med. For rens er nok det vigtigste daglige trin i alles hudpleje. Fordi det har så stor betydning for at huden beholder sit forsvar intakt.
Nu har I chancen for at få et af de bedste renseprodukter, som min hud har mødt, på hylden derhjemme med penge sparet. Og jeg er, som I måske har set, ikke den eneste, der priser AiiA Care’s Cleansing Gel. ‘En micellar, der er blevet jævnet lidt, drøj i brug og med hudbarrieren som fokus’ skriver beautyspace HER.
Og den er netop barriere-hensyntagende, fordi det er hele filosofien bag AiiA Care, og Steen Jorsal, manden bag den topcertificerede serie kan med en master i Pharmaceutical Medicine sin cremekemi.
I mine øjne er Steen Jorsal, som jeg har haft det held at møde og have en lang snak med, en mand med et klogt syn på hud. På hudbarriere. Som i realiteten er det eneste, der betyder noget. For når huden er i sund balance med rette fugtniveau og en uskadet beskyttende barriere, så er miljøet optimalt for de processer, der giver dig og mig en hud, der ligner sit bedste.
I øvrigt er fugt i huden også afgørende vigtigt for hudens gode bakterier, som igen er vigtigt for bl.a. dens forsvar. Det med fugt er faktisk Steen Jorsal’s kæphest, og det skrev jeg om HER.
Det kan siges kort: BESKYT DIN HUD, DU LEVER I DEN, DEN PASSER PÅ DIG!
Praktiske oplysninger
Din kode i shoppen HER er Lise20, og det betyder, at du får 20 procent på både Cleansing Gel 200 ml og 30 ml. Og der er procenter august måned ud.
Karin Winther skriver
Det er en fantastisk Cleansing Gel, som jeg har haft brugt siden du introducerede Aiai her på bloggen.
Nu er jeg i mellemtiden skiftet til Honey Cleanser som også er vidunderlig. I går var jeg dog desværre udgået, og jeg tyede til en Ren gentle cleansing gel, jeg havde i gemmerne. Solcreme skulle renses af og byens luft og og….. Hvor VOVER de at kalde sig Ren, med al den parfume 😡🤬 Jeg havde jo gelen i hele ansigtet inden jeg opdagede BIG mistake, og det var helt umuligt at få “duften☹️“ væk . Jeg vaskede og vaskede og hostede og nøs den halve nat 😬😭. Jeg fatter ikke at jeg ikke kan lære det!! Jeg er nødt til at lære at få checket de ingredienslister 😠, før jeg smører noget i mit ansigt jeg ikke kender. Nå, ro på Karin. Men rens er altså så vigtig.
Og som du har lært mig, os , så er intakt hudbarriere, fugt og ballance vejen frem, og så GÅR det jo ikke med dumme produkter.
Jeg skal straks ind og bruge det fine tilbud på Aiai, og Ren ryger UD !
Basta.
Jaja jeg kan også komme i hopla 😂😇
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Hoplakommentar var da lige det, jeg trængte til <3 Desværre har jeg ikke de der emojier, for sikke vi da ku' hopla videre sammen om ren i dobbeltforstand. REN er jo faktisk en fin serie, men for pokker da, det er jo virkelig ikke rart at ha' det sådan med parfume. Men duftede den ikke, så du blev advaret? Det gjorde den jo så nok ikke eftersom du rensede løs. Og nøs dig gennem natten.
Sidder lige og tænker, at hvor er jeg heldig efter alle de kosmetiksmørelsesår ikke at have nogle problemer. Og jeg har jo endda ikke altid været så barrierebevidst. Men heller aldrig en skrubber eller meget peelende type. Det lønner sig. Men har ikke noget med allergi at gøre, som du jo lider med.
Nu får du AiiA i hus og sikkert snart også en ny Honey <3 Og jeg håber, at der er kommet ro på nysesansen (;
Karin Winther skriver
Ja pris dig heldig. ❤️
Og hvor ærgerligt du ikke kan lave hopla imoji 😂😅🤣 sikke vi ku ha….
Jeg har været allergisk altid og hostet vildt som barn. Våd uld i klasseværelset og jeg hostede til jeg næsten kastede op 🥲
Nå, nu er nu, og jo, jeg tænkte der var lidt duft af roser, og det hader jeg. Men typisk mig, så tænkte jeg “ hold op med det hysteri. Det er REN “ og så var det fuldstændig for sent.
Nu har jeg skyllet Honey Cleanser rester ud af flasken, og det gik fint til en rens. Er jeg heldig har jeg AiiA’en senest på lørdag 🤞👵🏻
Og ingen nys og host ☺️🙏🏼
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Det må have været rædselsfuldt især som barn. Ingen forstod det vel…. Det giver mig mindelser om dengang i 20’erne, hvor jeg alt for jævnligt havde nældefeber – spørg lige mig, hvordan det er at have kløe. Men det forsvandt lige som allergien over for især bynke. Mærkeligt men stor lettelse (: AiiA rens bør ikke kunne volde problemer med den skrappeste allergitest, men du har jo prøvet den, så vi håber, den kommer hurtigt. God weekend <3
Karin Winther skriver
❤️