Der er tre punkter på programmet i dag…
⇒ De 10, der skal teste Pudderdåserne.dk MUSTHAVE A-Serum 2% Granactive Retinoid og Anti-Age Ansigtscreme er nu udvalgt. Det blev Louise Eckhardt Poulsen, Stine Balchen, Berit Kristoffersen, Anne Schelde, Tina Hoffbeck, Line Semback Kok, Sidsel Gehrs, Annika Thorslund, Martine Krag Petersen og Pernille Juul. I vil modtage produkterne i løbet af næste uge. Og vi kan alle læse deres testvurdering af produkterne om fire uger. Her på bloggen.
ET STORT TAK til de mange, der skrev mails. Jeg har desværre ikke mulighed for at svare jer alle personligt, men jeg er meget taknemlig over, at I ville deltage og imponeret over, at I var så mange. Jeres mails og beskrivelser af det I synes driller med jeres hud gav mig også inspiration til de emner, der skal op her på bloggen den kommende tid. Tak igen ♥
⇒ Og så har @leafysmoothie været i gang med at teste igen. Noget, jeg ikke har været involveret i, men som jeg gerne vil lægge ‘spalter’ til. Det sker under Nyt&Nyttigt, som i dag fylder en hel del mere i ord end sædvanlig. God læsning til alle.
⇒ Og tippet kommer fra mig. Men I har måske allerede selv fundet ud af det. At The Body Shop’s Twin Ball, som jeg har elsket fra den kom ind i mit liv for tre år siden, som jeg fortalte om HER, kan meget mere end rulle kæbekanter og kinder, hvilket den er genial til. Den kan da også bruges på kroppen.
Jeg ruller fornøjet på de ømme skrivearme og slappe overarme, den ømme nakke og mine underben, hvor jeg fik forstrakt noget ledbånd, da jeg væltede omkuld fra hovedstand. Ét sted skal I aldrig rulle, det er omkring øjnene, hvor der ikke er knogle under, og på forsiden af halsen på strubehovedet. Men ude på siderne af halsen, hvor der sidder en stor muskel, der kan være vældig øm, der er det i orden. God fornøjelse til jer, der ikke allerede har opdaget, hvor fantastisk Twin Ball egentlig er – og for bare 145 kr.
Sidsel skriver
Er så spændt på at teste de produkter 🙂
Og ja, Twin Ball er et af de køg jeg har gjort på baggrund af en anbefaling fra dig, Lise – og ikke fortrudt, for den er virkelig god! Jeg har dog forsømt den det sidste halve års tid, med flytning, indretning, arbejde og en travl sommer, men nu hvor efteråret snart indbyder til mere indetid og rolige aftener, vil jeg skynde mig at finde den frem igen!
Lise Grosmann skriver
Sidsel: Jeg har min på badeværelset og ruller, når jeg står op om morgenen, hvor huden er lidt tør og man får lidt modstand i rulleriet. Og dermed en lidt dybere bindevævsmassage. Men selvfølgelig har også jeg dage, hvor forskelligt spænder ben for gode vaner. God eftermiddag kære
Tina skriver
Jeg glæder mig til at prøve Pudderdåsernes produkter og senere læse de forskellige testresultater igennem:-)
Aften hilsner!
Lise Grosmann skriver
Tina: Jeg er også så spændt på at læse jeres testresultater. God dag kære
Anneka skriver
Tillykke! Det bliver spændende med de testresultater ?
Jeg så Pudderdåserne også havde A-serum 5%.
God aften
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja, hvis ens hud ikke har rutine i A-vitamin, så begynder man med 2% og går videre til 5%. Lidt som Environ jo gør det. Jeg er vældig spændt på testen. Og imponeret over, så mange, der ville ‘låne mig deres hud’ eller Pudderdåserne er det jo. God aften kære