Allerførst en tak for gode spørgsmål til hudlæge Søren Frankild, de bliver sendt videre i dag og jeg tager hans svar med tilbage på fredag, hvor han deltager i DermClass hos La Roche-Posay.
Og hvorfor så hos dette brand, for hudlæger er jo ret forsigtige med at blive hægtet på en kosmetisk forbindelse. Jo, fordi La Roche-Posay er et af de mærker, som du kan finde i hudlægekonsultationer og som de anbefaler til pleje af vanskelig hud. Herunder solbeskyttelse, som dr. Frankild jo netop vil tale om på fredag.
Og denne solforbindelse og mit skriv for nylig, hvor jeg anbefaler cremerens, når man anvender solcreme, fik mig så til at tænke lidt dybere i rens i bogstaveligste forstand.
Vi har et UV-indeks på omkring 3 i øjeblikke, hvilket ifølge anbefalingerne kræver solbeskyttelse. Ifølge mine og mange andres anbefaling, så bør man ud over UV-beskyttelse også holde sig fra peeling i sommerperioden, da fortykkelse af hornlaget netop er en hudens naturlige beskyttelsesmekanismer, når den udsættes for stråling. Lige som melanin.
Men tilbage til det med rens, for solcreme hæfter godt, det er nødvendigt for stabil beskyttelse. Derfor rådet om cremet rens om aftenen. Men så er der T-zonen. Her, hvor alt fedteras sætter sig godt og grundigt fast i porerne. Hverken det eller fedtet fra talgkirtlerne (og det snavs der hænger ved) følger altid frivilligt med og så har vi problemet. Store = fedtudvidede porer.
Måden at forhindre det er at bruge en salicylpeeling i T-zonen hver aften efter rens. For ud over lige som AHAs (glykol-, mælkesyre o.a.) at forfine hudoverfladen ved at fjerne de øverste døde hudceller, som består af proteinstoffet keratin, så har salicylsyre et særligt talent for talg. Salicylsyre er nemlig fedtopløsende.
Men nøjs med T-zonen lige nu for før vi opdager det, så er UV-indekset steget og huden får brug for al sin naturlige beskyttelse i resten af ansigtet.
De tre produkter: Indholdet af salicylsyre er højest i Pudderdåsernes T-Zone Peeling og Faaborg Pharma Ultimate Skin Tonic mens Ducray Keracnyl Purifying Lotion kombinerer med glykolsyre.
PST! Der er nyt til alle med knapt så faste lår HER
Pernille S skriver
Tak for poretip. Har købt Pudderdåsernes T-Zonepeeling. Er den ok at benytte hele sommeren?
Glæder mig til at høre mere hudlægenyt på fredag 🙂
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jo, hvis du kun bruger på næse/hage om aftenen og husker solcreme, når du hygger derude, så vil jeg mene, det er OK.
Jeg har sendt jeres spørgsmål og er også spændt på hans svar.