Der er rigtig god mening i at komme Q10 i en tandpasta som Avivir har gjort i deres. Noget af det første medieomtale, jeg husker om dette vitaminlignende stof, var netop om en tilsyneladende positiv effekt på tandkødsbetændelse, der som bekendt kan føre til parodontose og tandtab. Jeg tror ikke, man har forfulgt sagen, så der i dag ligger endegyldig dokumentation af den slags, der overbeviser læger.
Den tør jeg ikke vente på, så jeg har længe taget Q10 tilskud eftersom en af de ting, man ved, det er, at Q10 er uhyre vigtigt for cellens energiproduktion. Q10 er et coenzym, og det er som bekendt enzymer, der skyder processer i gang – f.eks. dem, der danner de bærende proteiner i huden. Det er også en antioxidant med speciale i at beskytte cellens lipide membraner herunder den omkring de små energifabrikker, hvor stoffet har sit virke – mitokondrierne.
Kroppen danner selv Q10 men det betyder jo ikke, at vi har nok af det. Alle bliver vi ældre, og man ved, at Q10 niveauet begynder at falde hastigt fra 40-års alderen. Organer med højt energiniveau som hjertet går det først ud over. Også hud- og hårceller med speed på celledelingen kan lide under mangel lige som mennesker med svær og/eller kronisk sygdom, herunder CFS/post viralt udmattelsessyndrom, menes at have god gavn af tilskud. Læs HER, hvad en alternativt tænkende læge mener om Q10.
Selv om kroppen selv danner Q10, så er det måske en god idé at lade tvivlen om behovet komme én selv til gode. Kød og fede fisk er bedste kilde, men også grøntsager som broccoli og avocado samt nødder/mandler kan være med. Og hvis man vil tænke denne energiboostende antioxidant ind i sin hudpleje – og huden er jo det eneste organ, man kan bespise udefra – så er Nivea Q10 Plus Anti-Wrinkle Serum Pearls et af de bedste bud. En genial formel, hvor Q10 perlerne først blandes i dit serum, når du trykker på ‘udløseren’.
Avivir Aloe Vera Tooth Paste indeholder foruden Q10 60 procent økologisk Aloe vera samt natron (natriumbicarbonat, NaHCO3). Både aloen og Q10 vil have positiv effekt på tandkødet og natron har som bekendt ry for at give hvidere tænder. Tandbørsten er lavet af bambus (bæredygtig produktion) og hårene er af biologisk nedbrydeligt polymer. Tandbørsten kan altså smides i komposten og ender ikke i plastøer i havene.
Og så har jeg lagt den nye Richt Night Creme ved. Den er et rigtig godt efterår-vinterhudbud, hvor vand er erstattet med 85 procent økologisk Aloe vera bladekstrakt og så er der barrierestyrkende omega 6 og 9, solsikkeolie, vitamin E samt glycerin. Cremen er Svanemærket og uden parfume, farve, mineralolier og parabener. Jeg siger det igen igen, Avivir Aloe vera fortjener en plads på excelarket. Og husk!!! også den gode Aloe vera indvortes……en snaps hver dag gør god gavn på immunforsvaret dernede i tarmen.
HeLene skriver
Og, ja, jeg ville sige at pas på med q10 fordi man kan blive meget frisk af dem (sikkert individuelt), så for mig er jeg nødt at tage dem på morgenen, ellers får jeg kludder med at sove… Eller falde i søvn altså.
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg tager dem også altid om morgenen.
Susie H skriver
Niveas serum pearls er fantastiske….jeg bruger altid flere forskellige sera i løbet af ugen, min hud bliver hurtigt lidt doven og har brug for variation og det er skønt at få prøvet en masse forskelligt men Nivea står altid på hylden<3
Lise Grosmann skriver
Susie H: Det ville Nivea være glad over, og det er en god idé, for det serum er et produkt, der ikke skruer ned for effektiv hudpleje men giver Dankortet tid til at køle lidt (;
Lisbeth M. skriver
Kølig aloe vera gel eller creme på øjnene om morgenen – Me very much like 😀
Dejligt at der også er tænkt på naturen her. I Matas kan man jo som de fleste nok ved, aflevere tomt beautyemballage. Jeg ville ønske, at der også på fødevareområdet blev brugt langt mindre plast. Jeg får det helt skidt, når jeg kigger ned i den fyldte kurv og ser, hvor meget plast der går til på bare grøntsager og frugt.
HeLene skriver
Jeg bruger lige op sommerens ubrugte aloe vera gel som en maske mens jeg brygger kaffe 😉
Nu lægger jeg den i kyleskabet og kommer under øjnene imorgen, tak for tip!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Endnu et supertip (hvorfor var det ikke mig, der kom med det ((; …..). Det er netop den slags, der er nyttigt og får klemt de gode vaner ind i en travl morgen.
PS: Aloe vera gel skal ikke bruges op, den skal man altid have i huset….sæt nu, du brænder dig på kaffen. Jeg gjorde på et tidspunkt, væltede stempelkandens indhold ned over venstre hånd. Det var en resurfacing, der ville noget, alle pigmentpletter var væk, da hånden helede. Av av….
HeLene skriver
Jotak, som enusiastisk hjemme-bager har jeg erfaring af brandsår af forskellig art, aw for din hånd, kære, håber det er lang tid siden fordi det lod slet ikke sjov. Hjemme-plastik-kirurgi er ikke noget jeg sætter på excelarket foreløbig.
(indsæt ked emoji med op-spærrede øjne)
Men du har ret, altid aloe vera på hylden. Avivirs lille fine spray er en fast fætter her, men nu har jeg også urtekrams aloe vera gel herhjemme og slået hul på den her i sommer, og den holder kun 3 mån efter åbning. Nok en god ting, så der der måske kun lidt konservemidler i. Den virker dejlig som maske og til at mulig og er en pæn grøn tube. Den skal dog ikke blandes for meget med andre produkter da den nemt nulrer. Det gør avivirs ikke 😉
Lise Grosmann skriver
HeLene: Åh, ja ovnen….det er ofte den. Jeg tror, jeg har fortalt tidligere om min resurfacing. Det var godt, det var en hånd, for den kan man jo have i vand, og det havde jeg fra formiddag til kl. 21 aften.
Jeg synes, det sådan en god trend, at der kommer Aloe vera i stadig flere produkter, formentlig en ret billig ingrediens, men så hudnyttig.
Lise Grosmann skriver
Lisbeth M: Ja, vi har et problem. Vi er en lille del af menneskeheden, der er i færd med at ødelægge denne vidunderlige klode ):
Så fint tip med kølig aloe-gel under/over øjnene….jeg kan næsten mærke det, ligge derinde bag det kølige kompres og vågne ((:
Carina C skriver
Jeg fandt Niveas “Q10 Plus Anti-Wrinkle Serum Pearls” på tilbud i Føtex til 85 kr.,( – normal pris ca. 150 kr.). Det er en imponerende pris på et imponerende produktet i en skøn emballage. Den er lige til Excel-arket!
Det er også dejligt at se, hvordan Aloe vera er begyndt at erstatte vand, hayluron molekylerne bliver fragmenteret i flere og flere serier osv. Jeg tror, alle de nye brands og valgmuligheder (samt Lises skøn-skrivning), har gjort os kvinder til mere bevidste forbrugere.?
Lise Grosmann skriver
Carina C: Jeg tror allermest, at nettet – inklusive blogs (; – har givet bevidste og vidende forbrugere inden for alt, endog læger frygter patienter, der googler (;
Nivea laver jo ikke dårlige produkter fordi de er billige, det er et valg at gå bredt ud og sælge meget i stedet for at være selektiv. Beiersdorf er yderst respekterede i branchen for deres forskning.
Carina C skriver
Det er sandt! Internettet har bestemt bragt os mange nye brands og valgmuligheder 😉
HeLene skriver
Tak Carina, jeg skal i føtex og rebalancere excelarket!
Pia Larsen skriver
Hej Lise
Jeg snupper efter din anvisning en avivir hver morgen og kan virkelig mærke det på min mave og hud 🙂
Jeg vil skrive Q10 som det næste “must have”
Tak for mange gode fif
KH
Pia
BeautyBlog skriver
Pia Larsen: Jeg har glemt det længe, men jeg må i gang igen, for det er en sund vane. Den Q10 serum er lille overset orakel….selv Paula Begoun skriver pænt om Q10 og Nivea i øvrigt. Jeg er så glad for, at du kunne bruge dagens skriv. KH Lise
Sisi skriver
Både tandpasta og natcreme er hermed kommet på mit “kortsigtede” excel-ark 🙂
Og tak for tip, Miss T 🙂
Lise Grosmann skriver
Sisi: Dejligt, at du kunne bruge dem, jeg synes det er så fine produkter (:
MissT skriver
Så lige at den nævnte natcreme her er på tilbud fra i dag i Matas til 100 Kr. Til alle bloglæserne og du, Lise, hvis det skulle have en interesse…
Lise Grosmann skriver
MissT: Så dejligt, tusind tak….det er jo en utrolig pris for en creme med så meget godt i.