Det handler om sol, sand og vand, sund fornuft, scrubs og selvbeskyttelse. Og nødhjælp
Sikke et vejr, de går da fallit i rejsebranchen med al den varme og sol, vi har fået. Vi går let hen over ulemperne ved tørke og frem til en af de ting, jeg vil minde om. For jeg tænker, at stranden trækker i mange her i weekenden.
Og så er det, man skal huske det med reflekser. Både fra sandet og især vandet kastes UV-stråler op mod en. Det giver næsten en fordobling af UV-strålingen, så du ryger op på niveau med sydlige himmelstrøg. Så skru op for SPF og sørg for at smøre godt på ad to omgange og gentage indsmøring. Og på stranden er solbriller et must!
Og husk at smøre omhyggeligt på al den hud, der vender opad – pande, næse, ører. Plus omkring munden og her er en stift en god ting, så man nemt kan gentage, når man har spist og drukket.
Foto: Coola mineral liplux fås uden og med flere farver og SPF 30 * Priori Tetra fx251 Sunscreen Lotion indeholder fire UV-filtre herunder zink- og titaniumoxid plus DNA-reparerende enzymer og beskyttelse mod synligt lys samt antioxidanter og har let farve * Avène ß-Protect har I snart set mange gange her, for den er og bliver min yndlings. Beskyttelsen er i top og det er color smart teknologine også, som får solcremen til at tone op med farve, mens du smører på * Og så to hud-reddere: Pudderdåserne Alt i en kur med bl.a. det beroligende SyriCalm samt Tromborg Healing Gel med Aloe vera * Solbrillerne er fra Have A Look – model Diva (hvad ellers (; ).
I øvrigt skal du også være opmærksom på, at visse typer helt almindelig medicin kan gøre huden mere udsat for forbrænding. Det gælder b.a. antihistaminer, P-piller, NAAIDS som ibuprofen, antibiotika, antidepressiver og også den naturlige slags som John’s wort/prikbladet perikon. Det gælder i øvrigt også visse æteriske olier (kilde: drhowardmurad.com).
Undgå sukker, for dit kollagen er rigeligt udfordret i solen. Og gem de kølige drinks til om aftenen, for alkohol og sol er en dårlig cocktail. Aften er også her, det er en god idé at bruge din A-vitamincreme, fordi den er lysfølsom. Men brug den, for den styrker faktisk din hud også over for UV. Det gør folsyre/B9-vitamin også og B-gruppen er i det hele taget energihjælpere, så tag eventuelt tilskud.
Scrubs og peeling bør man ifølge min hudforstand slet ikke bruge om sommeren. Huden danner ganske rigtigt et tykkere lag af hornceller, som mange får lyst til at befri den for, men det tykkere cellelag kommer med fordele, for det fungerer som et fysiske/reflekterende UV-filter. Og den farve, som de fleste får trods brug af solcreme, den er faktisk også beskyttende og absorberer UV. Vi har altså fra naturens hånd to typer UV-filtre – et reflekterende og et absorberende.
Det er rigtigt, som det skrives, at farven fortæller, at huden forsvarer sig over for den potentielt farlige påvirkning fra UV-stråler. Men hvis man lader en let farve udvikle sig langsomt og selvfølgelig uden rødme og forbrænding, så giver den en naturlig beskyttelse svarende til SPF 2-3 på lys hud. Lige som selvbruner, som er et godt og pynteligt supplement. På den måde har man lidt beskyttelse, når man ikke lige er SPF-smurt.
Og så det, der undrer mig. For aldrig har jeg da set så mange søge udfordring af de biologiske ‘systemer’. Isbade og tanke med vanvittige kuldegrader og ditto varme samt faste og ekstreme fysiske udfordringer. Alt sammen noget, der let kan kamme over og gøre én syg og potentielt slå ihjel. Måske endda slå ihjel ved bare et dyp osv.
Selv når man ikke dyrker hormese-udfordringer, så er vores celler konstant udfordret. Dem inden i os og dem udenpå os. Vi har konstant kræftceller i kroppen men de færreste af os dør trods alt af kræft. For vi er jo også ganske fornuftigt udstyret med oprydning og forsvar.
Og husk nu, at jeg tilråder skygge og solcreme, når jeg nu skriver, at jeg – ovennævnte i erindring – ikke kan forstå, at selv samme kulde/hede/faste-udfordrere mener det nødvendigt at være smurt i solcreme indendøre og om vinteren og slet ikke bevæge sig udendørs uden at være indsmurt i SPF.
Jeg er måske mere tilhænger af sund fornuft og den nyttige balance, der følger. Det kan godt være, at man får en ekstra pigmentplet i årenes løb, men den behøver ikke udvikle sig til kræft. Men lægger man konstant SPF-forskansning til et liv, der leves 80 procent indendøre, så får man måske modermærkekræft, som statistikken antyder.
Og så er der alt det positive, man mister fra sund omgang med sol, som man slet ikke ved endnu.
Lad os snuppe lidt pyntende negleforskansning med. For ja, både ‘laget’ og farven giver en UV-beskyttelse. Her er det de nye gitti-lakker uden EU-forbudte samt yderligere 23 andre stoffer. Læs mere HER.
OBS! Bliver du solforbrændt, så drik rigeligt vand og meget gerne grøn te, og spis masser af vandmelon, agurk, bær, tomater og andet med højt vandindhold og mange antioxidanter. Huden får bedre styr på inflammation og du spiser dig faktisk til ekstra solbeskyttelse. Hvis du er til køkkenkosmetik kan du lægge kølige agurke- eller vandmelonskiver på huden, det både føles og gør godt. Og ellers er de HER en anbefaling (selv om de hedder ‘facial’, så kan de selvfølgelig køle al hud).
Hav Aloe vera i huset. Brandplanten kaldte man den førhen, og den vil også gøre god gavn, når kokken brænder sig på grillen. Pudderdåsernes Alt i en kur er også et lille geni til hud, der lider.
Og så husk det med siesta, skygge, solhat og tekstilfilter=let tøj (tænk, hvor mange penge, det sparer på solcreme!). Og så bare god weekend ♥
Vidunderet gror ikke hos mig, men jeg har sørget for vand ♥
Pernille S skriver
Fantastisk så mange dejlige råd du liner op Lise! Husker med gru sølvpapir som refleks for at blive brun under hagen😆
– garneret med kokosolie! Klog var jeg ikke…
Ups – alkohol kom på bordet i går ved vinsmagning, men så blev safterne indenbords fortyndet med væden fra den første drivhusagurk! God Grundlovsdag! 🇩🇰🥂🌿🌞🥒 Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jeg er bange for, at jeg med min vinkling i forhold til solbalance er ved at få mig et ry i retning af ‘sølvpapirtrenden’ (;
Vi blev klogere på sol, og man kan jo kun følge, hvad viden rækker til. Jeg håber bare, at vi finder et fornuftigt niveau og indser, at livsstil er den måske vigtigste faktor.
Det er fantastisk, at du er vinbonde foruden alt det andet, det må være en skøn følelse at sætte første glas på bordet <3 Og agurker har du også, vores er slet ikke sat....jeg må vist have fat i husgartneren.
GOD dag kære - uden emojier men en kærlig hilsen, lise