Den ene endnu et eksempel på en stor trend
Trend er vel også et ord, man kan benytte om hyaluronsyre. I hvert fald en ongoing/longgoing trend, og et af de mest populære produkter på den hylde, det er The Ordinary Hyaluron 2% + B5. I hvert fald seriens topsælger med et foreløbigt salg på 4.5 millioner siden lanceringen i 2016. Sidste år solgte man et produkt i minuttet!
Og nu har de dygtige formulører så været i laboratoriet for at gøre ikonet endnu bedre. Og for at fjerne den klæbrighed, som nogle forbrugere nævnte. Og hvordan gør man et hyaluronsyreserum bedre? Ved at anvende sidste nye udgave af dette hudidentiske fugtgeni.
For jo mindre man er i kosmetik, jo bedre smutter man lidt længere ned. Så det nye serum indeholder såkaldt hydrolyseret hyaluronsyre. Og så har man tilført formlen ceramider. Dem kan vi og vores hud godt lide ♥ Det gælder også B5, som The Ordinary har givet fortjent plads på forsiden. B5/panthotensyre er både fugtgivende og huddulmende.
Det nye The Ordinary Hyaluronic Acid 2% + B5 lanceres netop i dag og fås i Matas, Magasin, H&M m.fl. til 85 kr. for 30 ml og 145 kr. for 60 ml
I dag lancerer Rudolph Care også nyt af en helt anden type produkt, som virkelig trender i disse tider. Inner Care hedder denne intimbalm/glidebalm. “En fornøjelse af få mellem hænderne og benene…..den får lyst og leg med dig selv eller andre til at glide”, som de skriver i dagens nyhedsmail.
Selv om der nævnes andre anvendelser, så er det svært ikke at forstå det sådan, at den må komme indvortes. Det er ikke fordi ingredienserne ikke er fine og som alt andet fra Rudolph Care multi-allergi-certificeret, men er sheasmør, vandmelonkerneolie, acaibær-olie og bivoks noget, der skal i kontakt med skedens slimhinde, sidder jeg lidt og tænker….. Men kig med HER og læs.
Og når nu vi er ved de dygtige danske, der er på forkant, så vil jeg lige nævne, at Amazing Space er i foræringshumør. Det gælder deres unikke inside & out Oil Infusion olier, der gør hudgodt men også kan pleje indefra. Og det kan de i tre udgaver/til tre behov – man tilsætter dem blot til sin juice eller smoothie. Der er 20 procent rabat i februar, og du kan læse – og købe – HER.
Og så her i anledning af morgendagens kærlighedstema med hilsen fra Zarko Perfume: This perfume is not just a fragrance; it’s a love letter in every drop. A reminder of the moments we’ve cherished and the ones we’ve yet to create. Perfect for Valentine’s Day 🌹 Se den fine lille video HER
Og så en indlysende sandhed – i alle aldre formoder jeg…..(psykologen har masser af andre tips HER)
Pernille S skriver
Hvis det virkelig er sandt, at den klæbrighed i Ordinary’ serum flere har anfægtet – inklusiv mig selv, ja så er jeg fristet til at give den endnu en chance. Prisen er jo vældig tiltrækkende! Meeeen – der skal meget til førend den kan konkurrere med Pestle &More…
Du tror jo ikke på det der Valentine halløj, sagde min mand. Alligevel kom han med blomster – fordi han ved det gør mig glad. Længe leve kærligheden♥️
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Længe leve kærligheden – den behøver man ikke tro på, den er livsvigtig <3
Det er hyaluron jo på sin vis også, fordi vi har det alle steder i os. Pestle & Mortar er en skøn serie, men de handler jo alle hyaluron et sted, og ka' hænde, at Ordinary nu handler det samme. Men bortset fra det, så er et produkt jo altid mere end en dygtig ingrediens. Det er derfor, det er kosmetikkemikere, der er dem, der ved noget om kosmetik og på sin vis ikke hudlæger, selv om de har større troværdighed og jo er dem, der ved noget om hud.
Karin winther skriver
The Ordinary bliver min Valentine i år 😀
❤️ Den er ikke til at stå for !
Og Happy Valentine også til dig !
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Det er i sandhed også win win <3 så det må passe til Valentine. Huden vil elske den og økonomien vil acceptere (;