Og så kan den også noget indvortes. Lige som en anden sødning
Hvad var det nu, det var. Tænkte jeg, da Facebook mindede mig om det her opslag i går, for den står jo ikke på forsiden, så jeg måtte google på bloggen. Og så tænkte jeg, at I måske også havde fået kørt heroingredienser her i glemmebogen med alle dens talenter.
Foto: Et lille udvalg af produkter med lakridsrod på ingredienslisten som pigmentbleger, hudhys-dæmper og bemærk, at Juhldal bruger lakridsrod i sine PSO produkter til håret, for hårbund kan virkelig klø og være sart.
Og til dem, talenterne, hører at antihysse hud (inflammation!), pletblege (som en af de bedste), gokke radikaler (antioxidant) og afhjælpe akne (sebumhæmmer), så man må nok kalde lakridsrod en stjerneingrediens. Velkendt som medicinsk plante og anerkendt af endog hudguru Leslie Baumann, der nævner den som en af de bedste tyrosinase-hæmmere (pigment).
*Der er teknikaliteter HER og FAQ om lakridsrod nederst i teksten
Glabra er den mest anvendte, men der er flere Glycyrrhizate-arter. På ingredienslisten kan således stå forskelligt alt efter, om ingrediensen er der i vandopløselig form til bekæmpelse af inflammation eller i olieopløsning til de-pigmentering.
Jeg er stødt på ingrediensnavnet Diposassium glycyrrhizate (aktive del er glycyrrhizin) i forbindelse med inflammation, Glycyrrhiza glabra i forbindelse med de-pigmentering (den aktive del er glabridin) og Glycyrhetinic acid som antioxidant og huddulmer. Er problemet en overproduktion af hudfedt og tendens til akne, så skal man kigge efter Licochalcone (Glycyrrhiza inflata), der netop har styr på kontrol af sebum og den inflammation, der også her er tale om.
Med en omskrivning af et snart berygtet citat, kan man sige, at ‘lidt inflammation har man vel altid’. Og det er så sandt. Du og jeg, yngre og især ældre, det kan næsten ikke undgås, men man kan gøre noget for at mindske ødelæggelserne. For hudens vedkommende for eksempel lade lakridsrod være en af de ingredienser, man kigger efter. Og så i øvrigt huske, at antioxidanter arbejder mest effektivt i flok. Det, den ene ikke kan, det kan den anden.
Faktisk har chokolade (kakao), som jo har højsæson her i julen, også vigtige egenskaber ikke bare indvortes men også udvordes. Som stærk antioxidant og som fugtforseglende og barriereforstærkende kakaosmør eller cacao seed butter. Meget passende anvendt i denne dejlige lipbalm i selskab med lutter naturlige økologiske ingredienser og uden parfume.
På trods af tilnavnet ‘gudernes føde’, så er der ofte børnearbejde indblandet i kakaoplantager. Des vigtigere er det at lægge sit køb hos dem, der forsøger at ændre det eller har egen plantager, hvor de bestemmer forholdene. Som danske Peter Beier ♥
Lykkeligvis er chokolade sundt, og da vi taler kakao, så skal det meste jo ikke være sukker og fedt. Det er altså chokoladen med de høje kakaoprocenter, der er et powerhouse af antioxidanter og jo højere koncentration af kakao jo mere plus for hukommelse, humør og immunforsvar, siger Lee S. Berk, DrPH, der forsker i psykoimmunologi og foodscience HER
FAQ Når lakridsrod (et ekstrakt, der kaldes glabridin) pigmentbleger, så gør den det ved at hæmme enzymet tyrosinase uden hvilket pigmentprocessen ikke kan aktiveres. Man har sammenlignet lakridsrod med Kojic acid, en anden pigmentbleger, som den hævdes at være overlegen, og det samme gælder i endnu højere grad Ascorbic acid, altså vitamin C. Men det afhænger selvfølgelig af koncentrationen i produktet. I øvrigt tillægges lakridsrod også en vis UV-absorberende effekt.
Også når inflammation skal dæmpes er det enzymer, der arbejdes på, MMP/Matrix metalloproteinase/hyaluronidase, som angriber sundt væv. Netop problemet ved inflammation. Svære ord, men MMP, er altså en gruppe enzymer, der ved inflammation og UV går til angreb på hudens kollagen og forhindrer dannelsen af nyt. Og så står den jo på rynker og tabt elasticitet.
Pernille S skriver
Ja jeg er så den som ELSKER lakrids! Især sammen med chokolade. Mums😋
Hver jul laver jeg sunde 😜 småkager med lakrids og tranebær. Dobbelt mums 🍪 (Har nu ikke set effekt på pigmentpletter 😂)
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Åh YES chokoladelakrids er bare mums <3 Og sæføli er du en af dem, der bager julekager - her skal jeg bruge en ked emoji (; for jeg kan jo ikke bage. Men jeg er go' til at spise dem. Det må da tjekkes, om krisser kan blege hud (; God weekend <3
Karin Winther andersen skriver
Så spændende med lakridsrod og godt jeg ikke behøver spise det. Eller dufter de af lakrids, de cremer, Lise ? 😅 Der var en periode hvor der kom lakrids i ALT. Selv te med lakridsrod har jeg fået svært ved siden. Men ved det er sundt og med mange talenter.
Cacao er til gengæld stadig lækkert. For mig. Når jeg går all in på morgenmaden, kan jeg finde på at komme rene mørke cacao nips i min grød. Og det er virkelig rigtigt med humøret. Jeg bliver både sund og mild og god 😄😇 efter sådan en omgang.
Plage plage plage …. hvad mon du gemmer på af hemmeligheder fra Bioeffect 😂
Lise Grosmann skriver
Karin Winther andersen: Jeg er ikke stødt på nogle cremer med lakridsrod, der lugtedeK/duftede af det. Det er rigtigt, at på spise/drikke-siden var lakridsrod på et tidspunkt uhyre populært. Det er jo også i hostesaft. Og så har det selvfølgelig været i cremer i årevis men endnu mere ubemærket end i dag.
Hele enig choko kan noget, der får hele én til at summe af velvære (;
Men næ næ til at røbe hemligheder – til gengæld kan du læse lidt, der nærmer sig noget og se foto i dag. God weekend kære <3
Karin Winther andersen skriver
❄️🤶🛷❤️