Foto: lisaeldridge.com
Måske har I set/læst det, og ellers må jeg fortælle jer, at Isabella Rossellini vender tilbage til Lancôme og dermed et eller andet sted bliver kollega til Lisa Eldridge. Jeg har aldrig mødt nogen af dem, men jeg synes, at de begge udstråler en personlighed, der er en sjældenhed i en branche, hvor trutmunde og tomme blikke har en tendens til at dominere.
På hver sin front vil de tegne et Lancôme i rivende udvikling. Lisa Eldridge gør det allerede som kreativ direktør og makeupguru, og Isabella Rosselline bliver musen/ambassadøren, der skal ‘sprede budskabet om mærkets vision om feminin skønhed til alle de fire verdenshjørner’, som Lancôme skriver i deres pressemeddelse. Og da hun er barn af to ikoner, Ingrid Bergman og instruktøren Roberto Rossellini, og selv har spillet ikke mindst nogle stærke kultroller (bl.a. med instruktøren David Lynch), så skulle hun nok kunne få alle i snak.
Illustration: Marc-Antoine Coulon for Lancôme
Isabella Rossellini er unægtelig ikke ny i Lancôme sammenhæng, flest vil sikkert huske hende i forbindelse med Trésor. 14 år varede det, samarbejdet, der tog sin begyndelse i 1983 og altså fortsætter nu med en 63-årig Isabella. Det er på mode i branchen at alliere sig med modne kvinder. Et sympatisk træk. Fordi det trækker lidt modsat det tomme trutmunde-image, der har ødelagt så meget for en branche, der egentlig arbejder på noget godt. For manges vedkommende i hvert fald. Og i hvert fald beskæftiger de rigtig mange mennesker og skaber omsætning. Og velvære er jo heller ikke at foragte.
Og hvis det ikke bare er et branding-værktøj men tendensen holder, så vil det betyde rigtig meget for de kvinder, der i dag er på vej ind i det, der stadig kaldes anti-age-segmentet. Men det er jo heller ikke ren og skær filantropi fra branchens side, for netop kvinder i +alder og ++alder er dem, der bruger flest penge på hudpleje. Og rigtig mange af dem gids ikke se glat hud i de annoncer, der henvender sig til dem. De vil se kvinder med personlighed, kvinder hvis hud og ansigt viser levet liv. Som Isabella Rossellini, der dog ikke bliver model i gængs forstand.
A propos ‘arbejde på noget godt’, så uddeler L’Oréal Foundation jo i et samarbejde med Unesco hvert år under ‘Women in Science Awards’ € 100.000 til fem kvinder. Siden 1998 har L’Oréal-UNESCO For Women in Science programmet således støttet mere end 2250 kvinder, der arbejder med et eller andet videnskabeligt felt fra det mindste til det største og fra alle egne af kloden. I år er danske Dorthe Ravnsbæk med i Paris for at modtage Rising Talent prisen, og det sker i morgen. Se HER, hvem der har vundet i DK de seneste år.
Det er SÅ godt hun vender tilbage, selvom jeg aldrig synes hun har været væk fra Lancôme. Hver gang jeg bruger min Tresor ser jeg hende for mig. Jeg har brugt den siden den kom frem, og er stadig glad for duften.
Med de 2 fantastiske mennesker (Isabella Rossellini og Lisa Eldridge) i folden, så kan det kun blive endnu bedre 🙂
Jeg er yderst begejstret for det malede billede af Isabella.
Helle Rick: Jeg husker sidst Isabella var på bloggen her, at du lige som mig synes at hun er mere end pænt ydre (;
Isabella Rossellini ER jo Lancôme og Lancôme ER Isabella Rossellini. Hun er et super stærkt brand og udstråler klasse, personlighed, kølig lækkerhed og noget voksent. Godt scoop (igen) 🙂
God Påske.
Mette Møller Olsen: So she is. Jeg kan ikke huske, om hun blev gået pga. alder, men des bedre er det jo, at de har indset fejlen netop fordi hun – som du skriver – har både personlighed, klasse og måske nok kølig lækkerhed men ikke på den distancerende måde. Måske er det de italienske gener fra Roberto, der tilsætter det kølige lidt sensualitet, så man ikke er helt sikker på om hun kan ‘gå i udbrud’ (;
Kære Lise 🙂
Ja er det ikke dejligt frk Rossellini kommer retur til det firma der i sin tid fyrede hende, fordi hun ikke var ung nok!
Knus Karin
Karin V. Sørensen: Man har jo lov at blive klogere (;
Ja , det giver mening . ??
Uha . Søde Lise. Har vist ike læst nok på din blok . Jeg er en skrubbe Girl . Det sted jeg handler mest er hos en sej pige på min alder hun anbefaler skrub hver dag med forskellige produkter . Hvis jeg ikke bruger skrub bliver min hud grumset og min make-up forsvinder .så hvad har jeg overset ?.
Anita Christensen: Du har overset en hel del blogindlæg søde Anita. Når celler deler sig i bunden af overhuden, så er de ca. 28 dage undervejs til overfladen og naturen har indrettet det sådan, at dem, der er tjenlige til at falde af, de gør det, fordi deres sammenkitning ved hjælp af enzymer opløses. Og ud over det, så vil rens og gnubben jo også løsne hudceller, så….kan du se det, skrub hver dag har ikke rigtig nogen berettigelse og kan i den grad føre til sensibel hud og øget risiko for allergi.
Du har fuldstændig ret Lise. Man må jo godt være realistisk. Jeg synes, at Isabella er så skøn! Jeg har egentlig aldrig tænkt nærmere over hvorfor, men Det handler nok om, at hun tør have holdninger og være sig selv. For hun er jo et ikon – også i skønhedsbranchen – og hun lever jo også af at sælge drømme. Men selvom hun jo garanteret også godt selv ved, at hun er smuk, så byder hun ind med så meget mere end trutmund og luftkys. Hun SMILER på sådan en dejlig oprigtig måde. Jeg er enig med Anneka. Hvorfor skal de alle se så sure ud. For os, der har lidt flere år på bagen, er det bare irriterende, men for de unge piger er det jo idealer de stræber efter.
Lisbeth M: Om Isabella R. kan man nok virkelig bruge udtrykket ‘hviler i sig selv’, jeg tror ikke, hun går op i rynker og lidt for meget på sidebenene. Jeg tror, at hun i bedste betydning er en livsnyder med en personlighed, der ikke trives i et bestemt skønhedsideals spændetrøje. Men i øvrigt må man jo lade L’Oréal – hvad så end deres bagtanker måtte være – at de fører an med voksne kvinder i front som modeller/ambassadører/muser eller hvad man nu kalder det. Viser det sig at sælge, så følger andre med, og så kan vi få aflevet antiage.
God påske og tak for glade nyheder! Jeg havde ikke set det men blev glad når jeg var herinde hurtigt i formiddags!
De burde have haft hende med hele vejen, synes jeg dog, men måske var tiden ikke moden for det?
Hun er så smuk, og fremstår naturlig. Jeg så hende også for nylig i et afsnt af tv-serien blacklist. Fantastisk der med.
PS, @Anneka, har du set at jeg har lagt indholdet på iris essence i det andet blogindlæg 😉 HTH
HeLene: Selv om Isabella selvfølgelig får en stor pose penge, så er det nok næsten hende, der gør mere for Lancôme end omvendt, og jeg tror, at hun nøje har overvejet sit ja. Uden selvfølgelig at vide det. Og så tror jeg i øvrigt, at hun har nydt sin tid med andre gøremål. Det er udviklende for mennesker, og det afspejler hun jo så smukt.
Ja og tak Helene ?Jeg skrev en tak til dig i går.
Jeg havde virkelig ledt på nettet, så er imponeret!
Men ærgeligt jeg ikke liiiige kan teste den, for alt efter koncentration at alkohol (og type) og øvrige ingredienser, så er det ikke nødvendigvis udtørrede. Og vil helst have et helt naturligt produkt. Tror jeg starter med Rønsbøl’s tonic.
Hva betyder HTH…(hjælper-tør-hud er det eneste der dukker op i min trætte hjerne?)
Happy to help! Og jeg ville ikke have tak, men bare vide om du set det, og det ikke kun er mig der læser bag i kommentarerne, LOL.
Men det tror jeg vist du også gør! Eller så skriver man jo bare ud i luften 😉
Kiehls er jo skønne på den måde at de har prøver på det meste, så kan du jo se hvordan din hud reagerer, om du kan få fat på en prøve?
Jeg syntes den duftede alkohol når jeg var inde og testede, men jeg ved de lærte tvister om hvorvidt det er dårligt eller ej.
Men rønsbøls har jeg brugt længe nu og den er faktisk virkelig god og man kan fornemme den fugter i dybden. En anden naturlig jeg haft glæde af er melissas, som ligesom rønsbøls muligvis hedder tonic, men den kommer i en spray og findes i matas. Vil huske der var en tester, den gang jeg købte den. En anden som er fin, men lidt dyr, er den fra Absolution, har du testet den?
Så lærte jeg dét 😉
Jeg har bestilt Rønsbøl på Nicehair.dk til 97kr! ..Meget billigt. Har hørt meget godt om den.
Ja jeg kender Melissa’d. Ikke Absolution.
Der er nok at prøve ‘derude’ af skønhedsprodukter!
God påske! Også til alle andre herinde / derude 🙂
Jeg havde læst det og blev så glad! 😉
For det er en dejlig udvikling. Og hvor har du da ret i det med tomme blikke og trutmunde image!(?)
Jeg skrev ligefrem til et magasin for nyligt fordi jeg fik et pludseligt irritations-flip over at alle deres modeller så SÅ sure ud! Det distraherede (mig ihvertfald) så jeg totalt glemte at kikke på dét modellen egentlig skulle reklamere for og ikke gad læse bladet færdigt!
Ja tak til ansigter livet ikke er gået sporløst henover!
Lise noget helt andet. Jeg så du er i marts nr af HELSE! 🙂 Min tanke var efter at have læst artiklen: “Dét er ikke ordret den ordlyd Lise har brugt!” De har vist redigeret eller beskåret eller citeret og glemt at indsætte afsnit. Har jeg ret eller..? ?
Kh Anneka
Anneka: Photoshop har jo ikke gjort det bedre, og der har også været meget skriv om det, hvor mange så hævder, at skønhed og mode sælger drømme. Men der findes jo mulighed for at stå med et ben i begge lejre – både at vise skønhed og samtidig være mere realistisk. Hvor vi med noget livserfaring bliver irriterede, så forårsager det stor ulykkelighed hos unge. Det bør tages med i overvejelserne af, hvilket billede, man viser.
Jeg har ikke bladet, men selvfølgelig mit manus, og jeg tror, at det, du tænker på, er, at jeg nævner bl.a. scrub, som jeg jo ikke er begejstret for. Så jeg forstår godt din tvivl med hensyn til redigering.
Men jeg var bedt om at fortælle om de muligheder, der er….vi (Helse og jeg) er endnu ikke nået frem til det med personlige holdninger. Og i øvrigt er der kun 15-20 linjer at folde sig ud på.
I april-nummeret skriver jeg om ‘food for the face’ uden skrubberi (; I øvrigt gør jeg i underrubrikken i begge tilfælde opmærksom på, at huden trods sin udvendighed er et levende organ, og så håber jeg jo, at folk får lyst til at besøge bloggen her, hvor de får vris, hvis de skrubber (;
Ja der hviler et ansvar på skuldrene af den branche.
Tænker også at der er mange andre ‘udtryk’ end bare ‘sur’ eller ‘fornærmet med let adskilte læber’!
Det har stået på i flere år. Men det er nok ved at vende. Folk er mætte mon ikke.
Det med de 15-20 linier forklarer nok det hele 😉 Du er normalt ikke så kortfattet og uden afsnit. ..Og det er kun MEGET positivt ment! ♡ Håber jeg du ved. (..nogle gange er det træls man ikke kan se ansigtsudtryk osv. Man kan nemt blive misforstået, også på sms o.lign)
Kh Anneka
Rigtig god påske ? pip pip…
Anneka: Da jeg begyndte i denne branche (på ALT for damerne) skulle modellerne altid smile på forsiden. Så skulle de i årevis se fjerne eller direkte sure ud. Og nu er smilet ved at komme tilbage. De unge AD’ere er blevet voksne eller nye er kommet til, som bare vil lave om (;
Jeg misforstod dig ikke Anneka, jeg synes tværtimod, at du udtrykte en omsorg for, om jeg var blevet redigeret imod mit ønske….og tro mig, det er jeg blevet rigtig mange gange i min tid. Men lige her må jeg nok vedgå mig. Dog mindede du mig om, at jo kortere en tekst er, des vigtigere er det, at man udtrykker klart og tydeligt. Så tak fordi du overhovedet skrev det. Kh pippåskehilsen fra mig og tak <3
Tak Lise 🙂 ?Hyggeligt med en ‘pippåskehilsen’