Den udkårne er iS Clinical. Alle, der har læst med længe her, måske endda fra starten, vil vide, at jeg har det helt særligt med den serie. Helt særlig godt. Fordi de kan noget, produkterne, der er tænkt klogt over formlerne, de virker og de gør det med ingredienser i ‘pharmaceutical grade’.
Så jeg forventer mig meget af den nye Genexc Serum, der som navnet antyder arbejder på gener/DNA. I serum ses blandt andet et af de stærkeste hudvitaminer, C-vitamin, i den mest virksomme udgave, L-Ascorbic acid, og der er hele 20 procent af det. Sammen med et stærkt mix af frugtsyreekstrakter, så vejen bliver banet. De står øverst på ingredienslisten med C’et først. Det er virkelig aktive sager og en imponerende ingrediensliste (jeg indsætter foto nederst).
Siger man iS Clinical siger man også Extremozymes®, for det er en patenteret teknologi, de har udviklet. Som ordet antyder, så er det enzymer udvundet af organismer, der lever under ekstreme forhold. Ikke planteekstrakter men aktive substanser, enzymer, som er dem, der får det til at ske. Det, der forsvarer, det der reparerer, det der fornyer.
For eksempel Jerikos Rose, hvor enzymer er dem, der vækker de slumrende livskræfter i den udtørrede plante og masseproducere sukkermolekylet trehalose. Trehalose har tilsyneladende flere funktioner ved at være såkaldt kryoprotektivt, altså beskytte ved nedfrysning, men også beskytte proteinerne under udtørring. På samme vis skal trehalose beskytte hudens celler mod miljøpåvirkninger, være en energikilde og bevare fugtniveau og barriere intakt. Der er selvfølgelig også tale om forskellige typer plankton, der så indlysende er udfordrede miljømæssigt. Som også vores hud bliver det stadig mere.
C-vitaminet er som nævnt L-Ascorbic acid, og det er i en stabiliseret time-released udgave. Det støttes af frugtekstrakter, som har C-vitaminet naturligt. Og så er der skruet op for antioxidanter i det hele taget. Blandt andet med et af de mest potente, som vores krop selv betjener sig af, first line endda, nemlig enzymet SOD, Superoxid-dismutase. Talenterne – beskyttelsesevnen – er mange, og iS Clinical lover, at det er SOD i en version, som modstår aggressioner med beskyttelseskraften i behold.
iS Clinical har målt effekten af Genexc på gener. Eller rettere, de har sat eksperter, nemlig firmaet GeneMarkers, til at udføre de kliniske studier, der viser aktivitet på mange tænd/sluk-parametre og proteinsyntesen. Ikke overraskende, når man tænker på ingredienssatsningen, ses det, at Genexc tændte antioxidantgener herunder SOD.
Der sås en opgradering af ‘fugtgener’, bedre ceramid-syntese og dermed stærkere og mere sammenhængende hudbarriere, opgradering af extracellulære matrix der kontrolleres af kollagen, elastin, GAGs herunder hyaluronsyre, bedre stressrespons, anti-inflammamtorisk aktivitet, stærkere immunrespons, øget kapacitet til reparation og cellefornyelse. Og så var der selvfølgelig forbedring på hudtone herunder pigmentpletter.
Her foto af en pænt imponerende ingrediensliste.
Frederikke Abildtrup skriver
Kære Lise
Har du prøvet Vintners Daughter-olien? Og hvis ja, hvad tænker du? Det er jo en pricy lille flaske. KH Frederikke
Lise Grosmann skriver
Frederikke Abildtrup: Kære Frederikke, nej jeg har ikke prøvet den, men Charlotte Torpegaard er jo selv begejstret for den og mange har tilkendegivet det samme. Med olier er det meget typen af olier, der har at gøre med følelsen og dermed også med, om det er en olie, man kommer til at bruge. Men selvfølgelig også indholdet, og den lister jo det bedste, Vintner’s Daughter. Der er simpelt hen det hele. Jeg indsætter ingrediensliste-link nederst for alle, der ikke kender den. Zinobel Organic Intense Repair Oil er en overset olie med flere af de samme gode ingredienser, men billig er den jo ikke https://zinobel.dk/ansigts_olie
Jeg er ked af, at jeg ikke kan hjælpe dig mere, men det kan være, at andre her kender den og kan bidrage med personlige erfaringer….!
https://vintnersdaughter.com/pages/our-ingredients
HeLene skriver
Jeg har prøvet den og den er lækker og dufter fantastisk, føles meget luksus og den har alle de olier som jeg elsker i den, så virkelig en fin blanding, duft og oplevelse. om man har råd til den, og om man har lidt tør, moden hud (hvis man er fedtet ville jeg springe over). Jeg tror dog at den er meget lig andre olier med andre priser, hvis man bare bruger dem lige så ofte og massere huden, forfugter og alt det der 😉
Jeg huskede at jeg læst en informativ review et sted, og nu fandt jeg den her:
http://www.beautifulwithbrains.com/vintners-daughter-active-botanical-serum-review/
Gode lignende olier i andre prisklasser kan man fx finde hos Balance me. Tror jeg har prøvet alle deres og ikke været skuffet med nogen af dem! De dufter også godt er naturlige, og plejer intensivt og er gode til ansigtsmassage.
Lise Grosmann skriver
HeLene: Tusind tak for at komme til hjælp med erfaringer, jeg håber, at @Frederikke Abildtrup læser med. Og ja, Balance Me laver fine olier. Clarins også og i samme prisklasse. Og så er der Plaisir og Nilens Jord, begge i den billige ende. Men jo ikke med samme imponerende oliemix som Vintners Daughter.
Sidsel skriver
Dejligt at høre med Nikko, og jeg ønsker jer en skøn, vidunderlig sommer – sammen <3
Og HOLD da op, hvor det serum lyder som en ingrediensbombe af gode sager! I den dyre ende…men den lader til at have noget at have det i, jo 🙂
Lise Grosmann skriver
Sidsel: Tusind tak kære, og ja en sommer mere, det ville være dejligt <3
iS Clinical er faktisk altid en ingrediensbombe og jeg vil mener, at de trods alt har noget at prisen i, selv om det altid kan diskuteres.
Birgitte Jørgensen skriver
Håber virkeligt, at du får endnu en sommer med Nikko ???????? Har tænkt på Jer flere gange idag ❤️ Rigtig god bedring til Nikko ????
Lise Grosmann skriver
Birgitte Jørgensen: Jeg kan skrive til dig som til HeLene, at det føles meget….hvad skal jeg sige/skrive….meget taknemlighedsskabende, at I bruger jeres tanker og tid på at ‘bekymre’ jer om min vovse og mig. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne gøre gengæld, give jer samme oplevelse af, at ligegyldighed med hinanden ikke har overtaget verden helt. Tusind tak kære Birgitte <3
Lise Grosmann skriver
Eva B: Det var meningen, og da jeg påbegyndte teksten forleden – før det med Nikko – havde jeg også skrevet noget i den retning, men nu tænkte jeg, at nok var nok og måske også malplaceret som tingene udviklede sig. Og tak også for din søde omsorg……jeg synes, det ser ud til at pillerne begynder at virke, at han halter mindre, så håbet lever om endnu en sommer (;
Og jeg tænkte nok, at jeg var enig med dig og sikkert med flere andre, det er en formidabel serie, herunder noget af det bedste fugt, jeg har haft på min hud.
HeLene skriver
Det var godt at høre, jeg har tænkt på jer mange gange i dag. <3
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jamen, jeg bliver stum kære…du ved skærme….tænk, at mine vovsesorger kan få plads i dine tanker og jeg ved jo, at du har så rigeligt i dem. Tusind tak for endda at skrive det <3
Eva B skriver
Nu blev jeg da lige vildledt igen; altså sådan overskriftsmæssigt. Jeg troede, det var en henvisning til dig og Nikko ❤️
Eeeelsker også IS Clinical. Såre dejligt og effektivt. Drømmer fortsat om en dag at eje en af deres sera ????
God dag Lise. Hvordan står det til hos dig?