Måske skulle jeg døbe bloggen om til ‘Fra have til hud’, så alle ved, hvad de kan risikere her på siden. Dyrkning af tidlige kartofler f.eks. Meeen ud over at selvforsyning er noget så tjekket, så indeholder kartofler det stof, der giver huden volumen og retter rynker ud.
Jeg glemte at fotografere under spiring, så vi er nu ved tredje fase (1. foto), men lad mig begynde med begyndelsen for alle, der gerne vil høste egne kartofler. Og dem på foto fra sidste år blev høstet omkring 1. maj. Altså…
1. I februar lægges læggekartofler til spiring lyst og ikke for varmt.
2. Når de har tydelige mørkegrønne spirer, lægges de i plastspande eller urtepotter indendøre lyst og ikke for varmt. I en murerspand kan være tre planter (se foto 2). Spanden/potten fyldes kun halvt op og når der ses spirer fyldes mere jord på. Det gør man nogle gange.
3. Herefter sættes spandene i drivhus (1. foto). Og har man ikke et sådant, må man forsøge sig et lyst og køligt sted. Hvis man vil have dem på altan må man vente til der ikke længere er frost.
4. Når det bliver lidt lunere kan man sætte potterne ud om dagen. Og når der ikke er risiko for nattefrost kan de blive stående ude.
5. Og så er det ellers bare at vente på guldet.
PS: Pas på ikke at vande for meget, så kartoflerne rådner.
Jorden er lettere forurenet i min have fordi det er i byzone.
MEN næste gang jeg flytter så vil jeg ud hvor kragerne vender! Ca.
Savner stilheden! Der er nogle ting jeg troede jeg ville blive bedre til at tolerere med alderen, men det er lige omvendt!
Savner også at have lidt spiseligt fra haven ??
Anneka: Åh ja, stilhed og selvforsyning er godt. Her i min udkant vender kragerne smukt og vel nogen lunde i så ren luft, som det er muligt på Sjælland, og der er da altid noget til salg ((;
Det er så imponerende og igen, smukke, inspirerende billeder, tak!
Jeg har ingen egen have (endnu), men sender link til nogle som har og som sikkert sætter pris på den dejlige inspiration og de gode tricks.
Selv nyder jeg billederne og tankerne på nye kartofler (fra irma (sic))!
HeLene: Tak skal du have!
Jeg så nye danske kartofler i Irma forleden….en lille bakke 60 kr. Men de skal såmænd nok blive solgt, dels fordi vi vil ud af vinteren og have forår og sommer og alt, hvad det indebærer af friske danske grøntsager. Og dels fordi, der er mange mennesker, der vil sige…..åh, 60 kr., det er hvad en flaske vin koster, lad os dog gøre det.
Helene du får lige en tak her for ingredienslisten! ; ) …og jeg troede JEG var god til at finde ting på nettet!!
Kartofler 1. maj – ok, jeg er imponeret. Det vil jeg prøve næste år ??
Maj: Du kan da nå det endnu, så bliver det bare nogle uger senere men stadig en fantastisk oplevelse….synes jeg.