“På et tidspunkt ender du uanset hvad som outsider, du ældes ud af skønhedskategorien.” Citat Lindo Bacon
»Jeg har stor medfølelse med folk, der går op i tyndhed og udseende, og jeg klandrer ingen for at gå på slankekur. Folk bliver jo behandlet bedre, når de er tynde og konventionelt attraktive, så hvis et vægttab er vejen til social accept, giver det naturligvis mening, at man går efter det. Men det er en hul og tom ting at jage. Aldring, ulykker og handicap viser, at man ikke kan holde fast i det. På et tidspunkt ender du uanset hvad som outsider, du ældes ud af skønhedskategorien. Så tro ikke, at skønhed vil redde dig, for den er midlertidig. Mit budskab handler derfor ikke kun om at være sød ved andre mennesker, men om alles overlevelse. Du får også brug for det en dag.«
Citat Lindo Bacon, Ph.d. i fysiologi, kantidatgrader i psykoterapi og motionsvidenskab samt forfatter til tre bøger i ‘Den Sidste Slankekur’, interview af Marta Sørensen i Weekendavisen.
Og for nu ikke at fornærme overvægt, så lader jeg illustrationen være mig magerpind….
….en af dem, der ifølge Bacon af gode grundt ikke er mange af i genpuljen, fordi evolutionen har været ‘mildest stemt over for dem, der var gode til at holde på kalorierne og fylde fedtdepoterne, når der var mulighed for det’.
Og gener må det være, for da jeg i min ungdom var grovæder og yndlingsmad var paneret flæsk og stuvet hvidkål og 6 halve til frokost, da var vægten den samme som nu, hvor jeg i min egen optik nok er blevet en del mere bevidst om, hvad der er behov for, hvis man vil holde på helsen. Men jeg er ikke sikker på, at Bacon og jeg er enige her og jeg er da heller ikke skavankfri.
Men jeg er altså en af dem, der ikke kan spise mig tyk – endsige fed. Og hold op, hvor har jeg hørt for det. Det er som om, at de hæmninger, der trods alt er i forhold til at sige til folk, at de er overvægtige, tykke eller fede, de eksisterer ikke over for os tynde, slanke, magre. Sjovt nok har det altid været kvinder, der følte behov for at kommentere min mangel på former.
Bacon’s budskab er, at fedt ikke er fjenden, for når man går på den slankekur, som mange måske har som nytårfortsæt, så forstyrrer man sit system. Kroppen er indrettet til at holde os sund ved en bestemt vægt, den gør oprør og prøver med alle midler at fortælle dig, at den mangler energi. For eksempel ved at sænke dit stofskifte, siger Bacon.
Det er uden tvivl sandt, men jeg undrer mig, når Bacon siger, at vægttab i sig selv ikke nødvendigvis fører til bedre helbred. “Hvis en person har et BMI på 40 og lykkes med at sætte det ned til 30, så er jeg ikke så sikker på, at vedkommende bliver lige så sund som en person, der altid har haft et MBI på 30.”, siger Bacon. Man skulle jo mene, at hvert kilo mindre at slæbe på havde en betydning for både knogler og hjerte.
At det fører til social mobning og færre chancer på jobmarkedet at være tyk, det er der ingen tvivl om og det er jo uacceptabelt. Og mobning af børn især.
»Jeg holdt foredrag på et gymnasium i løbet af en Obesity Awareness Week (en uge med fokus på fedme, red.). Bagefter kom en ret stor pige grådkvalt hen til mig og sagde, at det var årets værste uge, fordi det er der, hun bliver drillet mest. Hendes tynde venner spiste også chips og drak sodavand, men ingen talte med dem om deres spisevaner. Så hvis vi gerne vil øge børns sundhed, skal vi støtte dem i at tage sig af deres krop, inklusive at sætte pris på den, frem for kun at kigge på vægten. Det skader alle, også de tynde børn.« siger Lindo Bacon til Weekendavisen/Marta Sørensen.
Foto på forsiden: mojzagrebinfo/pixabay.com
Kære Lise.
Tak for et nuanceret godt skriv!
Jeg kender ikke hende Bacon men synes hele den debat i medierne om overvægt er meget sort-hvid.
Jeg blev provokeret af Bacons udtalelse, især: ” … På et tidspunkt ender du uanset hvad som outsider, du ældes ud af skønhedskategorien”
Det synes jeg lyder som én der selv har ligget / ligger alt for meget under for skønhedsidealiseringen!
Der er da ved gud så meget andet i livet man kan være INSIDER i, og meget andet folk bedømmer – og bedømmes på! Skønhed er så mange ting og det er du da en af de første til at “vise” herinde.
Desuden er de helt perfekte, tynde og smukke jo en minoritet og noget der mest er medieskabt og redigeret
❄🧡🕯god dag vise Lise
Anneka: Tak for ord kære Anneka.Jeg kendte heller ikke Bacon før jeg læste artiklen i Weekendavisen og altså studsede over visse udsagn. Men nu er det jo kun et interview og ikke en større gennemgang af Bacon’s litteratur og forskning.
Pudsigt nok faldt det sig sådan, at jeg i dag skal i digitalt møde om eksposomet, og det er som om, tingene somme tider kommer til at hænge sammen helt tilfældigt. For det tænkte jeg jo ikke over, da jeg fik invitationen og da jeg skrev i går, men faktisk modsiger epigenetikken jo meget af det Bacon giver udtryk for. Med forbehold for, at Weekendavis-artiklen jo kun delvist belyser.
Og helt bortset fra det alt sammen, så har du så meget ret i, at der er så meget vi mennesker kan bedømmes på. Heldigvis. God dag du også vise Anneka <3
Nej generne kan vel heller ikke styre alt 100%. Hvis man tror det gør man sig selv til offer.
Lyder SÅ spændende med eksposomet. Glæder mig til at læse mere.
Men jeg er enig i at overvægtige og mange andre grupper bliver stigmatiseret. Vi er alt for skøndhedsfikserede i tiden.
God dag 🧡🍊
Anneka: Det tror jeg, du har ret i, det kan være en sovepude og en flugt fra at tage ansvar for eget liv. Og al den epigenetik/eksposom-snak, den får vi helt klart meget mere af fremover.
Jeg synes også, vi er nået til en tid, hvor alle nærmest stigmatiserer andre på stort set alt, det er ikke nogen rar og rummelig udvikling. God aften kære <3
Kære Lise.
Jeg er så glad for at Lindo Bacons afsindige vigtige arbejde begynder at vinde frem og at flere får kendskab hertil.
Men dit skriv er desværre et eksempel på netop alt det Linda Bacon kæmper imod: stigmatiseringen og den internaliserede subtile tykfobi og den diætkultur vi alle er filtret ind i. Fordi NEJ! Vægttab fører ikke nødvendigvis til bedre helbred. Og dén påstand samt mange andre fordomme er der faktisk lavet videnskabelige studier på som afkræfter disse. Det er langt mere kompliceret end det fremlægges af “samfundet”.
Jeg vil stærkt anbefale dig at orientere dig mere om Linda Bacons arbejde og den bevægelse hun har startet ved navn HAES (Health at every size).
Desuden synes jeg ikke du påtager dig det ansvar du har som en ciskønnet, tynd OG hvid kvinde. Dér bør man simpelthen uddanne sig bedre inden man udtaler sig om andre mindre priviligerede menneskers leveforhold og vilkår i denne verden.
Camille Kirstine: Jamen tak da for den kommentar, men jeg tror nu ikke, jeg efter mere end 30 år med sundhedsstof i alle afskygninger står helt på bar bund. Jeg vil stadig fastholde, at stærk overvægt er en belastning på mange områder. Det er der da vist også lavet en del videnskabelige studier, der bekræfter. Men hvis du læser min tekst med de rigtige briller, så skriver jeg jo ikke noget om, at man skal fordømme hverken de magre som mig eller dem, der med deres fylde heller ikke passer til tidens skønhedsopfattele. I øvrigt hænger levevilkår og vægt da ikke nødvendigvis sammen. Det tror jeg, der er en del sultende mennesker i verden, der vil give mig ret i. Hvad mig selv angår, så har jeg en svær opvækst bag mig, men det er sagen uvedkommende, så det er blot som en kommentar til dine fordomme.
I mine unge dage var jeg meget slank. Gjorde alt for at tage nogle ekstra kilo på; porter med proteinpulver, piskefløde etc. Fik altid af min daværende svigerfamilie at vide, “at nu må du da ikke tabe dig mere”! Blev kaldt “tykke” af min svigerfar. Kærligt ment, men sårende. Jeg kunne ikke drømme om at tage til genmæle ved at sige “nu må I altså ikke blive federe!” Dette til trods for at svigerfamilien var overvægtige…
Nå, men nu har tidens tand og hormonelle ændring givet lidt til sidebenene, men er stadig slank og hvilende i mig selv…
Pernille S: Åh ja, den med piskefløde og i mit tilfælde hvidtøl har jeg også hørt. Plus hip om ikke at tabe mig mere som om man var på evig slankekur og forsagede mad. Og du har ret, tænk hvis man havde givet igen af samme opskrift og havde sagt det med ikke at blive federe.
Der er en ting, som er godt på flere måder, og det er, at jeg kan passe tøj, der er 30 år gammelt, som jeg har gemt og som pludselig bliver moderne. Og jeg er SÅ miljøkorrekt (;
❤️
Kære Lise 🌹
Jeg blev lidt harm over at læse at især kvinder kommenterer din skanke krop 😠 for ja! Hvis man ikke skal jage efter de med godt huld skal man bestemt heller ikke efter de med mindre huld ❤️
Det jeg mener er – det er jo fløjtende lige gyldigt hvordan vi ser ud! Det ÉR det indre der tæller.
Mine veninder har alle størrelser og deres indre guld har intet med det ydre guld at gøre 💕
Ja vores øjne tiltrækkes af det smukke, og det er fint nok, men skal vi nogen sinde lære at gøre godt mod andre (og dermed også os selv) så SKAL vi lære at vores indre menneske er det der bliver smukkere og skønnere jo ældre vi bliver 😍 og det ældes ikke – næh det bliver bare mere forfinet.
Hav en dejlig aften 🤗
KarinVS: Uh ja Karin, du kan tro jeg har oplevet mange stride kvinder, der liiige skulle gøre mig opmærksom på, at jeg da ikke helt havde kvindelige former. Jeg har også veninder i alle størrelser, og i mine øjne er de jo dejlige, som du også nævner. Med hensyn til at ældes, så er man jo nok bedre stillet, når har har lidt fylde under huden, den kommer ikke til at runke og hænge så meget. MEN også det er uden betydning, for der har jo været et liv til at forfine det indre. Tak for dejlige ord kære
Igen kloge og vise ord – og tak fordi du tager det op, Lise <3
Og det sagt af én 51-årig, hvis vægt stabilt altid siden 15-års alderen har ligget på 58-62 kilo (graviditeter undtaget), men hvis datter er – og nok altid vil være – i den lidt større kategori. Hun er nu som 23-årig diagnosticeret med for lavt stofskifte. Men hvor har hun altid skullet høre meget for hendes vægt og yppige former med det resultat, at hun ikke kan forliges med sin krop og aldrig har syntes, at hun passer ind og altid er forkert:/
Kropshysteriet må stoppe – både for de meget slanke og for dem, der måske i flertallets øjne, er lidt for store. Det er og bliver en privatsag og har jo INTET at gøre med, hvor dejligt et menneske man i øvrigt er.
Heidi Holm: Tusind tak Heidi. Og det er jo nok – selv om der falder utallige bemærkninger, når man er tynd – værre at være til den runde side. Selv om det er ved at ændre sig, så er fordomme stadig mange og går jo ofte på, at vedkommende nok har en svag karakter. Men som du skriver så rigtigt, så er det dels en privatsag og har intet at gøre med én som menneske.