Et par ord dagen før dagen
I morgen er det Kvindernes Kampdag, og som I sikkert har set, så har mange allerede taget forskud. Blandt andet var L’Oréal i sidste uge vært ved et Stand Up Against Street Harassment event, altså ’til kamp mod chikane på gaden’, hvori deltog bl.a. tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt. Desværre var jeg der ikke, men selvfølgelig er jeg enig i, at vi må stå sammen om at bekæmpe al chikane. Og som det ses, så er den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau enig og også en del af kampagnen.
Og det kan være en passende indledning til ord, jeg vil skrive i dag, som måske ikke vil opfattes rigtige i morgen. Jeg kunne gemme dem til Mændenes Kampdag, som jeg flovt må indrømme, at jeg faktisk ikke anede meget om. Jeg kender til movember-kampagnen (prostatakræft), som heller ikke kan måle sig med den lyserøde oktober. Hvis du lige som mig ikke er stærk i, hvad Mændenes Kampdag handler om, så fandt jeg et par artikler HER og HER, hvor du kan se Agent 007 som du aldrig har set Bond, James Bond.
Først et lille personligt tilbageblik….
Min farmor var en stærk kvinde, født som barn i en fattig familie med 11 børn. Hun mistede min farfar, da min far var 3 år og ingen mand kom i nærheden af hende før han var voksen og flyttede hjemmefra. Det var måske/måske ikke et fornuftigt træk men faktum er, at hun klarede sin forsørgeropgave alene ved at arbejde på fabrik. Og her opnåede hun, hvad der for den tid – vi taler 1920’erne – må have været en bedrift, hun blev tillidskvinde.
Den søn, altså min far, fik foruden mig også min bror, som har fået tre drenge, og den ene af dem har fået tre drenge. Jeg har altså drenge i flere aldre i min nærmeste familie, inklusive ham jeg er gift med og hans søn og barnebarn, som også er dreng.
Uden at have siddet på skulderen af dem, når de har været ‘i byen’, så ved jeg – som i VED – at ingen af dem har forulempet nogen pige/kvinde. I øvrigt kan de både lave mad, passe børn og lave handyman-arbejde.
Selv om vi lever i en tid, hvor køn er til forhandling, så vil jeg her forenkle det til, at vi fødes som biologisk hunkøn og hankøn og lige nu i Ukraine sker det, som historien igennem har været mænds lod, de sendes i krig. Mødre sendes ud af landet med børnene og det er jo den eneste rigtige fordeling af opgaverne. Mænd er ganske enkelt fysisk stærkere.
Men det gør jo ikke mænd til løsgående missiler med voldelig ammunition. Verden er fuld af kærlige og kloge mænd, og vi kommer ikke problemet med overgreb på kvinder til livs ved bare at sige og skrive en masse om, at mænd skal lære at opføre sig ordentligt. For det preller af på dem, der er problemet og mistænkeliggør alle.
Lad mig for en sikkerheds skyld understrege, at selvfølgelig er der intet – INTET – forsvar for mænds overgreb på kvinder under nogen form og uanset om kvinderne så gik nøgne rundt. Men vi skal lære unge kvinder og mænd noget mere om den biologi, der styrer tanker og følelser og lyst til at gøre dem til handling. Hormonerne styrer stærkt, når man er ung.
Så det er nok en mere omfattende proces end en kampagne. Selv om enhver af os selvfølgelig må gribe ind, når vi bliver tilskuere til overgreb være sig på kvinder eller mænd og selvfølgelig allermest børn. For allermest er vi mennesker, som har medmennesker. Og pst! kvinder kan være gemene og magtsøgende selv om fysiske overgreb sjældent er deres middel.
Og nu skal jeg træde forsigtigt, især fordi jeg ikke længere er 20, men jeg har været det i en temmelig løssluppen tid. Jeg har fået min del af uønskede verbale og fysiske ’tilnærmelser’, som man i dag ville klassificere ‘overgreb’. Men lad mig bare lige kort nævne, at når det kommer til de verbale, der ramte dybt både job- og følelsesmæssigt, så var det kvinderne, mine medsøstre, der gik til stålet. Det var mere end svært at undgå risikoområder, for så skulle jeg være blevet hjemme og havde aldrig skrevet kilometervis af beautyord, fire bøger og i snart 10 år denne blog. Det var min kvindekamp værd ♥
PS: Hvad vi ser i Ukraine i øjeblikket er én mands i bogstaveligste forstand grænseløse magtsyge, men der er mange måder at søge magt på, der filosoferes over begrebet HER
Klogt skriv. Både fra dig Lise og Daniela. Og jeg vil tænke over jeres ord. Pipper et lille “ men “, fordi jeg lige nu har det afsindig svært med ordet kampdag. Lige nu, associerer jeg ordet til den kamp der finder sted i Ukraine. Kvindernes kampdag og ukrainernes kamp udspringer nok et eller andet sted i sidste ende af en mandsbåren kultur… men lige nu har jeg i et døgn intet hørt fra min ven i Kyiv. Vi har skrevet sammen hver morgen og aften siden krigen begyndte. Uvisheden er helt ubærlig. Der er kampe på så mange plan… kh og tanker
Pernille S: Tak kære <3 I det hele taget misbruger vi vist mange ord, som hører alvorligere tider til. Som dem vi lige nu ser i Ukraine. Det er så helt ubegribeligt og forfærdeligt og jeg føler dybt med dig og den angst og uro, du må føle ved ikke at få svar fra din ven. Tanker så meget din vej og de kærligste hilsener, Lise
❤️
Kære Lise. Jeg er enig i det du skriver. Vi SKAL dog fortsætte med at italesætte og holde liv i ‘me too-problematikken’. Det skal dog IKKE være en kønskamp(!), men ærlig talt, så er vi jo ikke ligestillede endnu, på rigtig mange parametre.
Mand og kvinde er ikke ens, nej, men vi skal forsøge at blive mere ligeværdige, hvilket vi ikke er i dag.
Det gælder for såvel mændenes fordele i erhvervslivet og mændenes ulemper i forbindelse med fx mindre ret til forældremyndighed i skilsmissesager osv.
Der skal altså være en højere og lige retfærdighed, det er ‘det hele’. Men denne retfærdighed skal ikke baseres på, om du tilfældigvis er mand eller kvinde.
-og her kan vi ikke inddrage at nogle mænd er nogle ‘svin’ og nogle kvinder er nogle ‘søer’. Det er jo blot at omtale kedelige menneskers træk (som dog muligvis KAN være påvirket af vores køns-kultur?).
Lige nu, som jeg ser det i 2022, så står den mindst 1-0 til mændene, når vi ser samlet på mænds/kvinders fordele/ulemper.
Derfor er det vigtigt, at vi har et fokus på ubalancerne, og at vi italesætter dem.
Det er en indgroet kultur, og vi alle (især os over 50), kan næsten ikke forestille os en anden og mere ‘lige’ kultur, end den vi er opdraget med, og kender til.
Men det skal vi forestille os, for fremtidens børn og unges (af begge/alle køn 😏) skyld. De skal have lige ret, sikkerhed og muligheder, uanset deres givne køn.
Det tager nok meget tid, år og nok generationer, før vi bliver klogere og mere lige. Men vi skal starte et sted, også selvom vi famler lidt i blinde lige nu. Derfor er det vigtigt med debatten, så vi bliver klogere.
Nogle forestiller og ser det allerede klart for sig, og heldigvis både mange kvinder og mænd. Men mange andre (også både mænd og kvinder) bliver meget provokerede og sårede af debatten. Jeg oplever det som om, at de netop ikke har forstået at debatten omhandler kulturen omkring hvordan kønsrollerne forstås, og at det altså ikke er en kønskamp, der forsøges diskuteret eller gjort revolte af.
Al ny begyndelse er svær.
Kvinder har for længst fået stemmeret osv men der er stadig noget vej til mere lighed.
Xxx D
Daniela Fraser: Kære Daniela, for pokker da vi skal fortsætte både me-too problematikken og alle de uligheder, uretfærdigheder og overgreb, som kvinder stadig oplever. Alle de mange år må jo ikke være spildt. Men for at nå resultater må vi også fokusere, der må ikke være for meget me-støj på linjen, og det sker let i disse digitale tider. Der er alt for meget vigtigt på spil og det bliver for let at nedtale ‘sagen’. Vi må skille tingene ad, og få ‘svin’ og ‘søer’ ud af ligningen.
Du har jo i den grad ret i, at vi skal stræbe efter lige retfærdighed, og det, du nævner, med mænds mindre ret til forældremyndighed ved skilsmisse er en af de vigtige.
Jeg er jo ældre end dig, og heldigvis er meget godt sket i det tidsrum fra jeg blev født til du blev, og den forbedring, jeg har set, giver mig i den grad lyst til at arbejde på videre forbedring.
Min tekst i dag var, som du jo selv er inde på, bare et lille opråb om, at de få ikke må blive et problem for de mange. Og hvis vi i min familie kan opmarchere lutter dejlige drenge (; så er der nok mange flere derude.
TAK kære for at skrive kloge ord. Xxx lise
🥰🙏