Men dagens tekst byder også på nogle fakta om en ingrediens, som du måske ikke kendte.
Jeg starter som regel dagen med at kigge på mailens indbakke og scrolle de mange nyhedsbreve, der er løbet ind over natten fra steder i en anden tidszone. Og i dag røg jeg da ret langt tilbage ad memory lane, for webmd.com skrev om brug af vaseline og herunder som ‘eye moisturizer’.
Jeg har gemt de her i årevis, de er nuttede og det er ren nostalgi….
Jeg ville nu nok vælge noget andet som øjencreme, men så var det, jeg huskede, at man i mine pure unge dage brugte vaseline på øjenlågene som en slags blank øjenskygge. Man smurte også på vipperne, fordi de så blev mørkere og mere synlige. Og her skal man lige huske, at makeupsortimentet, da jeg var post-konfirmationsalder mildt sagt ikke var i nærheden af kosmetikhylderne i dag. Og købekraften mildt sagt heller ikke til hverken Max Factor eller Elizabeth Arden.
Men har du tid, så læs HER om mange anvendelsesområder for denne mineralske olie, som stadig efter mere end hundrede år er favorit inden for medicinsk behandling af hudproblemer. Fordi den holder fugten, hvor der er brug for den og skadet hud får fred til heling.
Også når det gælder eksem, psoriasis eller baby’s bleudslæt. Og læg lige mærke til en lidt usædvanlig anvendelse, nemlig bagi, hvis man har svært ved at komme af med den fordøjede mad og tarmåbningen revner. Vaselinen optages ikke, den lægger en beskyttende hinde, der også får tingene til at glide lettere. MEN læg også mærke til de brug-ikke, der er nævnt. Og alternativer fra planteriget.
Og her har de bedre styr på begge udgaver end de fleste….
Der er god grund til at signalere nødhjælp og lægen er nær med det hvide kors på emballagerne, for MDerma er udviklet i samarbejde med hudlæge, biokemiker og klinisk lektor Uffe Koppelhus, som også er ejer af Marselisklinikken. Noget af et CV, der byder på både praktisk faglig erfaring og oveni det biokemikerens indsigt i kroppens kemiske processer. Har du tid og lyst, så interviewede jeg Uffe Koppelhus HER – og husk at læse kommentarerne. Det er blogsnak, når den er bedst og man hjælper hinanden!!!
Og så er DermaPharm uden sidestykke inden for det kosmetiske. Ikke bare med deres egne rene, certificerede serier Derma og MDerma, for de fremstiller også produkter for andre brands, der kvalificerer sig. Det er jo nemt nok at ønske sig en serie i eget navn, men så begynder udfordringerne jo og behovet for ekspertise og unægtelig også godkendte laboratoriefaciliteter.
Men selv om MDerma tager særlig godt hånd om de hudproblemer af forskellig art, som plager stadig flere mennesker, så har de også fugtpleje til dig med normal hud og i den grad produkter uden mineralsk fedtstof, hvis du er modstander af det. Til ansigt og krop og i øvrigt også solprodukter. Og til priser, der ikke sætter kortet i brand. Alt certificeret AllergyCertifiec og Asthma Allergy Nordic og uden parfume. Tjek dem alle HER Og har du tid og lyst og er forvirret i produktjunglen, så få en hudanalyse HER.
Allerede på emballagen får man konkret vejledning. Og jeg har valgt de her to for at illustrere, at mineralsk fedtstof ikke, som nogle måske tror, er i alle MDerma-produkter, fordi mange er til tør, sensibel eller syg hud. MD02 til venstre indeholder ParaffinumLiquidum men også Cera Alba (bivoks), Aqua og Cetyl Palmitate (plantebaseret smørende og emulgerende) og ikke mere, hvilket gør den perfekt til reaktiv og sart hud. Mens MD11 er en dejlig bodycreme med sheasmør, glycerin og niacinamid.
Bente G skriver
Vi kan konstatere at “vaseline generationen” og dåserne er her endnu. – Jeg har også brugt vaseline på vipper og læber. 🙂
Tak for fidusen til neglebånd, havesaks og gummilister 🙂
Stor fan af MDermas solprodukter.
Lise Grosmann skriver
Bente G: Godt, så er vi en mere <3 Og ja, det her forum smider mange gode råd af sig, jeg har nu aldrig tænkt vaseline ind i smøring af hvesaks og gummilister, men det mineralske fedtstof bruges der jo masser af i industrien for at få maskineriet til at køre. MDerma kom jo forrige år var det vist med nogle fine solprodukter og juhu! i pumpeflakon (:
Pernille S skriver
Haha – petroleum og decadence i een og samme sætning 🤣 på den iøvrigt smukke dåse Pink Bubbly! Love it!
Den gule ikoniske Vaseline har (for)fulgt mig siden barndommen. Brugbar til en million ting. Nu kun til at smøre havesaksen og gummilister på bilen!
Tak for gennemgang af MDermas produkter. Er iøvrigt ret pjattet med deres stilrene design.
Dejlig dag til dig Lise🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, de der små er ski da bare så for nuttede, men jeg tør ikke tænke på indholdet efter flere år på hylden. Men på den anden side, så kan bakterier jo ikke trives i massivt fedtstof. Den gule Kløver var nok et multiprodukt hos mange lige som Niveaen, som Liv Davids nævner. MDerma og Derma på sin vis også er fantastiske serier, og der er jo adskillige produkter uden det mineralske. Og især Derma har i den grad hverdagspriser om man så kan sige uden at huden kommer til at lide nød.
Det bliver til ønsket om dejlig aften herfra <3
Karin Winther skriver
Jeg husker tydeligt det med vaseline på øjenvipperne☺️ Jeg brugte den lille mascara børste, og så fik øjenbryn også lige en tur. Dengang var der ikke små nuttede bøtter, men der blev plads i tasken til den store, der jo var uundværlig til læberne.
Pludselig kom der en lang periode hvor “affaldsolie” blev skældt voldsomt ud, selvom det var et vidundermiddel til rigtig mange ting.
Jeg tror jeg giver mine neglebånd en tur i morgen, for de er ved at være godt trætte af udtørrende inde og ude klima og vanter på.
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Pyha godt…en til, der husker <3 Nej, selv om de små nuttede jo er fra gamle firmaer, så kunne man vist kun få den gule vaseline herhjemme i mange år. Og dengang har regler for kosmetik muligvis ikke været så strenge som i dag, men det var de jo så for mineralsk fedt i lægens salve. God idé med barriereguf til de tørre neglebånd.
Karin winther skriver
♥️🙏🏼 Og spændende Koppelhus læsning i det “gamle” opslag. Også kommentarerne 😂 trods alvoren bag.
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Glad for, at du tog kommentarerne med, for det er jo ganske overbevisende, hvad læsekolleger har af erfaringer. <3 <3 <3
Liv Davids skriver
Jeg er altså ikke den eneste, som gemmer nuttede cremedåser 😊 Jeg har selv nogle søde vaselinedåser og den finest Niveadåse med små blomster, sommer fra 1980’erne. Mine øjne er lidt bøvlede, jeg er derfor ikke glad for mascara, men lidt vaseline på øjenvipper fremhæver dog lidt, og generer ikke tørre øjne det fjerneste.
Lise Grosmann skriver
Liv Davids: Det siger jeg så også – at jeg ikke er den eneste, og tak for at skrive Liv <3 Jeg har også Niveadåse, men det er den traditionelle og ikke nogle af deres limited. Hvor er det skønt at høre, at det fungerer med vaselinen på vipperne og der er sikkert andre end dig, der gør det. Dengang jeg var ung var det jo bare fordi der ikke rigtig var makeup og det blev moderne.