Er du firefarvet?

Et spørgsmål satte mig på sporet af det med farver og os

Spørgsmålet kom HER fra @juliavenus_univers og handlede om Goethes* farvelære og Julia spurgte, om jeg kendte den. Jeg kender i hvert fald til den, men jeg har ikke en bog i reolen (indsætter forklarende film nederst). Derimod har jeg Max Lüschers ‘Farvepsykologi i praksis-Vejen til indre ligevægt’.
* tysk videnskabsmand, filosof og forfatter med hang til farvelære (1749-1832)

Foto: Lüschers farveskive 1. måltaktikker (+)©

Lüsher (1923-2017) var en schweizisk psykolog og altså fra den traditionelle videnskabelige verden men åben over for det, der selv i dag tilsyneladende betragtes som ‘alternativ tænkning’. Han udviklede en berømt farvetest om det 4-farvede menneske, som var tænkt som et værktøj til at ‘måle en persons psykofysiske tilstand baseret på deres farvepræferencer’. For ifølge Lüscher bibringer synet af hver farve os en bestemt følelse og følelser udløser som bekendt kropsreaktioner.

Foto: Max Lüscher ‘Farvepsykologi i praksis’©

Orangerød udløser en anden følelse end mørkeblå og grangrøn en anden end lysegul. Og det er en påvirkning, vi end ikke tænker over, den er der bare. Og den følelse/opfattelse er den samme for alle mennesker, uanset hvilken kultur, de tilhører, hævder han.                                                                                                                                                         Farver opfatter vi som bekendt med øjnene og herfra ledes de via det vegetative nervesystem. Og fordi de virker på det vegetative nervesystem, som er uafhængigt af bevidstheden, kan en farvetest sige noget om, hvilken sjælelig/legemlig tilstand, vi er i. Skriver altså Lüscher.

Foto: Max Lüscher ‘Farvepsykologi i praksis’©

Han hævder, at en læge eller terapeut for at aflæse en persons tilstand blot behøver præsentere vedkommende for en farvetest og spørge: Hvilken farve kan du bedst lide, og hvilken farve finder du usympatisk? På alle virker rød på en bestemt måde og mørkeblå på en anden. Og de påvirker åndedræt og puls forskelligt. Selv om der er dem, der er uenige, så har det været umuligt at afvise, at rød har en universel effekt.

Han skriver for eksempel om rød: “Rød er kærligheden, rødt er blodet, rød er djævelen i sit raseri. Kærlighed og raseri synes at være uforenelige modsætninger. Alligevel har de en ting fælles: Begge er følelser af stærk ophidselse.” Jeg er i hvert fald sikker på, at der nok ikke findes nogen lufthavn med særlig meget rødt i afgangs/ventesale, hvor det i kombination med forsinkelser kunne få temperamenter til at koge.

Foto: Lüschers farveskive 2. forsvarstaktikker (-)©

Lige nu styrer gul og om lidt får vi denne farve i megadoser, når rapsmarkerne blomstrer overalt. Farven nærmest lyset, som Johann Wolfgang von Goethe kalder den. Og det er den jo, klar og lysende som solen og efter hvid den farve, der stærkest reflekterer lyset. “Øjet fryder sig, hjertet svulmer, humøret stiger, en umiddelbare varme synes at blæse imod os”, siger Goethe.

Gul er grundfarven og svarer til det grundlæggende behov at udfolde sig frit. Gul bliver foretrukket af mennesker, der søger ændrede, befriende forhold, der er drevet af udlængsel. De ubekymrede gul-typer. Skriver Lüscher. Og lige nu er der mulighed for at lade sig smitte. Tænk nu, hvis de to gamle fyre har ret og ja……what the bleep do we know!
PS: Skulle nogen brænde for at eje bogen for at kunne læse mere, så ser det ud til, at den kan købes HER

GOD WEEKEND med en film, der beskriver Goethe’s farveteori. Ret tankevækkende og interessant, men så vidt jeg forstår HER afvist af videnskaben…