Må jeg så prøve at overbevise dig?
Foto: Jørgen Frandsen/”Sund og skøn”
Jeg ved ikke, om det er noget, der overlever fra 70’erne, at mange af den generation ofte bruger sort eyeliner og også kohl men holder læberne blege. Der er et eller andet med, at hvis man ikke er tyve og læberne måske er smalle, så skal de helst glide i ét med underansigtet. Det omvendte ville faktisk virke bedre.
Men “Never clash eye and lip colours” er et makeupmantra, der har overlevet i årtier. Altså at hvis man understreger øjnene med en lidt kraftig makeup, så skal man tone læberne ned. Men hej, jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har set smokey eyes og hot red lips, det hører lissom sammen, hvis formålet er at skabe lidt sexy makeupdrama. Hvis man tør nævne det i disse tider.
Rent bortset fra, at man livet igennem skal gøre nøjagtig som man lyster og i den grad da med sin makeup, så er der to ting, jeg gerne vil nævne:
# Efterhånden som man passerer gennem livet, så oplever, lærer og erfarer man en masse, og det ses i øjnene. De er som bekendt sjælens spejl. Måske – jeg siger bare måske – står det stærkere udtrykt uden omklamring. Men meget gerne med smukt formede bryn. Beauty er som bekendt on the inside ♥
Personligt bruger jeg, der i den grad lavede smokey eyes i mine unge dage, i dag altid kun den streg, jeg tegner helt ned mellem vippehårene for at få vipperne til at virke tættere, og så mascara. Og jeg er virkelig hys med, at den ikke må klatte. Og fordi jeg bukker vipper, så bruger jeg en vandfast mascara, fordi den er bedst til at holde buen på vipperne.
# Munden/læberne kan smelte hjerter med et smil og former de kloge ord. Og når de har lidt farve kan de skabe glød til hele ansigtet. Især når huden ikke har den samme glød mere eller hvis man tager noget af den med en foundation.
Farve på læberne og på kinderne er overhovedet det, der giver hud og ansigt mest liv.
PS: Bemærk, at flere af de viste produkter først lanceres i september ♥
Et udvalg af læbeforskønnelse i forskellig dækningsgrad. Pudderdåsernes nye Læbesalve SPF 30, de to af dem med let farve * Tromborg Lip Balm nu med berry glød plus en af de buttede læbeblyanter (Lipstick No 05) * Velvet Wear Matte Cream Lipstick fra Mádara’s nye økologiske makeupserie baseret på naturlige ingredienser (den er ikke så dækkende, som den ser ud) * Sisley Phyto-Lip Twist, et kultprodukt nu i tre nye farver (her no 25) – fås i september.
Overvej det, hvis du er en af dem der nøjes med nude læber, fordi du mener, at så ser man ikke, at de er smalle eller har fået lidt rynker. Det nude og blanke er – stadig efter min mening – bedst til de glatte unge læber.
Vi er i en tid, hvor man vil nedbryde grænser og normer og eksperimentere. Det kan der siges meget om, men når det kommer til makeup, så er der intet nyt, og jeg må være et sandhedsvidne med alle mine år i denne branche. Makeup var en væsentlig del af mit arbejde de første mange år, og jeg skal da love for, at vi knaldede ud på farveskalaen i 80’erne.
Jeg vil også stadig påstå, at modemæssigt var 80’erne det mest interessante årti. Vildt intet mindre. Og nej, 80’erne var ikke bare brede skuldre, det var så meget en nytænkning med designere som Jean Paul Gaultier, Thierry Mugler, Kenzo, Issey Miyake, Yohji Yamamoto, Christian Lacroix, Sonia Rykiel, Azzedine Alaia, Vivienne Westwood, Ralph Lauren, Calvin Klein og mange flere.
Men før jeg forivrer mig i Paris-minder fra Pret á Porter, så var det jo makeup i praksis, der var dagens emne.
Her ligger dine smokey eyes – kohl/eyeliner og skygger og en pomade til at sætten prikken over værket med smukke bryn * De virkelig smukke øjenskygger er fra Sensai, en i kølige farver (Frosty Twilight) og en i varme (Night Sparkle), de lanceres i september! * PhytoKhol Star Waterproof Mat (matte chestnut) fra Sisley og Phyto Eye Twist i farverne (no 16 og 17) er også september-nyheder! * Mádara Brow Pomade (Smoky Blonde) fra deres nye økologiske makeupserie baseret på naturlige ingredienser.
Jeg synes, at smokey eyes er fantastisk flot og du kan finde utallige video-bud, hvis du googler lidt. Men princippet ændrer sig aldrig, for med smokey eyes arbejder man i brune, beige, grå nuancer og sort. Og huskereglen er, at mørke farver trækker sammen /gør mindre mens lyse farver løfter/gør større.
Og giver man den virkelig gas, så er det jo nok et aftenlook. Men dupper man i palettens lysere udgaver af det smokey og/eller lægger med let hånd, så kan det også være en virkelig øjen-fremhævende dagmakeup. Er du uøvet med pensler, så prøv cremede øjenskygger eller blyanter. Og husk, at vi alle har måttet øve os.
Med hensyn til læberne, så lad være med at afvise farve, hvis du er en af de nude, prøv i stedet en læbebalm med farve. Eller en transparent læbestift. Eller dup læbefarven på læberne og brug en neutral balm over. Tag en selfie med blege læber og en, hvor du har brugt lidt farve. Og lyt til, hvad andre helt sikkert giver dig af komplimenter.
Og så kig med HER, når Kirsten Kjær Weis lægger smokey øjenmakeup suppleret med farve på læberne på en 50+ kvinde. Følg @kjaerweis, der er jævnligt makeuptips og videoer.
Linda Nedergaard skriver
Jeg er kommet bagud med læsningen, men er blevet oplyst om mange skønne ting de sidste par dage – masser af kollagenlæsning og nu spændende nyt om makeup. Dejligt. Og det her med makeup rammer noget i mig, jeg skal give lidt ekstra opmærksomhed, kan jeg mærke. Jeg bruger det dagligt, men jeg er blandt andet rigtig dårlig til at få læberne med i løbet af dagen. Den læbestift/lipgloss, der kommer på tidlig morgen, holder jo langt fra hele dagen. Jeg må også have prøvet den mascara, du nævner, og må hvis til at eksperimentere lidt mere med de øjne. Hold da op hvor bliver kvinden i videoen fra Kjær Weis smuk på en “ikke overdrevet” men meget naturlig måde.
Ha’ en dejlig weekend. Kh Linda
Lise Grosmann skriver
Linda Nedergaard: Det er jo også ferietid og des mere tak for, at du har give dig tid til at ‘læse op’ (;
Der findes jo faktisk læbestifter, der holder en hel dag, meeen om det lige er det look, du leder efter, er jo et spørgsmål. De er meget matte og intense i farven. Hav du hellere en transparent læbestift eller gloss med farve, som er nem at lægge i løbet af dagen uden spejl, fordi de ikke giver så meget farve.
God idé at sætte dig en dag foran spejlet og lege smokey. Det er en flot makeup og som jeg nævner, så kan den jo også lægges ganske diskret. Men den farve, man lægge i øjenfolden giver jo dybe og virker flot….i virkeligheden jo noget af det Garbo havde.
Du har så meget ret i, at Kjær Weis lægger en virkelig smuk makeup, der fremhæver og forskønner uden at være makeup’et.
Dejlig weekend også til dig. Kh lise
Linda Nedergaard skriver
Du har helt ret Lise 👌😍 Jeg er mere til en gloss med farve i tasken, som jeg så bare skal huske at bruge, end til de matte og meget intense læbestifter. Jeg synes, jeg kommer til at “tørre ud” på læberne og mangle fugt med den type. Tak for dine altid dejlige positive og brugbare svar 😍 Kh Linda
Lise Grosmann skriver
Linda Nedergaard: Dejligt, hvis jeg har kunnet bidrage <3 Kh lise
Karin Winther skriver
😁🙌👀👄 man må jo bare øve sig.
Forleden skulle jeg gøre mig rigtig umage, for jeg skulle både gå tur og i godt selskab lige efter.
Så jeg startede med serum og E-cooking Vågn Op creme. Efter 5 minutter kom min Avene Intense 50+ på, hvor jeg blandede lidt Foundation ind i. Så fik den lidt glossier blush, lidt øjestreg, brynbrush og min elskede Sisley Lip… ready to rock.
Jeg fattede ikke hvorfor jeg var den rene skøjtebane i ansigtet, men jeg blev ved med at være fedtet hele eftermiddagen.
Da jeg kom hjem og havde været i bad, fandt jeg ud af at e-cooking Vågn Op creme har spf 20 😂😅.
Haha men øjnene og læberne havde det vist godt. 🙈
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Skøjtebane (; Jeg tror næsten, jeg kan fornemme det. Men jeg tror, du strålede, for det lyder perfekt det hele – ready to rock <3 God aften kære
Karin winther skriver
Man hører og lærer jo hos Lise Longskriv . Men tror nu jeg vælger en dagcreme uden Spf under min Avene ….. haha . Du har ret. Jeg strålede bestemt .
Glæder mig til Sisley kohl`en, som du nævner kommer i september. Det var Sisley Lip som fik mig til at turde begynde på læbepynt, trods smallere læber og rynket ( jeg sagde næsten hønserøv ) mundomgivelser. Og det lyder lovende med vandfast. Jeg syntes sjældent mascara og diverse til øjne holder hvad de lover. Men det er også svært når man smører så meget fedtet stads på huden. Så skal det jo gå galt. Eller har du et tip ? Man gider jo ikke ha pandaøjne.
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Det har måske nok været overkill på flere fronter – både SPF og fedteras. Og i denne fugtige hede har du måske nok i serum under solcremen, du kan jo prøve.
Den er så fin tynd og blød at tegne med, at det er let at komme helt tæt på vipperne. Til gengæld skal man ikke sjuske, for da den er vandfast, så stryges fejlstreger ikke lige væk med en fingerspids. Men man kan stryge efter med en vatpind med en anelse creme på. Og så brug en vandfast mascara, hvis du har det med at få pandaøjne. Jeg køber Max Factor 2000 calorie til 100 kr. og har snart slidt mange.
God dag <3
Karin Winther skriver
❤️🙌
Bente G skriver
Rigtig fin inspiration til at gøre sig umage også med læberne.
Lise Grosmann skriver
Bente G: Det er jeg glad for, at du synes – tak <3
Kis skriver
Kære Lise – inspirerende makeup læsning til os der husker de pink og lilla firsere.😄 Som meget lys 60+ er ideen med makeup varme og glød i ansigtet, men jeg er ikke helt enig i at nude og blanke læber er forbeholdt de unge. Rosa/beige med lidt gloss kan også noget en stille hverdag.
Smokey eyes er smukt til mange -nej ikke til mig. Jeg har meget tynd hud på mine øjenlåg og de er lidt rødlige ud i øjenkrogen.Det er jeg træt af, og jeg har ikke fundet en god øjenskygge eller concealer der pynter på det.
Har du en god ide?
Jeg kan lide at bruge eyeliners som du gør og ønsker bare at se frisk ud – ikke en fuld øjenmakeup.
Kjær Weiss er et skønt mærke – hun har omvendt mig til cremeblush.
Ha’ en dejlig sommerdag
Hilsner fra Kis🌞🍦🍓
Lise Grosmann skriver
Kis: Tak kære Kis. Og intet er forbeholdt nogen, alle må alt det, de har lyst til. Jeg mener bare, at man ikke skal holde sig tilbage, fordi man mener, at dåbsattest eller smalle læber sætter begrænsninger.
Skyldes de røde øjenkroge noget, der måske kunne behandles væk – f.eks. med Ducray Palbebral, som klarer min psoriasis, når den gør mine øjenkroge røde og skallende. Men hvis du bruger en liner/skygge som Sisley’e Twist-blyanter kan det så ikke dække? Jeg synes, de laver et fint blødt look. I øvrigt er den khol, de kommer med til september super til den der linerstreg helt ned til vipperne, og den er vandfast og bliver, hvor den er.
Kjær Weis laver fantastiske produkter og jeg kan vældig godt lide hendes tilgang til makeup – ikke mindst måden at lægge blush.
<3 hilsen Lise
Maj H. skriver
80’erne styrer 💗 Stadig. Mellem linjerne. Mellem hjerterne.
Og gudskelov er vi dér hvor vi må ( /skal ) mikse – hele vejen rundt om jorden. Hæ 😁
Det er både mht tøj, make-up, interiør, vægfarver, møbler and you name it.
– Som 50+ kvinde ( og stadig total 80’er lover 💖 ) sætter jeg min hat som jeg vil.
Og min øjenskygge, rouge og læbestift m.m. Så jeg bruger bla brun læbestift selvom nogle siger man ikke må 😵💫🤔🤣
Nå men det er derfor det er så lækkert og befriende… at blive gammel og hvile i sig selv ( jaja, klichéen funker i bedste velgående, skat 😉 ) og bruge make-up lige som man lyster og selv syns ser brandgodt ud.
Go’ tirsdag & tak for altid finurlige indlæg og indspark 😘👍🏼
Kh
Maj H.
Lise Grosmann skriver
Maj H: Jeg var for nogle år siden til et trendseminar med en modeguru, og hun sagde, at der intet nyt var sket på modefronten siden 80’erne, og når jeg tænker på det, jeg var heldig at opleve i Paris og det, jeg ser i dag digitalt osv., så er jeg helt enig. Om man nu kunne lide det og gik i det eller ej, så skete der virkelig noget.
Og gu’ sørme skal man mikse og male nøjagtig som man vil – også brune læber. Og i øvrigt vender alting jo hele tiden tilbage. Det ser man, når man er blevet gammel nok (; og har oplevet f.eks. brune læbestifter igen igen. Og røde. Og orange. Og pink. OSV:
Tak for ord og kærlig hilsen, Lise