Foto: Elizabeth Arden PRO
Kort fortalt kan årsagerne til sart hud være uendelig mange, og som jeg skrev HER, så bliver de fleste af os på denne årstid til den sarte side. Alene fordi risikoen for at huden bliver tør er større om vinteren, og en tør hud får utæt barriere og dermed er vejen banet for alt det, som Arden PRO så dramatisk har illustreret. Øverst, hvor galt det står til uden beskyttelse og underst, hvor godt deres Triple Protection kompleks beskytter.
Fælles for angrebene, der går rent ind i en utæt hud, er, at det skaber inflammation og alt efter, hvordan man behandler den, kan den blive kronisk. Det kan ses og mærkes, det sætter huden på overtid og bruger af ressourcer, der skulle holde den fit og flot længe.
Det her foto er næsten lige så forvirrende som tegningen oven over, og der er endnu flere produkter derude til den sarte hud. Sensitive og calming er ord, der går igen på mange labels. Ikke mindst, hvis man leder på apotekets hylder, som her er repræsenteret af Avène, La Roche-Posay, Vichy, A-Derma, Bioderma, Faaborg Pharma. Flere burde have været med – Ecooking Multibalm for eksempel og Skin Food (sidstnævnte ikke apotek).
Men hvad er årsagerne? Gener, alder og måske race og køn, kostvaner og livsstil i øvrigt i form af for eksempel stress/depression og mangel på fysisk aktivitet, tøj som I selv var inde på i kommentarfeltet (pst! silke er perfekt), luften omkring os, hudpleje eller mangel på samme eller overdrivelse. Husk, at de små blodkar ligger lige under vores mikrotynde overhud og med dem er der forbindelse til hele kroppen.
Det er der nu også, fordi huden foruden så meget andet er en gatekeeper, et advarselsorgan. Der ligger bl.a. nerveender helt ud til overfladen. Og når de ikke er pakket nok ind af hudbarrieren, så skriger huden alarm. Det ville være vildt farligt for kroppen, hvis ikke den fik besked om, hvad der sker på dens yderside.
Og når der gør det, sker noget uhensigtsmæssigt på dens yderside, så går kaskader af reaktioner i gang og herunder aktiveres vores immunforsvar. Det sender tropperne ud for at reparere, men hvis årsagen nu er stress, som også påvirker vores hud, så er der ikke noget konkret at reparere, ingen bakterier, ingen infektion, ingen betændelse, og derfor fortsætter angrebet på vores eget væv. Inflammationen kører.
Der er ikke rigtig nogen test for, om man er til den sarte side. Men hvis man opdager, at bestemte ting indvortes som udvortes udløser en reaktion, så er en allergitest fornuftigt. Og er man allergisk, så er man jo sart. Og selvfølgelig, hvis man har eksem, rosacea og psoriasis.
Og hvad kan man gøre? Hvis huden er i gang med at hysse, så er det vigtigste at holde igen og huske hudens elementære behov – fugt og fedt til at styrke barrieren. Intet er vigtigere. Vælg produkter med få ingredienser og tro det eller ej, hudlæger er faktisk glade for både silikone og mineralsk olie i disse forbindelser. Fordi de bliver på overfladen og virker som en ekstra barriere mod både udtørring og aggressorer i det omgivende miljø. Huden får fred. MEN selvfølgelig også ceramider, squalane og god plantesmør/voks og olier, men natur vil modsat syntetisk altid indebære en større risiko for reaktion.
Gå forsigtigt til rens, drop al skrub og ja, helst også alpha-hydroxy-acids (peeling)*. Og alle andre behandlinger, der udfordrer hudens kapacitet. Skift eventuelt A-vitamincremen ud med hybenkerneolie i en periode. Pak UV-beskyttelse væk, der er ikke brug for det (der er nærmere brug for D-vitamin) og filtrene er potentielt irriterende. Det samme er alkohol og parfume. Lige som æteriske olier også kan være det for en hysset hud.
Skru ned for varmen og badets længde og temperatur. Overvej om ikke hver anden dag kan gøre det uden risiko for at lugtspamme omgivelserne (man kan jo vaske risikozonerne). Jeg er med på, at man kan smøre huden ind bagefter, men hvis den nu helst er fri for kemisk indblanding lige nu, så ‘skru ned’.
Jeg nævnte lige i kommentarfeltet, at Faaborg Pharma anvender syricalm i deres face-serie, der er andre ingredienser, der har dulmefaktor – for eksempel Aloe vera, kokosolie, bisabolol, beta-glukan, grøn og hvid te, ingefær og gurkemeje, lakridsrod, lavendel, kamille (men vær obs, den er også ofte årsag til allergi) og så selvfølgelig de gode fugtere glycerin og hyaluron.
Fordi fugt er essentielt for funktion. Derfor er fugtmasker det også ekstra meget på denne årstid. Og forfugt – meget gerne dem med præ/probiotisk ekstrakt, som kan skubbe huden i balance. Men hav også altid en kildevand (Avène, La Roche-Posay), de har, som Anette ville skrive, papir på at de ikke bare virker kølende men også hudhysdæmpende.
Hvis man står med et uprøvet produkt og tøver, så test det bag øret i nogle dage og bagefter – hvis det går godt – på huden i nærheden af øjet. Hvis der stadig ikke er nogen reaktion har huden tilsyneladende godkendt produktet. Nogle mennesker er uheldige at være ramt af MCS og lever i en verden, hvor stort set alt er et problem. Det er svært at råbe læger op, men det er ikke en hjemmeopgave udelukkende.
*) Jeg kom over en DIY-køkkenkosmetik udgave bestående af havregryn, honning og banan, det lyder hudgodt.
Og her er så den, der så ofte har været min egen nødhjælp, og den fås netop nu i denne fine limited udgave (og ja, jeg synes, at 300 kr. er for meget).
Jeg har forurening på tekstmenuen, men jeg tror lige, vi tager lidt af det korte efter de seneste dages noget nørdede longskriv.
HanneTS skriver
Som sædvanligt et rigtig godt indlæg! Tak for det 🙂
Må jeg som sarthudet anbefale produkterne fra Purely Professional?
Jeg har, som nogle af jer ved, søgt i flere år og har virkelig kæmpet med min sarte hud, men nu har jeg endelig fundet noget, der giver ro. Jeg er ikke helt i mål med huden endnu (jeg har ikke været helt konsekvent pga. test af andre produkter også, og ting tager som bekendt tid), men min hud har det så meget bedre, end den har haft i flere år. Jeg havde tænkt mig, at jeg ville give jer en status, når jeg havde brugt produkterne i et halvt års tid, men nu får I altså en lille status allerede nu.
Det eneste produkt, jeg stadig er lidt usikker på fra PP er ansigtsvasken. Tro det eller ej, men jeg føler faktisk, at den er en lille smule udtørrende, selvom jeg næsten ikke kan få det til at passe. Så til rens holder jeg mig ind til videre til rensecremen fra Mellisa, som fungerer godt for mig.
God dag til alle 🙂
Eva skriver
Og et fabelagtigt juletilbud de har nu, har du set det, Hanne? Det til en tusse for nat-, dagcreme og serum og oh fryd; den nye Moisture mask, som jeg lige har læst en fantastik anmeldelse på FB, netop fra en sensitiv.
Dejligt at høre, at du har fundet din vej igennem den jungle af produkter, der er derude ????
KH ????
HanneTS skriver
Yes, jeg har allerede købt det ????????. Det var simpelthen så godt et tilbud, og så kunne jeg bruge mine purely-point oven i, så det endte med at blive en virkelig fin besparelse.
Og en ting er sikkert: jeg har virkelig lært nu, at for mig er enkelhed og less is more vejen frem.
Kh. Hanne
HeLene skriver
Tak for at dele, jeg har også læst med med beholdning! Og tillykke med at finde vej med huden! <3
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Tusind tak Hanne.
Du må den grad anbefale og bestemt da også Purely Professional, og jeg håber, at de læser med her, for det er da opløftende status. Dejligt, at din hud er i bedring. Var der ikke en anden af jer – eller var det dig – der havde samme oplevelse med ansigtsvasken, som du beskriver. Men hvad med den nye Cleansing Water her https://purelyprofessional.dk/shop/cleansing-water/
HanneTS skriver
Tak, Lise. Jeg er også bare lettet og glæder mig til at se, hvordan min hud arter sig, når jeg har brugt produkterne i nogle flere måneder. Jeg regner med, at jeg til den tid går ind og anmelder hver enkelt produkt på Purely Professionals hjemmeside. De er i hvert fald et godt match til min hud!
Jeg havde netop klikket Bioderma hjem fra Escentuals french pharmacy sale, da Purely Professional lancerede deres Cleansing Water. Så nu bruger jeg Bioderma op først.
Kh. Hanne
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Jamen, Bioderma er jo så fin. Kh Lise
Anneka skriver
Også tak fra mig ☺og rigtig god dag. Min hud er for tør til overhovedet at bruge vand. Måske fordi der er så meget kalk i vandet her.
Kh A
Eva skriver
TAK for en grundig gennemgang, Lise. Har googlet lidt på emnet idag, men dit skriv er som sædvanlig der hvor man finder både en omfattende, men også dybdegående info, og det var præcis det, jeg var nysgerrig på.
Jeg vil gerne have et godt produkt i baghånden til næste gang. Min hud har haft lignende irritationsmomenter et par gange. HeLene har givet mig nogle ideer, jeg skal have afprøvet.
Er alle de produkter du viser på billedet, til sensitiv hud?
Multibalmen var den, jeg først greb, men jeg synes huden dampede og kløede helt vildt natten igennem inden under. Skinfood turde jeg ikke bruge, men den kan jeg altså godt forsøge mig med, kan jeg se.
Men jeg tror, at jeg vil ønske mig Esses cream maske. Af kattene…… ????
Den er godt nok ikke decideret til sensitiv hud, men tror du ikke den vil føles som et dulmende lag? Og måske endda medvirker til en hurtigere cellerekonstruktion? Det skriver de selv ????
Tak for at tage det op så hurtigt, Lise<3
Lise Grosmann skriver
Eva: Mig takker <3
Ja, alle produkter er til sart hud. Og Multibalm og Skin Food burde have være med. Skin Food har – som jeg vist har udbredt mig om – reddet mig mere end én gang. Fantastisk produkt, og ellers havde den jo ikke holdt berømmelsen siden 1921.
Esse-masken er helt sikkert god. Men du kunne også ønske dig den nye toner til sensitiv hud, den kan jo bruges hver dag som en balancerende dulmer under andet, du bruger. Spørg kattene, hvad de synes. Hvis da ikke den ene giver masken og den anden toneren ((;
Og ellers har beaumonde jo i den grad nogle fine fermenterede sager til hudbalance, og hvis kattene er hårdt presset her til jul, så er det jo et prisleje et trin under Esse.
Pernille S skriver
Jeg forstår helt Lise!
Tak til dig og @HeLene 🙂
Lise Grosmann skriver
Pernille S: <3
Pernille S skriver
Kære Lise
Så fin en artikel du har skrevet. Som altid! Dog er der een ting jeg er uenig i. Du siger væk med UV-beskyttelse, da vi har brug for D-vitamin. Jeg kunne ALDRIG drømme om ikke at bruge UV-beskyttelse – også om vinteren, efter gentagne gange at have fået fjernet bascellolære karcinomer i ansigt og ben, og nu igen igen er blevet opereret. D-vitaminet må så fåes gennem kosten og kosttilskud. Fortidens solsynder betales nu, desværre… kh Pernille S.
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Hvor er du sød at skrive det, tak Pernille.
Det forstår jeg så godt i din situation, at du vælger UV-beskyttelsen, men hvis man ikke har dit problem, men til gengæld tegn på sart hud, så er det en god idé at spare filtrene væk. Og her i landet er UV-index altså ikke en risikofaktor på denne årstid. Kh Lise
HeLene skriver
Pernille <3