Vidste du, at din huds helt store fugtrøver ikke er efterårsrusk og såmænd heller ikke den vinterkulde, det varsler. Slemt er det derimod, at vi de næste mange mørke måneder forpupper os indendøre (læs faq). Vær forud for fugttyven, gør din hud sæsonklar ved at opbygge et fugtfordampningsværn. På min badeværelseshylde står i øjeblikket disse fugtfyldere, som er godt i gang med at fremtidssikre min huds velvære.
1. Bioeffect EGF serum med vækstfaktor, der sikrer, at min hud ikke går i vinterhi, og så indeholder den fugtfilleren par excellence: hyaluronsyre, 375 kr. for 5 ml (men to dråber rækker)
2. iS Innovative SkincareRestorative Eye Complex til øjnene (680 kr./15 ml) og….
3. Reparative Moisturizer (680 kr./50 g) til resten af ansigtet. Begge med højt indhold af hyaluronsyre, og det stuff skal du kigge efter i din creme, for det gør virkelig en forskel både for hudvelvære og udglatning af rynker. Begge cremer indeholder også andre fugtforstærkere samt vækstfaktor (kobber-tripeptid).
4. Og så hilser min hud hver aften fornøjet på en gammel kending: Ceramide Gold Ultra Restorative Capsules fra Elizabeth Arden, som var fuldstændig banebrydende, da de kom i 1990. Både fordi de er “portionspakket”og dermed kunne claime “uden konservering” (og i øvrigt også uden parfume og emulgeringsstoffer). Deres hud-identiske ceramider udretter stadig synlige resultater ved at forstærke hudbarrieren med det stuff, den er gjort af. Prisen er 725 kr. for 60 kapsler, og der er faktisk så meget i en kapsel, at mine hænder får glæde af resten. Det er en god idé at give sig tid til at massere disse lipider ind i huden, så de lettere kommer ned, hvor de gør god gavn.
* faq Når den kolde luft udefra kommer ind i varmen (og det er jo derfra, vi skal have den), så slår dens fugtindhold ikke til. Der kan nemlig være mere fugt i varm luft end i kold. Hygrometeret ryger altså ned i hudens panikfelt, så den ikke kan holde sit velbehags-niveau, som er 10% vand i de yderste cellelag. Udtørring er den direkte vej til hysset hud, og jeg vender tilbage til hvad det er, der sker, og hvad du kan gøre, hvis din hud er blevet til den sarte side.
Foto: PR * Fotomontage: Jørgen Frandsen
Lise Grosmann skriver
Tak for din kommentar Bonnie, jeg vender tilbage senere…..
Lise Grosmann skriver
Så er jeg tilbage Bonnie. Jeg bemærker, at det specielt er omkring næsen, du er tør. Hvis ikke du pudser den meget, så det er derfor, den skaller, så får det mig til at tænke lidt i noget eksem. Vær obs på det! Huden er jo hos alle mennesker mere fedtet på næse, hage og pande, så det var mere nærliggende, at din hud var tør på kinderne. Selv om jeg ikke går meget ind for exfoliering og peeling, så var det måske en god idé i dit tilfælde (men nænsomt), så du ligesom kan “begynde på en frisk” uden hud, der skaller. Og så er de to cremer, jeg viser fra iS Innovative Skincare faktisk vældig fine til tør hud. Kig i hvert fald efter “hyaluronsyre” (Sodium Hyaluronate), det skal stå højt oppe på ingredienslisten. Og så supplér med en faceoil. Jeg viser nogle eksempler i den kommende uge 🙂
Bonnie Lundberg skriver
Min hud den bliver desværre ekstrem tør når vi når denne års tid her, og specielt omkring næsen, og har efterhånden prøvet alt, men ser stadig tør ud … og kan godt være lidt frusterende , for ser ikke så godt ud med en flot makeup feks, og så ser ens hud bare knas tør ud