Det tager tid at ændre gener, men måske holder vi bare liv i adfærden gennem opdragelse? Det handler om mænd i dag.
Jeg elsker mine ture ind til København med kaffe i kruset, en smørlækker småkage og så P1 på bilradioen. Ja, jeg er en af dem med bilradio, den har også en CD-afspiller og jeg elsker den time på motorvejen. Til gengæld er der zero sound på hjemturen, hvor dagen bliver fordøjet til trafikkens zum zum zum udenfor ruderne.
I går var der ‘Manus manege’, og det var virkelig tankevækkende ord, der kom fra nogle af deltagerne. Vi har jo hørt det utallige gange og ved det mange af os fra egne familie- og vennerækker – mænds forkølelser er meget værre end vore, men når de bliver rigtig syge og/eller ulykkelige og deprimerede, så hører vi ikke et ord. Og DET kan være livsfarligt.
Foto: webkinzluva/pixabay.com
Faktisk viser statistikken, at mænd lever en del kortere end kvinder, og det gælder især singlemænd. De, mændene der er alene, er heller ikke særlig flinke med de HER vaner, men måske kan konsekvensen vække dem. For det rammer jo lige ind i det med manddom og geners videreførelse (og det er et dansk studie).
Så er Manu Sareen inde på det rigtige, når han tænker, at det hænger sammen med, at mænd engang for at sikre deres geners videreførelse (og det er jo essensen) havde instinkter og adfærd, der skulle få dem til at fremstå stærke og attraktive? Og er de mandomsritualer, man især førhen så i ‘primitive’ stammer, det der stadig får drenge og yngre mænd til at udfordre hinanden og sig selv ved at kaste sig ud i somme tider farlig adfærd?
Det tager, som en af deltagerne siger, tid at ændre gener. Set med naturens øjne er der ikke brug for mange hanner, men der er brug for mange hunner at sprede generne til, så de kan bære, føde og amme de unger, der skal videreføre. Så i hvor høj grad er mænds adfærd og reaktion på svækkelse af status som stærke og attraktive partnere årsag til deres uhensigtsmæssige adfærd og deraf følgende kortere levetid?
Lyt HER når og hvis I har tid. Jeg synes især, det var interessant at høre Christina Kirkegaard, som er leder af Mandecentret i København og Bo Bertil Andersen, som er beboer på Mandecentret og gruppeleder i hjemmeplejen. Fordi netop de to er ude i det virkelig virkelige liv og møder mænd der på den ene eller anden måde føler deres manddom knækket.
Bemærk, at de begge fortæller, at mændene stritter imod enhver omklamring* og overtagelse af deres frie vilje og ikke mindst valg. Men mændene tager imod helt konkret formulerede råd til overvejelse. Og så løsnes tungebåndet, når de er sammen med andre mænd, som også har knuder i livet.
*) Lige det, tror jeg er en intetkønssag. Kvinder er jo bare mere det sociale køn og er vant til at tale om tingene, også de svære. Men personligt har jeg det sådan, at jeg slår bak, hvis personen, jeg letter mit hjerte over for, begynder at fortælle mig, hvad jeg kan og bør gøre. Som venner, veninder, slægtninge må vi nok stræbe efter at vise, at vi er der med både hjerte og lytten, men at vi godt ved, at i sidste ende træffer personen selv sit livs valg.
Foto på forsiden: sasint/pixabay.com
Anneka skriver
Jeg kom til at tænke på hans 1. program flere gange under udsendelsen, for jeg for det kunne egentlig have været interessant at høre, hvordan de mænd ‘i bunden’ der så ikke klarer sig, er opdraget af deres mødre også. Er de omklamret og overbeskyttet, – får vasket deres tøj hjemme til de er langt oppe i fyrrerne og har de manglet en sund rollemodel.
Dét ham Bo Bertil fortalte, at man ikke skulle sætte sig ned og spørge en mand: hvordan har du det så? ? Det er jo næsten det eneste sprog man kender som kvinde og er opfostret med.
Men hvor kan det være omklamrende ja, og ligefrem lidt oppefra-og-ned hvis ikke man taler ligeværdigt og lader den anden tage sine egne beslutninger!
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja, omsorgssprog kan føles omklamrende. Jeg smiler også altid lidt, når folk sødt spørger: Hvordan går det? Vil du virkelige gerne vide det, så sæt dig ned et par timer. Somme tider er det jo bare smalltalk.
Nu kan jeg ikke huske, om det var i udsendelsen her, de nævner, at selv unge mænd flytter hjem til forældrene, når et forhold brister. Og det er så nok dem, der er blevet serviceret hjemme. Eller måske er det kun hos far og mor de tør vise deres svaghed og at de ikke rigtig kan få styr på en ny udgave af livet.
Manus manege havde også på et tidspunkt en udsendelse om fædre og den enorme betydning det med rollemodel er. Fraværende, konfliktsky eller dominerende er desværre nok ofte ord, man kan sætte på mange fædre. I dag er mange – såmænd også kvinder – meget deres arbejde og køber sig fri endog af at give deres børn TID. Og så er der de socialgrupper, hvor far viser sin magtesløshed med trusler og vold.
Når man ikke har børn og endog ikke er i fødedygtig alder, så har jeg opdaget, at man ikke skal mene så meget, men der var nu en vis sammenhængskraft i mange gamle dyder. Engang var det ingen undskyldning at være tidsoptimist, da kom man bare til tiden….den her var meget sjov https://www.berlingske.dk/kultur/hvorfor-fanden-kan-i-ikke-bare-laere-at-komme-til-tiden-berlingske
Anneka skriver
Lidt forsinket; ja det var nemlig hans 1.udsendelse den om fædre.
Det med at man ikke må mene eller sige noget om børn eller opdragelse, hvis ikke man har børn, forstår jeg altså ikke. Om det er et eller andet moderligt urinstinkt 😉 (brøøøøl: ikk rør ved mine unger!)
Så er der jo meget andet man heller ikke må mene noget om, fordi man ikke ved hvordan det er. Men vi er jo mennesker allesammen og har været børn i det mindste ?
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg sidder og prøver at huske, om der var den samme ‘ikk rør ved mine børn’ førhen, men i hvert fald er det nok værre i dag. Der er en anden ting, jeg har oplevet, at man ikke skal mene noget om, og det er den for tiden verserende disput om, at far skal have barselsorlov for ellers bliver mor ringere stillet på arbejdsmarkedet.
Jamen, så må vi jo tage grundigt fat i arbejdspladserne, for uanset om det er et mekanikerværksted eller en skønhedssalon, så er der brug for ny arbejdskraft. Og nu har biologien jo altså indrettet det sådan, at det er kvinder, der er gravide, føder og ammer. Dermed har det ikke noget med køns- eller jobpolitik at gøre men med barnets trivsel, hvem der tager barselsorlov. Mænd kan ikke blive gravide og således heller ikke føde og heller ikke amme de første mange måneder, hvor netop brystmælk skaber det sunde immunforsvar hos barnet.
Der blev talt meget om det ved det BAK-pressemøde, jeg var til nylig, og om konsekvensen af manglende bakteriediversitet. Det er under fødsel og amning, at den skabes hos barnet.
Anneka skriver
Det synes jeg ikke der var da jeg var barn i 60’erne i det lidt flippede boheme miljø 🙂
..Hørt!
Lise Grosmann skriver
Anneka: Sådan husker jeg det også – selv om man ikke flippede så meget i mit barndomshjem (;
anette hansen skriver
Hej Lise Grosmann
Denne artikels overskrift gav mig nogle kvaler i starten. Kunne simpelthen ikke forstå overskriften som lød sådan her i mit hovedet ” urin stinkter”.
Jeg tænkte hvad i alverden handler den om. Men til min lettelse efter nærmere læsning gik det op for mig. UR-INSTINKTER.
En virkelig interessant artikel. Tankevækkende.
kærlig hilsen
Anette Hansen
Ebeltoft
Lise Grosmann skriver
anette hansen: Åh, jeg storsmilede….urin stinkter = urinstinkter, hvis man glemmer mellemrum (og man ved, hvad stinkter er). Men urinstinkter skal jo skrives i ét ord selv om mange i dag er begyndt at skrive lange ord i to ord, og det kan ofte give sjove misforståelser.
Dejligt, at du syntes, at skriv og lytning var interessant, for det er jo godt at vi bliver klogere på hinanden og ikke tror, at fordi der kommer en ny Iphone hvert halve år, så har vi også forandret os. Vi har stadig urinstinkter ((;
Kærlig hilsen
Lise