OG ALLE HENDES DEJLIGE LÆSERE <3
Altså, jeg kan ikke forstå, at vi ikke er berømte, for vi har jo det fineste univers her, og I har vel husket at fortælle til veninder, søstre, mødre, tanter og kolleger, at det her er en blog, hvor man er medskriver, når man har noget på hjerte. Og ikke mindst har man mulighed for at dele gode råd og tips.
HER har HeLene og Carina f.eks. gang i en glow-dialog, hvor der tippes om produkterfaring. Og selvfølgelig ville Anneka give os et referat fra det foredrag, hun var til, da jeg spurgte. Det står i kommentarfeltet HER, men jeg indsætter også herunder, fordi det med tænder måske er vigtigere end vi regner med. Læger, der arbejder inden for det orthomolekylære som Søren Flytlie og hans far Knut Flytlie (måske har nogle af jer KFs Vitaminrevolutionen på hylden), mener det afgørende, at få fjernet ‘støjssendere’ i form af betændte tænder og rodbehandlede tænder.
Problemet for mange af os er jo, at der vil blive huller i rækken, hvis rodbehandlede tænder ryger ud og tandlæger koster simpelt hen den bondegård, man bor i. Og i øvrigt er en bro ikke altid en mulighed, hvis der ikke er en tand i hver ende at hænge den på. Implantater er i øvrigt også af det onde ifølge Flytlierne og mange med dem, og det samme er protese, fordi det giver såkaldte fokale kæbeproblemer. Ikke nemt…..
Men her er, hvad Anneka fortæller fra foredraget plus link til nogle plancher, som Søren Flytlie viste. Tak til Anneka <3
Han havde en kort liste over de vigtigste punkter for godt helbred.
Punkt 1. Bekæmp betændelse.
Der fokuserer han især på skjult betændelse i tænderne. ‘Død tand’ og tandrodsbehandlinger. Nerven er jo død så man kan oftest ikke mærke betændelsen.
Kroppen vil (over)arbejde konstant på at bekæmpe betændelsen.
Det kan give autoimmune sygdomme, kræft m.m alt efter hvilke bakterier der er i overtal.
Sygdomme eller symptomer vil typisk vise sig i den side af kroppen, hvor den dårlige tand er.
Det synes jeg er vildt!
Jeg har selv fået meget dårligere helbred efter en død tand efter et kraftig slag.
Dem jeg kender med dårligt helbred har alle uden undtagelse, en eller flere tandrodsbehandlinger og alle har fået dårligt helbred EFTER de har fået den foretaget.
Det er der også flere undersøgelser der viser.
Nå men derudover var der også om de forskellige blodtyper. Heldigvis holdt meget enkelt. KUN liste med fire ting Type B feks ikke må spise; kylling, skaldyr, rugbrød og tomat.
Men jeg linker lige til plancherne.
http://www.flytlie.com/wp-content/uploads/Foredrag-Randers.pdf
Carina C skriver
Tak for al denne gode infomation til Anneka, Eva B og Blogmutter Lise! ?
Lise Grosmann skriver
Carina C: Det er så dejligt, som der deles viden og gode råd her….en stor glæde at lægge plads til.
Anneka skriver
❤ 🙂
Eva B skriver
Og ja, nu blev det på forunderlig vis til tand-og infektionssnak, men vi har det noget så herligt i forrummet her. Det har du givet mulighed for, Lise, og vi andre bruger den mulighed så lystigt. Det er nu smukt at være med i:-)
Der er en hel del næstekærlighed på denne holistiske skønhedsblog. Tænk, at man bare behøves at gribe ipaden for at være med i dette.
Lise Grosmann skriver
Eva B: Og nu har vi en fra den hvide verden med på tråden, det er jo fantastisk og tak for dine ekspertinputs <3
Bente G skriver
Mange tak for en meget spændende debat. Venter spændt på flere “godbidder”
Lise Grosmann skriver
Bente G: Tak kære!
Anneka skriver
Ps. Oilpulling! Det må også kunne noget. Har været anvendt i Indien i mange mange år.
Jeg har skrevet til en alternativ tandlæge. Får se om han overhovedet har tid
Lise Grosmann skriver
Anneka: Lyder som en god idé at kontakte en tandlæge, der ikke bare er guldsmed (=vil lave broer).
Anneka skriver
Ski ikk hver dag man så’n ser sig selv ‘blog-lagt’ ?:)
Han sagde også at symptomerne på skjult betændelse, kunne være træthed, sukkertrang, fordi bakterier elsker sukker. Også at man nemt får blå mærker, et tegn på at kroppen har et stort forbrug af C vitamin, for at slå infektionen ned.
Tror du ikke det gælder dårlig tandhygiejne i det hele taget Lise? At bakterierne har direkte adgang til blodbanen.
Jeg læste et sted at man har fundet mundhulebakterier i blodpropper man har undersøgt! :/
Det ER frustrerende at læger og tandlæger i Dk er bagud i forhold til samarbejde indenfor det område og – frustrerende at der ikke er flere holistiske tandlæger!
Men det er vel med at få en masse c-vitamin indenbords, så kroppen har noget på lager til alt det den også skal tage sig af.
Men selv antibiotika, ingefær og hvidløg osv osv, har vel svært ved at komme ind i en tand der først er rodbehandlet.
Lise Grosmann skriver
Anneka: ‘bloglagt’ ….skønt udtryk!
Et udmattet immunforsvar giver en træt krop og ja, måske spiller det ind på sukkertrang, hvis der sidder sultne bakterier. Men så skulle jeg med mine tandfoki og bihulebetændelse (hvor der var meget sukker i luftvejene) jo være aldeles sukkersyg. Det er jeg ikke, jeg spøger med, at jeg kan lide kager og Summerbird flødeboller, men jeg er ikke afhængig af det.
Den søde smag er også en naturlig trang i os, kulhydrater er vigtigt brændstof, men det er ikke den slags i Matadormixen….eller hvad ungerne fylder sig med i dag. Bær er et på alle måder sødt eksempel på noget, naturen formentlig prøver at snige i os med farverigt udseende og sød smag.
Bakterier i munden behøver ikke at have noget med dårlig hygiejne at gøre, men de vil altid have adgang til blodbanen.
Det er rigtig træls, at sundhedssystemet ikke vil acceptere, at mundhulen/tænderne er en del af kroppen og kroppens sygdomme. Men det ville jo koste penge, hvis vi ikke skulle betale det meste selv, når det går hen og bliver dyrt med broer og parodontose.
En død tand kan ikke påvirkes, men dens omgivelser kan. Men spørger du Flytlie, så skal den ud, fordi den er dødt væv og skaber sygdom i kroppen.
Bakterier er en del af os udenpå og indeni, det er balancen, der er vigtig. Mht. tænderne, så har den levende tand forbindelse til blodbanen
Anneka skriver
Glad for det du siger med sukkertrang ? Træls det ofte bliver sygeliggjort som candida el.a. Åh ja. Der må jo være en grund til den søde smag er skabt.
Jeg læste et sted at en manglende tand også kan volde problemer :l
.. Hvem har sagt det skulle være let det hér!?
Kh Anneka
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg skal i næste post genfortælle lidt af, hvad Jimmie Kert/Lisbeth Rose skriver om sukker og ikke mindst alternativerne, som er noget skidt.
En manglende tand er i hvert fald et problem i forhold til kæbeknoglen. Kh, Lise
Eva B skriver
Joeh, tandstatus og tandbakterier er altså noget, man i højeste grad medtænker på sygehusene ved infektioner andre steder i kroppen. Men du mener måske betalingsmæssigt, Lise ?
Lise Grosmann skriver
Eva B: Jeg mener, at det nærmer sig det uanstændige – når man nu ved, hvor stor indflydelse tænder har på sygdom i kroppen – at egenbetalingen er så stor på tandarbejde, der ikke lader sig løse med en highspeed rensning og fyldemasse.
15.000 kr. for en bro (hvis det ikke er dyrere nu) og med tilskud fra Danmark osv. bliver der i hvert fald 10.000 kr. tilbage at betale. Implantater er det slet bedre med. Nogle mennesker er nødt til at vælge huller i tandrækken.
Det er jo ikke rimeligt, når man tænker på, at man kan få knæ og hofter uden at skulle betale. Der er en tendens til at mene, at alt, der vedrører mundhulen, skyldes dårlig hygiejne og altså er ens egen skyld og derfor egen udgift. Dels er det ikke sandt og dels skulle mange sygdomme i kroppen i givet fald være egenbetalt.
Og her fik blogmutter så raset lidt….
Eva skriver
Helt enig! Jeg har to kindtænder, der skal udskiftes – jeg er ved at spare de 10.000kr op! Det tager noget tid på en SU. Og manden skal ikke betale alt for mig under min kandidatuddannelse.
Lise Grosmann skriver
Eva: Og jeg har mistet en bro pga. tandlægesløs. Det kunne han vist i virkeligheden godt se, men han var også sikker på, at jeg ikke ville komme nogen vegne med en klage – alene fordi jeg ikke måtte ændre ved noget i munden, før klagesagen var gået igennem hele forløbet. Liiidt svært med betændelse i en tand.
Jeg håber, der på en eller anden måde falder store mønter i din turban (;
Eva B skriver
Som jeg skrev i forrige blog, Anneka, så kan dårligt tandkød og mundbakterier vandre rundt i kroppen og sætte sig fx ved kunstige proteser, på hjertehinderne, i karrene…føj for den, det er SÅ vigtigt at holde bisserne, både kosmetisk og helbredsmæssigt. For dumt at sætte skoen pga at man vil spare på tandlægeregningen.
Faktisk har man fundet, at mange ældres dødsfald skyldes noget så simpelt som en ubehandlet og uopdaget urinvejsinfektion. Infektioner, også de relativt enkle, er farlige for organismen, særligt altså set ved svagelige/ældre mennesker. Men infektioner pga tandbakterier er farlige for os alle, når de på lusket vis sætter sig i et hulrum i kroppen. Det er ikke simpelt at finde frem til den egentlige infektionsvej
Anneka skriver
Det er jo vildt Eva!
Jeg har selv oplevet sammenhæng. Men det er ikke noget min læge eller tandlæge har taget seriøst.
Jeg skrev til en alternativ tandlæge i går. Spændt på det.
Men det er egentlig ufattelig alt det vi kan overleve. Kroppen er genial hva!? Vi bliver bombarderede hver dag med bakterier og virus og alverden. Ikke så underligt at vi skal have balance i tarmflora og vitamin- og nineralbalance så kroppen har ‘skyts’ nok.
Rigtig god dag på denne skønne Blog ♡
Eva skriver
Ja, heldigvis har vi jo vores geniale immumforsvar som redder os de fleste gange. Men bakteriers mangfoldig og iøvrigt hidsige fremmarch er en god grund til at overveje at give den en hjælpende hånd. Faktisk mener førende forskere i mikrobiologi, at vi meget snart vil få bakterier, der ikke længere kan behandles pga overforbrug af antibiotika. Så er vi tilbage i middelalderen, hvor man er dødstruet af en lungebetændelse.
Spændende med den alternative tandlæge. Håber han kan hjælpe dig hvis du oplever flere sammenhænge. Det er nok den alternative vej, der på et tidspunkt ude i fremtiden bliver den eneste vej.
Anneka skriver
Ja det er ikke rare udsigter.
Flytlie sagde også til foredraget at han syntes det var den Alternative vej der var den ENESTE vej. At det var forkert at kalde den alternativ 🙂